|
|
| Linje 18: |
Linje 18: |
| *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> | | *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> |
| *[[Atom|Majorana-fermioner]] tilhører en klasse af partikler, som kaldes for ''ikke-abelske anyoner''.<ref>''[[An]]yoner'' er [[partikel]]lignende [[eks]]itat[[ion]]er eller ''kvasipartikler'', der kun eksisterer i [[Parallelle universer|to dimensioner]], og hvis egenskaber ''ikke'' har samme begrænsninger, som det gælder for ''fermioner'' og ''bosoner''. [[Ikke]]-[[ab]]elsk henviser mere specifikt til de [[Matematik|matematiske]] [[Regel|regler]], der gælder for [[disse]] partikler</ref> [[Disse]] ikke-abelske ''anyoner'' og [[de]] [[andre]] ''kvasipartikler'' er deres ''[[eg]]ne [[anti]]partikler'' | | *[[Atom|Majorana-fermioner]] tilhører en klasse af partikler, som kaldes for ''ikke-abelske anyoner''.<ref>''[[An]]yoner'' er [[partikel]]lignende [[eks]]itat[[ion]]er eller ''kvasipartikler'', der kun eksisterer i [[Parallelle universer|to dimensioner]], og hvis egenskaber ''ikke'' har samme begrænsninger, som det gælder for ''fermioner'' og ''bosoner''. [[Ikke]]-[[ab]]elsk henviser mere specifikt til de [[Matematik|matematiske]] [[Regel|regler]], der gælder for [[disse]] partikler</ref> [[Disse]] ikke-abelske ''anyoner'' og [[de]] [[andre]] ''kvasipartikler'' er deres ''[[eg]]ne [[anti]]partikler'' |
| *I ''kvantemekanikken'' opererer vi med en ''[[skal]]ar'', som ikke er en [[tro]]pe[[fisk]],<ref>[[latin]]sk [[navn]]: ''Pterophyllum scalare''</ref> men en ''[[en]]''[[dimension]]al fysisk mængde, nemlig en, der beskrives af kun et enkelt [[Pi|reelt tal]] eller som et særligt tilfælde af vektorer,<ref>som ellers er beskrevet af flere [[nu]]mre, der fastlægger [[stør]]r[[else]] og retning</ref> tensorer, logaritmer og lignende [[matematik|unyttig ''algebra'']]. Formelt er en ''skalar'' uforandret ved vilkårlige [[Ro og hvile|ro]]tat[[ion]]er i [[Koordination|koordinat]]systemet eller [[Kognitiv dissonans|refleksive interaktioner]], og det samme er tilfældet ved [[Eric Schon|Lorentz-trans]]f[[orm]]at[[ion]]er eller [[rum]]-[[tid]]s [[Implosion|kon]]vektioner. Et beslægtet [[begreb]] er en ''[[Spøgelse|pseudo]]scalar'', som er [[Deja vu|''invariant'']] [[under]] [[almindelig]]e [[Roterende ost|rotation]]er, men ([[fuld]]stændig ligesom en ''[[Psy|pse]]udovektor'' afslører sin [[sand]]e [[nat]][[ur]], når [[Rund|rotation]]erne [[komme]]r den på tværs. Begrebet [[skalar]] i [[fysik]] er i [[det]] [[stor]]e [[og]] [[hel]]e det samme som i [[matematik]]. Et [[eksempel]] på en ''[[skal]]armængde'' kunne være din [[temperatur]], som på et givet [[punk]]t er et [[død]]eligt [[høj]]t [[tal]]. Hastighed og acceleration er derimod vektormængder: [[Fart]] i et [[tre]][[dimension]]elt [[rum]] er angivet ved [[tre]] [[værdi]]er; i et [[Kartesiansk dualisme|kartesiansk koor]]dinatsystem er værdierne derimod de hastigheder, som ''skalaren'' opnår i forhold til hver af [[Universet|koordinatsystem]]ets otte akser<ref>Det er da <s>[[nem]]t</s> [[ind]][[lys]][[ende]], ikke?</ref> | | *I ''kvantemekanikken'' opererer vi med en ''[[skal]]ar'', som ikke er en [[tro]]pe[[fisk]],<ref>[[latin]]sk [[navn]]: ''Pterophyllum scalare''</ref> men en ''[[en]]''[[dimension]]al fysisk mængde, nemlig en, der beskrives af kun et enkelt [[Pi|reelt tal]] eller som et særligt tilfælde af vektorer,<ref>som ellers er beskrevet af flere [[nu]]mre, der fastlægger [[stør]]r[[else]] og retning</ref> tensorer, logaritmer og lignende [[matematik|unyttig ''algebra'']]. Formelt er en ''skalar'' uforandret ved vilkårlige [[Ro og hvile|ro]]tat[[ion]]er i [[Koordination|koordinat]]systemet eller [[Kognitiv dissonans|refleksive interaktioner]], og det samme er tilfældet ved [[Eric Schon|Lorentz-trans]]f[[orm]]at[[ion]]er eller [[rum]]-[[tid]]s [[Implosion|kon]]vektioner. Et beslægtet [[begreb]] er en ''[[Spøgelse|pseudo]]skalar'', som er [[Deja vu|''invariant'']] [[under]] [[almindelig]]e [[Roterende ost|rotation]]er, men ([[fuld]]stændig ligesom en ''[[Psy|pse]]udovektor'') afslører sin [[sand]]e [[nat]][[ur]], når [[Rund|rotation]]erne [[komme]]r den på tværs. Begrebet ''skalar'' i [[fysik]] er i [[det]] [[stor]]e [[og]] [[hel]]e det samme som i [[matematik]]. Et [[eksempel]] på en ''[[skal]]armængde'' kunne være din [[temperatur]], som på et givet [[punk]]t er et [[død]]eligt [[høj]]t [[tal]]. Hastighed og acceleration er derimod vektormængder: [[Fart]] i et [[tre]][[dimension]]elt [[rum]] er angivet ved [[tre]] [[værdi]]er; i et [[Kartesiansk dualisme|kartesiansk koor]]dinatsystem er værdierne derimod de hastigheder, som ''skalaren'' opnår i forhold til hver af [[Universet|koordinatsystem]]ets otte akser<ref>Det er da <s>[[nem]]t</s> [[ind]][[lys]][[ende]], ikke?</ref> |
| *[[Fænomen]]et entanglement (sammenfiltring) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> | | *[[Fænomen]]et entanglement (sammenfiltring) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> Af samme grund kan der [[ikke]] [[eks]]istere et [[fuld]]stændig [[tom]]t [[rum]], for [[selv]]e den fysiske [[ud]]strækning [[af]] [[rum]]met vil have "indbygget" [[eg]][[en]]sk[[abe]]r, der kan interagere med [[parallelle universer|andre energiniveauer]] og dermed skabe fluktuationer af ''bosoner'', ''kvarker'' og ''kvanter'', som får deres [[Tyngdekraft|gravitation]] fra den ubikvitære [[Higgs-partiklen|Higgs-boson]]<ref>Den er, sandt at sige, ikke til at [[komme]] [[af]] med, hvis ikke [[Lene Hau]] er i nærheden med sin [[Bose-Einstein kondensat|dybfryser-pistol]]</ref> |
| *[[Tak]]ket være ''entanglement'', er det i dag muligt at [[ring]]e [[rund]]t i [[Universet]] med [[Telefon|tanglofon]], hvor de sammenkædede kvanter<ref>Bosoner, [[om]] [[du]] [[vi]]l</ref> dels modtager og afgiver signal på tværs af [[tid]], [[rum]] og [[sted]]. I [[teori]]en kunne du ringe til din [[tip]][[oldemor]], hvis hun ellers havde en ''[[tang]]lofon''<ref>I [[de gode gamle dage]] kunne det være vanskeligt at ringe til [[nogen som helst]], fordi ens [[tip]]olde[[børn]] hele tiden ringede fra [[fremtiden]] og spurgte om først det ene og så det andet til deres [[historie]]-[[op]][[Gavl|gave]]r</ref> | | *[[Tak]]ket være ''entanglement'', er det i dag muligt at [[ring]]e [[rund]]t i [[Universet]] med [[Telefon|tanglofon]], hvor de sammenkædede kvanter<ref>Bosoner, [[om]] [[du]] [[vi]]l</ref> dels modtager og afgiver signal på tværs af [[tid]], [[rum]] og [[sted]]. I [[teori]]en kunne du ringe til din [[tip]][[oldemor]], hvis hun ellers havde en ''[[tang]]lofon''<ref>I [[de gode gamle dage]] kunne det være vanskeligt at ringe til [[nogen som helst]], fordi ens [[tip]]olde[[børn]] hele tiden ringede fra [[fremtiden]] og spurgte om først det ene og så det andet til deres [[historie]]-[[op]][[Gavl|gave]]r</ref> |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i [[Brint|Los]] [[Atomvåben|Alamos]]. | | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i [[Brint|Los]] [[Atomvåben|Alamos]]. |
