|
|
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 32: |
Linje 32: |
| [[Kategori:Den Engelske Kongerække]] | | [[Kategori:Den Engelske Kongerække]] |
| [[Kategori:Legender]] | | [[Kategori:Legender]] |
| | |
| | [[en: Henry VIII]] |
| | |
| | [[es:Enrique VIII]] |
| | [[fi:Henrik VIII]] |
| | [[it:Enrico VIII]] |
| | [[pt:Henrique VIII]] |
Henrik VIII (1491-1547) Konge af England (og Irland, men det talte ikke helt)
|
|
|
Jeg skal jo holde min bøddel beskæftiget, ellers piller han bare ved sig selv!
|
|
|
|
Henrik 8.
|
Henrik var en bastant herre, der tydeligvis var glad for teaterkostumer.
Henrik VIII (eller Henry VIII, eller 8. for dem der ikke havde Latin eller Dansk i skolen) var konge af England fra 21. april 1509 til sin død. Kendt for sit enorme korpus, sin musiske ekvilibrisme (der efter sigende ville få Carlos Santana til at ligne Sanger-Søren)og sin glæde for kvinder og religiøs tumult var og er han Englands nok mest berømte konge (Næst efter John Lennon)
Fra fødsel til formæling
Henrik blev født i Greenwich (så han resten af livet altid var præcis som et urværk)som søn af Henrik 7. og Elizabeth af York. Fra fødslen var han udset til en Prins Joachim-agtig rolle, da hans storebror Arthur var tronfølger. Henrik fik en prima uddannelse med henblik på arbejde indenfor kirken og nogen administrative titler, og oplevede i 1501 at brormand blev gift med den spanske prinsesse Catalina (Katarina på dansk). Hun var lidt af en steg, så Henrik har nok tænk sit under ceremonien. I 1502 skete der dog noget uventet. Brormand tog billetten, så farmand gjorde Henrik til Prins af Wales og planlagde at få ham gift med Arthur's enke.
Den unge konge
Henrik var en geskæftig mand der slåssede med både Frøædere og Fåreelskere, gik på jagt, spillede musik og hyppede ihærdigt med sin hustru i håbet om at få sig en arving. Han investerede uhyrlige summer i videnskab og kunst mens han lod sin kansler, kardinal Wolsey om alt det grove. Han udvidede flåden (fordi han gerne ville være ligesom Skipper Skræk eller Kaptajn Knas), og alt virkede til at begynde med fint-fint. Men der var et lille problem. Nok var Catharina hvad man idag vil kalde en hottie efter den tids standarder, kunne hun ikke føde drengebørn. Og så ungt som Tudor-dynastiet var, ville en kvindelig arving være ligeså utænkelig som en afhandling om atomfysik fra Sidney Lee's hånd.
Så Henrik, der ellers havde fået titlen "Troens Homie" (i moderne slang, dengang "Den Rette Tro's Forsvarer") begyndte at lege med tanken om at skifte Cathy ud med en lidt fiksere model med lidt mere frugtbare hofter.
For han havde jo egentlig ikke haft vildt lyst til at gifte sig med hende, men var blevet tvunget ind i det. SÅ han klager sin nød til Wolsey der som god katolsk embedsmand ikke er så vild med tanken. Det faldt ikke i god jord. Wolsey får sparket, og anklages for højforræderi (en praksis han anvendte ofte til at skaffe sig af med folk der irriterede ham eller sagde ham imod, og som affødte ovennævnte citat).
Paven blander sig
Paven selv var heller ikke vild med tanken, da han var under pres fra den spanske konge (Cathy's bror), men Henrik var en snedig rad. Han slog en ordentlig røvfuld fluer med et smæk og udnyttede den anti-italienske folkestemning (en faktor der vendte tilbage igen og igen, senest da Fabio Capello blev landstræner i England) til at bebude at han overtog tjansen som overhoved for den engelske kirke,reformerede den så den mindede mere om de funky nye strømninger en tysk(!) præst ved navn Luther havde indført. Desuden nedlagde han en røvfuld klostre, på samme måde som man idag nedlægger skoler, hospitaler og kommuner med løs hånd.
I 1533 annullerede han sit ægteskab med Cathy og fik gaflet en lidt fiksere tøs, den noget yngre Anne Boleyn. Hun fødte ham en datter, og det meste gik fint indtil Anne aborterede et drengebarn i 1536. Henrik havde kedet sig over hende i smug i lang tid, og så dette som en mulighed for at skifte model endnu en gang. Så hun blev anklaget for utroskab, hekseri og højforræderi og halshugget, og en ny kvinde rykkede ind.
"Ikke alt det tøsepjat!"
De næste syv år skiftede Henrik mening med hensyn til tøsebørnene, enten frivilligt eller ufrivilligt 4 gange. eneste undtagelse var Anna af Kleves, som han ikke ville røre med en ildtang da hun var vildt nasty i dagslys.
Den første, Jane Seymour, fødte ham den søn han havde håbet på, og den sidste, Katherine Parr overlevede ham. Henrik kunne dog, som de fleste mænd, ikke rigtig klare fnidder, så han havde et par affærer ved siden af, men det søde liv havde taget på ham.
De falmende år
I de senere år havde han en livvidde på 137 cm, havde efter alt at dømme skørbug, og mindede i det hele taget en del som en barok renæssanceudgave af Ole Thestrup. Han brugte det meste af tiden på at æde, vandre rablende rundt, og være meget ligesom Onslow fra "Fint skal det være". Da han døde i 1547 var det med en sviner mod munke på læberne, væskende bylder overalt på kroppen, og et underliv der var mere udpint end Porno-Lasse's. Og alligevel gik han, takket være sin datter Elizabeth's ihærdige PR-arbejde, over i historien som en af de største englændere, både i overført og direkte forstand.
Dansk familie
De seneste år har historiker debatteret hvorvidt, at det var en mulighed at Henrik 8. skulle have familie i det danske. Dog er dette stadig ikke bekræftet af paven. Således skulle hans tip tip oldefar have bæret det dansk-klingende "Ullerup" navn. "Ullerup" er pt. det nuværende ældste navn i Danmark, hvis man ser bort fra fornavnene "Amin" og "Rudy". Navnet stammer fra en flok mammut jagende sigøjnere, der i oldtiden havde deres "crip" i det danske. Ullerup familien måtte dog hurtigt flygte fra Danmark, da den daværende konge opdagede at Ullerup familien ikke betalede am-bidrag (arbejdsmarked-bidrag) eller ejendomsskat (Grådighedsskatten). Familien flygtede derfor til det kuprede Bornholm grundede den eksil de nu levede med.
