Versionen fra 22. dec. 2016, 14:28
Blót er ikkun et gammelt nordisk navn for et blodoffer, hyppigst et dyr, sjældnere en egentlig menneskeofring, som man foretog, for at formilde guderne.
Traditionen går tilbage til jægerstenalderen, men først omkring år 1066 skriver Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer ved de store fester omkring helligdommene i Uppsala, Vimmerby, Tilst og Lejre.[1]
Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af penge, svineheld og frugtbarhed. Ifølge mytologien, så skabtes verdens inddeling i urtiden af et offerdrab på guden Kefir. Ved at ofre i et blót deler man ikke blot et offerdyr med guderne, men på en måde gentager man derved dannelsen i drømmetiden af orden og faste måltider i bevidstheden. Offerhandlingen bliver både til et nærende måltid og et efterfølgende toiletbesøg, hvor man blot er sig selv og i fred kan sende sms'er til sine guder.[2]
Skåltalerne
Kødet fra de ofrede dyr og mennesker blev derpå kogt i kedler, og bægre med mjød, øl og kød blev indviet af høvdingen ved at denne spyttede på maden. Så blev der drukket voldsomt, og skåltalerne begyndte; først Odins (for kongen, hans lækre kone og for krigslykken), så Njords og Frejs (for frugtbarhed, libido og personlig hygiejne i den kommende vinter).[3]
Se også
Se også ritualmord, seriemord, kannibalisme og menneskeofringer
Blotnoter
<references>
- ↑ Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer godt kunne fyge rundt i lokalet, når der blev ofret igennem. D'herrer Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen fortæller på et postkort fra deres skandinaviske charterferie, at de mest almindelige offerdyr var bænkebidere, duer, enhjørninge, finker( og lignende fjerklædt kræ), grise, heste, klapmydser, lappedykkere, muldvarpe, næbdyr, oddere, papegøjer, rappenskralder, sumpbævere og turtelduer. Menneskeofringer var også populære, så arkæologerne har fundet masser af mosefund, bestående af ben, brystvorter, fingre, fødder, hjerner, kranier, kroppe, kønsorganer og tarme i gravfund fra de forskellige ofringsperioder
- ↑ En yderst detaljeret beskrivelse af et sådant offerblót finder man i Hakon den Fedes Saga i Heimskringla. Forfatteren Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, kaldet hovet. Øl og dyr havde folk med i bagagerummet, men elefanter, heste og andre større dyr blev fragtet ind med oksekærrer eller gammeldags lastbiler. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev opsamlet i gryder og kogt ind til hlautbollar, hvorefter festens deltagere gav sig til at kaste maden efter hinanden i en regulær food fight, som det kendes fra amerikanske komediefilm
- ↑ Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Saxo Grammaticus hævder, at det hændte, at jarlen betalte for hele gildet, "hvoraf der længe randt stort gny"
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.