|
|
| (56 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| <div style="float:right;clear:both;">{{Byliv|AARHUS|Århushistorie|Gellerupparken{{!}}Aarhus Ghetto|left=85px}}</div> | | <div style="float:right;clear:both;">{{Byliv|AARHUS|Århushistorie|Gellerupparken{{!}}Aarhus Ghetto|Aarhus Festuge|Gellerupparken{{!}}Den Gamle By i Aarhus|left=85px}}</div> |
| [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|350px|Fra Hergé's "Tintin og den forsvundne å". Snapshot fra Bruunsbro.]]{{citat|Hjem til dig og Århus, wuowåh|Mig|min fødeby}}<br /> | | [[Billede:Aarhus.jpg|thumb|350px|Fra Hergé's "[[Tintin]] og den forsvundne [[å]]". Snapshot fra Bruunsbro.]]{{citat|[[Hjem]] til [[dig]] og Århus, wuowåh|Mig|min fødeby}}<br /> |
| '''Aarhus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.300 kvadratkilometer. Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km. | | '''Aarhus''' er [[Danmark]]s næststørste by. Med sit [[op]][[land]] [[dæk]]ker [[by]]en et område på [[god]]t 47.300 kvadratkilometer. Mod [[syd]] [[grænse]]r [[by]]en til [[Tysk]]land.<ref>På [[tysk]] hedder [[by]]en ''Jahrhaus''!!!</ref> Aarhus Havn og de omkringliggende [[strand]]e har en [[kys]]tlinje på ca. 7.500 km. |
| Byen er kendt for at ''pwne'' til [[fodbold]], at være hjemsted for store [[kultur]]personligheder (i [[Jylland]]) som fx [[Thomas Helmig]], at have en [[hav]]n, der ligesom [[Roskilde]] Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans.
| | [[By]]en er [[kendt]] for at ''pwne'' [[ti]]l [[fodbold]], at være [[hjem]][[sted]] for [[stor]]e [[kultur]][[person]][[lig]]heder ([[i]] [[Jylland]]) som fx [[Thomas Helmig]], at have en [[hav]]n, der [[lig]]esom [[Roskilde]] Fjord er [[ved]] at dø, og for sine [[racist]]iske [[Bølle|hooligan]]s. |
| Men hvordan startede det hele? | | Men hvordan startede det hele? |
| | | Hvilke [[død]]-[[druk]]ne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:<br /> |
| Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:<br /> | | {{Supercitat1|For [[fanden]], vi gør det s'gu! [[Vi]] [[by]]gger en by her! Vi gør det!"|En flok stive [[viking]]er|grundlæggelsen af Aarhus}} |
| {{Supercitat1|For [[fanden]], vi gør det s'gu! Vi bygger en by her! Vi gør det!"|En flok stive vikinger|grundlæggelsen af Aarhus}} | |
| | |
|
| |
|
| == Et forsøg på en Århus-historie == | | == Et forsøg på en Århus-historie == |
|
| |
|
| === Ca. År 990 === | | === Ca. [[År]] 990 === |
|
| |
|
| Efter et drukgilde på [[Harald Blåtand]]s kongsgård i [[Jelling]] er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages [[Skanderborg]]. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!" | | Efter et [[druk]]gilde på [[Harald Blåtand]]s [[ko]]ngsgård i [[Jelling]] er [[Hø]]vding [[Eg]]il den [[Fod]][[kold]]e nået til [[kys]]ten [[nord]] for vore [[dag]]es [[Skanderborg]]. Han får et [[nys]]eanfald og rammer en stiv alf i [[hovede]]t med en [[snot]]klat. Alfen [[tag]]er denne [[ret]] ubehøvlede gestus meget [[person]][[lig]]t, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned [[her]] med sine mest [[tyk]]pandede [[mænd]] og opkalde byen efter den [[lyd]], han sagde, da han [[snot]]tede på alfen: "Aar-husch!" |
| Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da [[vikinger]]ne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn ''Aros''. | | Ideen [[vin]]der bred applaus fra hans rådgivere, og Egil [[får]] [[snart]] [[tvang]]sflyttet hele sin hird med [[familie]] til [[det]] [[ny]]e bosted. Da [[vikinger]]ne kun [[hav]]de den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de [[stav]]e [[by]]ens [[navn]] ''Aros''. |
|
| |
|
| === Omkring 1050 === | | === Omkring 1050 === |
|
| |
|
| Magnus den Gode, Konge af Danmark og [[Norge ]]og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger [[mønt]]er i Aarhus, men grundet for meget [[norsk]] brændevin kalder mønterne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes vedlige frem til reformationen. | | Magnus den [[God]]e, [[Konge]] af [[Danmark]] og [[Norge ]]og [[søn]] af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger [[mønt]]er i Aarhus, men grundet [[ind]][[tag]]elsen af for meget [[norsk]] [[brændevin]], kalder [[mønt]]erne byen for "Arosei". Denne [[stav]]e[[fejl]] holdes ved [[lig]]e frem til [[reformationen]]. |
|
| |
|
| === 1862 === | | === 1862 === |
| Linje 24: |
Linje 22: |
| ''Jernbanen kommer til Aarhus.'' | | ''Jernbanen kommer til Aarhus.'' |
|
| |
|
| Byens lange enevælde som [[Jylland]]s [[Konge]]by bliver revet lidt ned, da jernbanen fra [[Fredericia]] føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i [[1936]], da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes.
| | [[By]]ens [[lang]]e [[en]]evælde som [[Jylland]]s [[Konge]]by bliver revet lidt [[ned]], [[da]] [[jern]]banen fra [[Fredericia]] føres [[op]] til Aarhus. Og [[monopol]]et bliver revet [[fuld]]stændig [[ned]] [[i]] [[1936]], da den (i vore [[dag]]e) gamle [[Lille]]bæltsbro [[å]]bnes. |
|
| |
|
| === 1953 === | | === 1953 === |
| [[Mig|Jeg]] bliver født [[søndag]] [[25]]. [[oktober]] i kælderen under [[Villa|Villa Amy]], Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en [[guld]]ske i munden, og selvfølgelig var [[far]] [[fuld]] [[igen]]. [[Helligånden]] assisterede som [[Narkotika|narkoselæge]]. | | [[Mig|Jeg]] bliver født [[søndag]] [[25]]. [[oktober]] i kælderen [[under]] [[Villa|Villa Amy]], Kastaniegade 2 på [[Fred]]eriksbjerg i det [[nord]]lige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en [[guld]]ske i [[mund]]en, og selvfølgelig var [[far]] [[fuld]] [[igen]]. [[Helligånden]] assisterede som [[Narkotika|narkoselæge]]. |
|
| |
|
| === 1966 === | | === 1966 === |
| Linje 33: |
Linje 31: |
| ''[[Gnags]] dannet'' | | ''[[Gnags]] dannet'' |
|
| |
|
| I [[1966]] spiller et band af unge mænd i vinduet hos [[bog]]handleren i [[Skjern]]. Disse fem unge mænd skal senere gå over i [[dansk]] rockhistorie, som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med [[sang]]e som "Lav Fiol Over Aarhus" & "Når jeg bli'r Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men [[alting]] har en ende. Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i [[det]] indre [[København]], hvor han dyrker undulater og andre unge [[fugl]]e (en. ''birds''). | | I [[1966]] spiller [[et]] [[band]] af [[unge]] [[mænd]] [[i]] [[vindue]]t hos [[bog]]handleren i [[Skjern]]. [[Disse]] [[fem]] [[unge]] [[mænd]] skal senere gå over i [[dansk]] [[rock]][[historie]], som det sen-20. [[århundrede]]s mest elskede og forhadte band, Gnags. Med [[sang]]e som "''Lav Fiol Over Aarhus''" & "''Når jeg bli'r Vammel''", giver de den by, de holder så meget af, i [[overflod]] af [[god]] såvel som [[dårlig]] PR. Men [[alting]] har en [[ende]].<ref>Og [[regn]][[orm]]e har tvende</ref> Peter A.G. bor [[nu]] på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra [[Sort]]edams- til Peblingesøen i [[det]] [[ind]]re [[København]], hvor han [[dyr]]ker [[undulat]]er og [[andre]] [[unge]] [[fugl]]e<ref>[[Fransk]]: les petites filles et les garçons</ref> ([[engelsk]]: ''[[bi]]rds''). |
|
| |
|
| === 1971 === | | === 1971 === |
| Linje 39: |
Linje 37: |
| ''Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter'' | | ''Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter'' |
|
| |
|
| I [[1971]] lukker den sidste sporvejslinje i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre [[turist]]er og udenbys kunder. | | I [[1971]] lukker den [[sidst]]e sporvejslinje i Aarhus, men [[navn]]et Aarhus Sporveje [[bi]]beholdes af [[bus]]afdelingen, i [[mod]]sætning [[ti]]l [[København]]s Sporveje, der var [[klog]]e [[nok]] [[ti]]l [[i]] [[midt]]en af [[70'erne]] at [[ski]]fte [[navn]] til [[HT]], for at undgå at forvirre [[turist]]er og [[ude]]nbys kunder.<ref>Og - [[selvfølge]]lig - for at [[nar]]re [[fjende]]n</ref> |
| Med [[privat]]iseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen). | | Med [[privat]]ise[[ring]]en under selskabet Midttrafik [[vi]]l [[bus]]selskabet Aarhus Sporveje dog [[ind]]en for en overskuelig [[fremtid]] skifte [[navn]] til Midttrafik. Busselskabet [[håb]]er, at [[dette]] [[vi]]l kunne [[ko]]ordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen). |
|
| |
|
| === 2003 === | | === 2003 === |
| Linje 46: |
Linje 44: |
| ''Bruuns Galleri åbner'' | | ''Bruuns Galleri åbner'' |
|
| |
|
| I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden. | | I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første [[Fisk]]etorvet-[[klon]], Bruuns [[Gal]]leri, for at aflaste Magasin på [[Å]]boulevarden. |
| Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus. | | [[Dette]] er første skridt på [[vej]]en til en resocialisering af Aarhus. |
|
| |
|
|
| |
|
| == Musikbyen Aarhus == | | == Musikbyen Aarhus == |
| [[Alle]] [[i]] [[Danmark]], der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus [[og/eller]] er flyttet dertil inden [[konfirmation]]salderen. Efter [[Kondom|konfirmationen]] i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både [[Folkesang|folkemusikken]], [[jazz]]en og [[alle]] [[andre]] [[kendte]] [[musik]]former opstod under en flere år lang [[Syltetøj|jam-session]]. | | [[Alle]] [[i]] [[Danmark]], der på et eller [[and]]et [[tid]]spunkt har haft et [[musik]]instrument [[i]] [[hånd]]en, er enten født i Aarhus [[og/eller]] er flyttet dertil [[ind]]en [[ko]]nf[[irma]][[ti]]on[[sal]]deren. Efter [[Kondom|konfirmationen]] i Aarhus [[Dom]][[kirke]] slingrede de straks ned ad [[Vest]]ergade og [[ind]] [[i]] [[gå]]rden ved [[nu]]mmer [[58]], hvor [[båd]]e [[Folkesang|folkemusikken]], [[jazz]]en og [[alle]] [[andre]] [[kendte]] [[musik]]former [[op]]stod [[under]] en flere [[år]] lang [[Syltetøj|jam-session]]. |
|
| |
|
| Ud over [[Gnags]] kan i flæng nævnes [[Anne Linnet]], [[Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]]. | | Ud over [[Gnags]] kan i [[flæng]] nævnes [[Anne Linnet]], [[Lene Siel|Lis Sørensen]], [[Thomas Helmig]] og [[Elvis]]. |
|
| |
|
| == Festuge == | | == [[Fest]]uge == |
| Hvert år når [[Gnags]] og de andre lokale bands tager til [[Roskilde]] for at spille, afholdes der [[fest]]uge i Aarhus med rigtig [[musik]] udefra. Festugen åbner hvert år den sidste [[fredag]] i [[august]]; dog væltes hegnet på Bispetorv [[altid]] et par dage før. | | Hvert [[år]] når [[Gnags]] og de [[andre]] lokale bands [[tag]]er [[ti]]l [[Roskilde]] for at [[spil]]le, afholdes der [[fest]]uge i Aarhus med [[rig]]tig [[musik]] [[ude]]fra. [[Fest]][[uge]]n åbner hvert år den [[sidst]]e [[fredag]] i [[august]]; dog væltes hegnet på [[Bisp]]etorv [[altid]] et par [[dag]]e [[før]]. |
| [[kategori:byer]] | | [[kategori:byer]] |
|
| |
|
| | ==Trafik i Aarhus== |
| | [[Århus]]ianerne er [[fred]]elige [[bilist]]er, som bevæger sig i et [[ad]]sta[[dig]]t tempo gennem byen. [[Dette]] forhold er muligvis tillært, for engang efter [[1980]] blev [[alle]] trafiklys i ''Aarhus'' indstillet på ''super-slow'', så [[trafik]][[an]]terne rigtig kunne få tid til at nyde byens liv. Især trafiklys, hvor en [[stør]]re [[trafik]][[år]]e [[mø]]des med fx en [[skov]]sti eller en [[cykel]]parkering, er i ''Aarhus'' indstillet til at [[lys]]e [[grøn]]t i [[fire]] [[minut]]ter for ''[[ab]][[sol]]ut [[ingen]] [[trafik]]'', hvorefter [[bil]]køen på 600 meter i begge tværgående retninger får 12 [[sekund]]er til at slippe over.<ref>Det er [[sand]]t! Prøv at køre en tur [[ad]] [[kys]]t[[vej]]en langs ''Aarhus Havn'' med [[alt]] [[det]] [[grim]]me, [[ny]]e [[by]]ggeri</ref> |
|
| |
|
| == Indvandrere == | | == Indvandrere == |
|
| |
|
| I Aarhus er ca. 47% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, fx [[Sanskrit|Walla]]. | | I Aarhus er ca. 47% af [[ind]]byggerne [[ind]][[vand]]rere. [[Indvandrer]]e kan kendes på [[det]] [[sprog]] de [[snak]]ker, fx [[Sanskrit|''Walla'']]. |
| [[Politi]]et tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske [[atomvåben]]. Deres foretrukne [[transport]]former er [[sort]]e [[BMW]]'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18. | | [[Politi]]et tør ikke at gøre [[noget]] ved [[ind]]vandrerne, da de er [[ud]]styret med [[hånd]]granater, Kalashnikov-rifler og [[tak]]tiske [[atomvåben]]. Deres foretrukne [[transport]]former er [[sort]]e [[BMW]]'er og et 18 [[meter]] langt transportmiddel, der er [[gul]]t og [[lugt]]er af [[hvid]]løg, [[kendt]] som linje 18. |
|
| |
|
| Indvandrere kendes også ved deres navne, som f.eks. [[Mohammed]], Preben, Dennis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for somaliere)
| | [[Indvandrer]]e kendes også ved deres [[navn]]e, som fx [[Mohammed]], [[P]][[reb]]en, [[Ren]]é, [[De]]nnis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for [[so]]maliere) |
|
| |
|
| Nogle indvandrere kan selvantænde, [[hvis]] de spiser for meget [[kat|khat]], og det anbefales derfor ikke at opholde sig i nærheden af [[dem]]. | | [[Nogle]] [[ind]][[vand]]rere kan [[selv]][[an]]tænde, [[hvis]] de spiser for meget [[kat|khat]], og [[det]] anbefales derfor ''ikke'' at opholde sig i nærheden af [[dem]]. |
| [[Kategori:Byer]][[Kategori:Geografi]][[Kategori:Alting]] | | ==Tydsk fussnote mit Mehr== |
| | <references /> |
| | [[Kategori:Byer]][[Kategori:Geografi]] |
|
| |
|
| [[pt:Århus]] | | [[pt:Århus]] |
| | '''Dette indlæg er viser tegne på racisme og er imod vores forvaltningsretlige krav, at det skal fjernes eller slettes omgående. Mere specifikt bliver afsnittet "Indvandre" omtalt meget racistisk. Bliver dette ikke slettet eller fjernet, vil det blive meldt til Politiet Hilsen Myndighederne ''' |
Fra Hergé's "Tintin og den forsvundne å". Snapshot fra Bruunsbro.
Aarhus er Danmarks næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.300 kvadratkilometer. Mod syd grænser byen til Tyskland.[1] Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km.
Byen er kendt for at pwne til fodbold, at være hjemsted for store kulturpersonligheder (i Jylland) som fx Thomas Helmig, at have en havn, der ligesom Roskilde Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans.
Men hvordan startede det hele?
Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:
|
|
|
For fanden, vi gør det s'gu! Vi bygger en by her! Vi gør det!"
|
|
|
|
En flok stive vikinger om grundlæggelsen af Aarhus
|
Et forsøg på en Århus-historie
Ca. År 990
Efter et drukgilde på Harald Blåtands kongsgård i Jelling er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages Skanderborg. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!"
Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da vikingerne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn Aros.
Omkring 1050
Magnus den Gode, Konge af Danmark og Norge og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger mønter i Aarhus, men grundet indtagelsen af for meget norsk brændevin, kalder mønterne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes ved lige frem til reformationen.
1862
Jernbanen kommer til Aarhus.
Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned, da jernbanen fra Fredericia føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i 1936, da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes.
1953
Jeg bliver født søndag 25. oktober i kælderen under Villa Amy, Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en guldske i munden, og selvfølgelig var far fuld igen. Helligånden assisterede som narkoselæge.
1966
Gnags dannet
I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse fem unge mænd skal senere gå over i dansk rockhistorie, som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Fiol Over Aarhus" & "Når jeg bli'r Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende.[2] Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i det indre København, hvor han dyrker undulater og andre unge fugle[3] (engelsk: birds).
1971
Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter
I 1971 lukker den sidste sporvejslinje i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 1970'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder.[4]
Med privatiseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen).
2003
Bruuns Galleri åbner
I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden.
Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus.
Musikbyen Aarhus
Alle i Danmark, der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus og/eller er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. Efter konfirmationen i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både folkemusikken, jazzen og alle andre kendte musikformer opstod under en flere år lang jam-session.
Ud over Gnags kan i flæng nævnes Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Elvis Presley.
Hvert år når Gnags og de andre lokale bands tager til Roskilde for at spille, afholdes der festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august; dog væltes hegnet på Bispetorv altid et par dage før.
Trafik i Aarhus
Århusianerne er fredelige bilister, som bevæger sig i et adstadigt tempo gennem byen. Dette forhold er muligvis tillært, for engang efter 1980 blev alle trafiklys i Aarhus indstillet på super-slow, så trafikanterne rigtig kunne få tid til at nyde byens liv. Især trafiklys, hvor en større trafikåre mødes med fx en skovsti eller en cykelparkering, er i Aarhus indstillet til at lyse grønt i fire minutter for absolut ingen trafik, hvorefter bilkøen på 600 meter i begge tværgående retninger får 12 sekunder til at slippe over.[5]
Indvandrere
I Aarhus er ca. 47% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, fx Walla.
Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske atomvåben. Deres foretrukne transportformer er sorte BMW'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18.
Indvandrere kendes også ved deres navne, som fx Muhammed, Preben, René, Dennis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for somaliere)
En eller anden indvandrere kan selvantænde, hvis de spiser for meget khat, og det anbefales derfor ikke at opholde sig i nærheden af dem.
Tydsk fussnote mit Mehr
Dette indlæg er viser tegne på racisme og er imod vores forvaltningsretlige krav, at det skal fjernes eller slettes omgående. Mere specifikt bliver afsnittet "Indvandre" omtalt meget racistisk. Bliver dette ikke slettet eller fjernet, vil det blive meldt til Politiet Hilsen Myndighederne
