|
Kimbrertoget
|
Data
|
Forkortelse:
|
KT
|
Bygherre:
|
DSB Kong Ermanaric af Cimbria
|
Konstruktion påbegyndt:
|
Sommersolhverv, 115 F.Kr.
|
Indviet:
|
Kyndelmisse, 120 F.Kr.
|
Lukket:
|
108 E.Kr.
|
Eftermæle:
|
Resterne af banen indgik senere i de jyske kongeveje. Spor af skinnetracé ses stadig hist og her. DSB genoptog i 1800-tallet trafik på dele af tracéet.
|
Almene Fakta
|
Sporvidde:
|
1040 mm
|
Udstrækning af rutenet:
|
7100 Km
|
Stationer 110 F.Kr.:
|
Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Hvalpsund, Randers, Langaa, Hjortshøj, Århus
|
Stationer 10 F.Kr.:
|
Aars, Nibe, Hornum, Aalborg, Randers, Langaa, Århus
|
Materiel:
|
Oksedrevne godstogsæt kaldet "Jotunheim" Hestedrevne passagertog kaldet "Rimfaxe" eksprestog kaldet "Sleipner"
|
Max. Hastighed:
|
40 Km/t
|
Akseltryk:
|
560 Kg/M
|
Popularitet:
|
Kimbrertoget var DSB's første forsøg på en indførsel af kollektiv trafik i datidens Danmark, og blev markedsført som "Banen for den travle Kimbrerkonge!"
Da de ingeniørmæssige landvindinger i jernalder-Danmark var ret begrænsede, var etaten nødsaget til at begrænse rutenettet til Jylland. De første ruter åbnedes ved Kyndelmisse år 120 f.kr. bestod af følgende ruter:
hej luk.
Og som udenlandsruter:
Banens materiel & opbygning
Én af de større ulykker i kimbrertogets historie
Banens skinnevidde var på 1040 mm, og skinnerne fremstilledes af jysk myremalm med sveller af egetræ, med et max. akseltryk på 560 kg/m.
Banens hestedrevne passagermateriel og oksedrevne godsmateriel fremstilledes af lokale producenter såsom "Skadi's smedie"(senere Scandia) i Randers.
Og jens var der også.
Banen kørte på separat opdæmmet baneareal indenfor Danmarks grænser, i Europa kørtes i niveau med grusvejene.
Banens kundekreds
Allerede fra første færd var Kimbrer-toget de storhandlendes og velhavendes bane. Den anvendtes til hverdag og fest, og var især et yndet transportmiddel for unge kimmeriske høvdingesønner når de skulle på druktur.
Til dette formål udvikledes konceptet med Vandal-Runestokken, en rabatordning hvor de unge plyndringsglade kimbrerdrenge og piger opnåede op til 50% rabat på alle plyndringstogter med banen. Successen var enorm, og sikrede flere år i træk banens økonomiske overlevelse.
Banens endeligt
Men som så mange gange før var det italienerne der i et udslag af jalousi ødelagde festen for alle de andre. Romerne blev bange for at miste titlen som superbølle, og begyndte at skære ned på forsyningerne af korn-brændstof til banen i vinterhalvåret. Langsomt men sikkert knækkede denne embargo nakken på det ellers så driftige foretagende. Kimbrerne var så skamfulde over dette faktum at de satte alle sejl ind for at dække over denne historie med en historie om deres egen udslettelse.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.