|
|
Linje 29: |
Linje 29: |
| Den ny Lillebælts bro er landets første trafikhængebro og der er ikke nogen ishus eller festivaller i hver ende da det er en motorvejsbro. Strategien med det fynsk/motorvejsnet var at når man først havde bygget broen, så var det let at lave resten af motorvejsnettet. Desværre kom krisen i 70'erne så det blev ikke til det helt store med motorvejene. Først da den såkaldte trafikmafia fandt ud af det var det der skulle til hvergang man vedtog et københavnerforslag kom der gang i motorvejsbygningen. | | Den ny Lillebælts bro er landets første trafikhængebro og der er ikke nogen ishus eller festivaller i hver ende da det er en motorvejsbro. Strategien med det fynsk/motorvejsnet var at når man først havde bygget broen, så var det let at lave resten af motorvejsnettet. Desværre kom krisen i 70'erne så det blev ikke til det helt store med motorvejene. Først da den såkaldte trafikmafia fandt ud af det var det der skulle til hvergang man vedtog et københavnerforslag kom der gang i motorvejsbygningen. |
|
| |
|
| '''''Er det ikke fantastisk nedslående at finde ud af at der findes [[Ny Lillebæltsbro|en artikel om den nye Lillebæltsbro]], som er bedre og mere velkomponeret end det bras skribenten har fundet på til lejligheden'''' | | '''''Er det ikke fantastisk nedslående at finde ud af at der findes [[Ny Lillebæltsbro|en artikel om den nye Lillebæltsbro]], som er bedre og mere velkomponeret end det bras skribenten har fundet på til lejligheden og faktisk er det den som retteligt hedder Lillebæltbroen og den anden som hedder Den gamle Lillebæltsbro''''' |
| | |
|
| |
|
| | Hvis der kommer endnu nyere lillebæltsbro og de andre ikke er revet ned har man ifølge denne logik en gammel lillebæltsbro og en endnu ældre lillebæltsbro. |
|
| |
|
| ==Bronoter== | | ==Bronoter== |
Nuværende version fra 15. okt. 2012, 23:10
Lillebæltsbroen er ikke bare én, men hele to broer, der siden 1935 har sikret Fyn mod at sejle østpå og dermed kollidere med Sprogø.
Før broen
Engang var Danmark delt i 3 dele, og derunder en hel del underdele. Delene var delt mellem Svend, Knud og Valdemar, som fordelte delene ved at samles i Roskilde og hakke hinanden i småstykker[1], men udgangen var jo at Valdemar skred med rovet - hvilket var ensbetydende med at han nu regerede over hele landet.
Problemet med at regere et så stort og fragmenteret land som det danske, er at det er gennemskåret af en hulens bunke bælter, stræder og åer. Det mest tydelige og sværest passable var tilsyneladende farvandet Lillebælt, der ligger mellem Fyn og Jylland. Da bæltet har en snørklet form og indsnævring, så kommer der en jævn men kraftig strøm på tværs. Hvis man således tager tøjet af og bader ved Kolding, så ender man i Strib. Derfra er der ingen vej tilbage, og man er dømt til en tilværelse med formørket sind, udsigten til et rafinaderi i Fredericia og fynsk accent dagen lang.
Så tror da pokker, at man gerne vil have en bro til at slippe væk!
Den første Lillebæltsbro
I 1855 var der godt gang i beslutningsprocessen. En oberst ved navn Anton argumenterede for en jernbanebro over Lillebælt og en boret jernbanetunnel under Storebælt. Det i sig selv var selvfølgelig en totalt urealistisk plan - men alligevel... Hvorfor pokker skulle man vente 140 år og 4 krige, inden man fandt på den samme idé en gang til?
Ind imellem fandt man i 1925 på at man da kunne lave en jernbanebro over Lillebælt! Ikke noget med de gammeldags og forstokkede idéer - næh! Her gjorde man tingene ordentligt og med alle moderne principper holdt i hævd. Så nu skulle der være forbindelse mellem landsdelene, og dem på Fyn skulle da kunne få frisk mælk. Sådan skal det da ikke være...
I 1935 stod mesterværket så klar! En gitterdragerbro på 305.000 tons rejste sig knap 40 meter over bæltets rørte vande, og de stolte ingeniører havde endda fået plads til biler, ved at placere en 5,6 meter bred dobbelt vejbane ved siden af jernbanesporet.
På begge sider var der strøet rastepladser med løs hånd. En sådan krydsning af et sådant bælt kunne jo tage indtil flere minutter, og var dermed lige med en hel dagsrejse.
Der var jernbaneforbindelser på begge sider, mens biltrafikken blev ledt videre ud i landet af de små markveje i omegnen.
Den anden Lillebæltsbro
Den anden Lillebæltsbro bliver også kaldt Den Ny Lillebæltsbro fordi den er bygget så godt at man ikke regner med at der kommer flere. Allerede inden indvielsen af broen blev den kendt da fem motorcyklister prøvede at køre over broen inden der var kommet brofag på.
Derudover blev den siddende trafikminister i VKR-regeringen Ove Guldbergh godt og grundigt til grin da han regnede med at det var ham der skulle indvie broen i 1971. Nu var det sådan at det jo normalt sådan noget man har et kongehus til og kong Frederik 9., var da også på plads mens Ove stod i baggrunden og måtte se på.
Den ny Lillebælts bro er landets første trafikhængebro og der er ikke nogen ishus eller festivaller i hver ende da det er en motorvejsbro. Strategien med det fynsk/motorvejsnet var at når man først havde bygget broen, så var det let at lave resten af motorvejsnettet. Desværre kom krisen i 70'erne så det blev ikke til det helt store med motorvejene. Først da den såkaldte trafikmafia fandt ud af det var det der skulle til hvergang man vedtog et københavnerforslag kom der gang i motorvejsbygningen.
Er det ikke fantastisk nedslående at finde ud af at der findes en artikel om den nye Lillebæltsbro, som er bedre og mere velkomponeret end det bras skribenten har fundet på til lejligheden og faktisk er det den som retteligt hedder Lillebæltbroen og den anden som hedder Den gamle Lillebæltsbro
Hvis der kommer endnu nyere lillebæltsbro og de andre ikke er revet ned har man ifølge denne logik en gammel lillebæltsbro og en endnu ældre lillebæltsbro.
Bronoter
- ↑ Her kunne vi have skrevet noget om at "bygge bro og bilægge striden". Men så dårlige vittigheder bruger vi ikke. Prøv Linie 3.
|
Danske vejbroer
|
|
|
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.