|
|
| (39 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| | [[Fil:Schroedinger.png|457px|right|Dette er ligningen, der afgør [[det]] [[hel]]e<ref>Lær [[den]] udenad!</ref>]] |
| | |
| {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> | | {{citat|[[Gud]] spiller [[ikke]] med [[terninger]]|Albert Einstein|[[determinisme]]}}<br /> |
| {{citat|Jo [[han]] gør! Jo han gør! [[Jo]] han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> | | {{citat|Jo [[han]] gør! Jo han gør! [[Jo]] han gør!|Niels Bohr|at bruge [[retorik]] til at få ret}}<br /> |
|
| |
|
| [[Fil:Schroedinger.png|666px|right|Dette er ligningen, der afgør [[det]] [[hel]]e<ref>Lær [[den]] udenad!</ref>]]
| | '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om [[Kvantecomputer|''kvante''computere]]<ref>[[Disse]] [[computer]]e virker med [[super]]ledende Cooper-par af elektroner, som fungerer som [[en]][[tang]]lede partikler i [[kvantecomputer]]en</ref> og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men [[kvantecomputer]]e [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]]</ref> |
| | |
| '''Kvante-teorien''' er et [[populær]]t [[ud]]tryk for [[det]], som [[vi]] ''seriøse'' [[videnskab]]s[[folk]] [[ret]]telig kalder for ''kvantefysik'' (eller ''kvantemekanik''). [[Det]] er en gren af [[fysik]]ken, som beskæftiger sig med [[stoffer]]s [[Mekanisk energi|mekaniske]] [[eg]]ensk[[abe]]r på [[atom]]art [[ni]]veau og endnu mindre (subatomart) niveau. [[Ud]] [[over]] sin [[an]]v[[ende]]lse [[ind]]en for [[fysik]] og [[kemi]], har ''[[kvantemekanik]]ken'' også haft stor betydning for [[filosofi]]ske emner og [[and]]en tågesnak.<ref>Bl.a. diskussionen om anvendelsen af [[to]][[pol]]og[[is]]ke [[Quark|kvasipartikler]]</ref> I starten af det 21. århundrede var der meget tale om ''kvante''computere<ref>[[Disse]] [[computer]]e virker med [[super]]ledende Cooper-par af elektroner, som fungerer som entanglede partikler i kvantecomputeren</ref> og [[alle]] deres [[vid]][[under]]lige [[eg]]enskaber. Men kvantecomputere [[vis]]te sig at være en gaveæske med et blandet indhold.<ref>Fx [[Paradoks|Pandoras æske]</ref> | |
| <br /><br /> | | <br /><br /> |
|
| |
|
| {{citat|Hvor går [[lys]]et hen, når det går ud?|Max Planck|''entanglement'' mellem lys og kontakt}}<br /> | | {{citat|Hvor går [[lys]]et hen, når det går ud?|Max Planck|''[[Sammenfiltring|entanglement]]'' mellem lys og kontakt}}<br /> |
|
| |
|
| '''Kvantemekanik''' har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan''<ref>''Angelico archangelicum''</ref>, fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke [[nok]] bare at opfinde ''kvantemekanikken''; vi skulle også have fat i nogle [[kvant]]er til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> | | '''Kvantemekanik''' har fået sit navn fra [[plante]]n ''kvan''<ref>''Angelico archangelicum''</ref>, fordi [[vi]] syntes [[det]] lød [[sej]]t. Men det er jo ikke [[nok]] bare at opfinde ''kvantemekanikken''; vi skulle også have fat i nogle [[kvant]]er til at [[Ekspert|eksperimentere]] med. [[Det]] fik vi så hos [[Matas|Materialisten]].<br /> |
| Linje 14: |
Linje 14: |
| *[[Ski]]smaet mellem ''klassisk fysik'' og ''kvantemekanik'' blev i [[2015]] forklaret, da man beviste at der fandtes [[parallelle universer]], som interagerede med [[os]] (og fik ''den tilsyneladende gud'' til at spille med terninger) | | *[[Ski]]smaet mellem ''klassisk fysik'' og ''kvantemekanik'' blev i [[2015]] forklaret, da man beviste at der fandtes [[parallelle universer]], som interagerede med [[os]] (og fik ''den tilsyneladende gud'' til at spille med terninger) |
| *[[Energi]] bevæger sig ''nogle gange'' i [[fuld]]t firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - ([[fejl]]agtigt) ville [[determinisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[alt]]så [[bar]]e [[ikke]]!!! | | *[[Energi]] bevæger sig ''nogle gange'' i [[fuld]]t firspring, hvor [[man]] ellers - klassisk set - ([[fejl]]agtigt) ville [[determinisme|forudsige]], at ændringen sker kontinuerligt. [[Det]] gør den [[alt]]så [[bar]]e [[ikke]]!!! |
| *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "[[Regel|tillader]]" få energiniveauer, nærmest som en slags "togskinner".<ref>Metoden til sammenfiltring/entanglement afhænger af den type partikel, [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne sammenfiltring/entanglement kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> | | *[[Dette]] [[fænomen]] er bl.a. iagttaget i et [[meget]] [[lille]] [[atom]], hvor elektronen skifter energiniveau i ''kvante''spring, fordi [[Gumpersons Lov|Schrödinger-ligningen]] kun "[[Regel|tillader]]" få energiniveauer, nærmest som en slags "togskinner".<ref>Metoden til [[Sammenfiltring|entanglement]] afhænger af den type [[partikel]], [[man]] [[ønske]]r at teleportere. Hvis [[man]] [[ønske]]r at teleportere ladede [[atom]]er, vil man bruge sammenfiltrede [[ion]]er. Til [[foto]]ner bruges [[pol]]ariserede fotoner. Eller [[det]] kan være en kvantificeret tilstand af [[lys]]. Sidstnævnte udgør et [[ud]]søgt [[ko]]mpliceret scenario, hvor der teleporteres en [[lille]] pakke af fotoner, der er i to kvantetilstande på én gang. ([[Det]] kaldes ''kvante-superposition'', og det er bedst beskrevet ved eksemplet med [[Schrödingers Kat]] - placeret i en teoretisk boks, er den både [[død]] og levende på samme [[tid]], [[ind]]til [[nogen]] åbner kassen for at tjekke det, og derefter er katten kun det ene eller det [[and]]et). Denne [[Sammenfiltring|sammenfiltring/entanglement]] kan [[ske]] på en række måder - [[alle]] sammen [[forbudt]]e og [[hemmelig]]e</ref> |
| *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må ''kun'' ske i [[helt]] bestemte "mængder" (på [[latin]] heddet det ''quant''). | | *Derfor findes der [[alt]]så "[[forbudt]]e" [[energi]]niveauer, hvor elektronen [[ikke]] må eksistere, og energiskiftet må ''kun'' ske i [[helt]] bestemte "mængder" (på [[latin]] heddet det ''quant''). |
| *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> | | *[[Lys]] består af en forsamling af lys''kvanter'', hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi ''lyskvanterne'' for [[foto]]ner. I denne sammenhæng angiver en ''Watt''<ref>[[Noget]] elektrisk fis, som findes i glødelamper og elektriske ledninger</ref> den [[energi]]mængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet<ref>Skriv [[det]] [[ned]]! (der kommer et obligatorisk [[Intelligenstest|spørgeskema]], når du klikker væk fra [[denne]] [[artikel]])</ref> |
| *[[Atom|Majorana-fermioner]] tilhører en klasse af partikler, som kaldes for ''ikke-abelske anyoner''.<ref>''[[An]]yoner'' er [[partikel]]lignende [[eks]]itat[[ion]]er eller ''kvasipartikler'', der kun eksisterer i [[Parallelle universer|to dimensioner]], og hvis egenskaber ''ikke'' har samme begrænsninger, som det gælder for ''fermioner'' og ''bosoner''. [[Ikke]]-[[ab]]elsk henviser mere specifikt til de [[Matematik|matematiske]] [[Regel|regler]], der gælder for [[disse]] partikler</ref> [[Disse]] ikke-abelske ''anyoner'' og [[de]] [[andre]] ''kvasipartikler'' er deres ''[[eg]]ne [[anti]]partikler'' | | *[[Atom|Majorana-fermioner]] tilhører en klasse af partikler, som kaldes for ''ikke-abelske anyoner''.<ref>''[[An]]yoner'' er [[partikel]]lignende [[eks]]itat[[ion]]er eller ''kvasipartikler'', der kun eksisterer i [[Parallelle universer|to dimensioner]], og hvis egenskaber ''ikke'' har samme begrænsninger, som det gælder for ''fermioner'' og ''bosoner''. [[Ikke]]-[[ab]]elsk henviser mere specifikt til de [[Matematik|matematiske]] [[Regel|regler]], der gælder for [[disse]] partikler</ref> [[Disse]] ikke-abelske ''anyoner'' og [[de]] [[andre]] ''kvasipartikler'' er deres ''[[eg]]ne [[anti]]partikler'' |
| *Fænomenet entanglement (sammenfiltring) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> | | *I ''kvantemekanikken'' opererer vi med en ''[[skal]]ar'', som ikke er en [[tro]]pe[[fisk]],<ref>[[latin]]sk [[navn]]: ''Pterophyllum scalare''</ref> men en ''[[en]]''[[dimension]]al fysisk mængde, nemlig en, der beskrives af kun et enkelt [[Pi|reelt tal]] eller som et særligt tilfælde af vektorer,<ref>som ellers er beskrevet af flere [[nu]]mre, der fastlægger [[stør]]r[[else]] og retning</ref> tensorer, logaritmer og lignende [[matematik|unyttig ''algebra'']]. Formelt er en ''skalar'' uforandret ved vilkårlige [[Ro og hvile|ro]]tat[[ion]]er i [[Koordination|koordinat]]systemet eller [[Kognitiv dissonans|refleksive interaktioner]], og det samme er tilfældet ved [[Eric Schon|Lorentz-trans]]f[[orm]]at[[ion]]er eller [[rum]]-[[tid]]s [[Implosion|kon]]vektioner. Et beslægtet [[begreb]] er en ''[[Spøgelse|pseudo]]skalar'', som er [[Deja vu|''invariant'']] [[under]] [[almindelig]]e [[Roterende ost|rotation]]er, men ([[fuld]]stændig ligesom en ''[[Psy|pse]]udovektor'') afslører sin [[sand]]e [[nat]][[ur]], når [[Rund|rotation]]erne [[komme]]r den på tværs. Begrebet ''skalar'' i [[fysik]] er i [[det]] [[stor]]e [[og]] [[hel]]e det samme som i [[matematik]]. Et [[eksempel]] på en ''[[skal]]armængde'' kunne være din [[temperatur]], som på et givet [[punk]]t er et [[død]]eligt [[høj]]t [[tal]]. Hastighed og acceleration er derimod vektormængder: [[Fart]] i et [[tre]][[dimension]]elt [[rum]] er angivet ved [[tre]] [[værdi]]er; i et [[Kartesiansk dualisme|kartesiansk koor]]dinatsystem er værdierne derimod de hastigheder, som ''skalaren'' opnår i forhold til hver af [[Universet|koordinatsystem]]ets otte akser<ref>Det er da <s>[[nem]]t</s> [[ind]][[lys]][[ende]], ikke?</ref> |
| *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i Los Alamos. | | *[[Fænomen]]et [[Sammenfiltring|''entanglement'']] ([[sammenfiltring]]) mellem [[bar]]yoner, [[fe]]rmioner, [[Øl|fustager]], [[kvark]]er og [[Varulv|varylere]] (<small>[[bi]]tte, [[bi]]ttesmå [[foto]]ner og [[quark]]er og den slags</small>) påvirker gravitationsfeltet, så entanglement vejer noget.<ref>så [[hvis]] du bliver [[rigtig]] [[Samleje|sammenfiltret]], vil du opleve en [[tun]]g, [[dunk]][[ende]], [[Pulsåre|''pulserende'' fornemmelse]] [[ned]]erst i [[krop]]pen. Det er ''[[føl]]elsen'' af [[ind]]f[[ilt]]ret [[tyngdekraft]]</ref> Af samme grund kan der [[ikke]] [[eks]]istere et [[fuld]]stændig [[tom]]t [[rum]], for [[selv]]e den fysiske [[ud]]strækning [[af]] [[rum]]met vil have "indbygget" [[eg]][[en]]sk[[abe]]r, der kan interagere med [[parallelle universer|andre energiniveauer]] og dermed skabe fluktuationer af ''bosoner'', ''kvarker'' og ''kvanter'', som får deres [[Tyngdekraft|gravitation]] fra den ubikvitære [[Higgs-partiklen|Higgs-boson]]<ref>Den er, sandt at sige, ikke til at [[komme]] [[af]] med, hvis ikke [[Lene Hau]] er i nærheden med sin [[Bose-Einstein kondensat|dybfryser-pistol]]</ref> |
| | *[[Tak]]ket være ''[[Sammenfiltring|entanglement]]'', er det i dag muligt at [[ring]]e [[rund]]t i [[Universet]] med [[Telefon|tanglofon]], hvor de sammenkædede kvanter<ref>Bosoner, [[om]] [[du]] [[vi]]l</ref> dels modtager og afgiver signal på tværs af [[tid]], [[rum]] og [[sted]]. I [[teori]]en kunne du ringe til din [[tip]][[oldemor]], hvis hun ellers havde en ''[[tang]]lofon''<ref>I [[de gode gamle dage]] kunne det være vanskeligt at ringe til [[nogen som helst]], fordi ens [[tip]]olde[[børn]] hele tiden ringede fra [[fremtiden]] og spurgte om først det ene og så det andet til deres [[historie]]-[[op]][[Gavl|gave]]r</ref> |
| | *Og til sidst en tak til [[Eric Schon|Robert Oppenheimer]]<ref>Nogle tilskriver [[citat]]et [[Wittgenstein]], Der [[Hitler]]s alte Klasse''kamerad''</ref>: ''Alle guten Leute lieben die Atomphysik!'', som [[vi]] [[altid]] skreg i [[fredag]]sbaren i [[Brint|Los]] [[Atomvåben|Alamos]]. |
|
| |
|
| ==Kvantificerede noter== | | ==Kvantificerede noter== |
| [[Fil:KAT.jpg|thumb|333px|right|[[Schrödingers Kat]], som er omtalt i noterne [[her]][[over]] til [[venstre]], har fået ry for at være lidt af en ''[[da]]redevil'', og denne [[succes]] er tilsyneladende steget [[ham]] til hovedet, ligesom det er sket for [[andre]] [[kendt]]e og [[over]][[eks]]ponerede [[kæledyr]] på både [[tv]] og i [[cyberspace]]. Det er en trist sag med ''[[de]] [[der]]'' [[kat]]te]] | | [[Fil:KAT.jpg|thumb|333px|right|[[Schrödingers Kat]], som er omtalt i noterne [[her]][[over]] til [[venstre]], har fået ry for at være lidt af en ''[[da]]redevil'', og denne [[succes]] er tilsyneladende steget [[ham]] til hovedet, ligesom det er sket for [[andre]] [[kendt]]e og [[over]][[eks]]ponerede [[kæledyr]]<ref>fx [[ham]] værten fra ''[[Top]] [[Gebis|Gear]]''</ref> på både [[tv]] og i [[cyberspace]]. Det er jo egentlig en lidt trist sag med ''[[de]] [[der]]'' [[kat]]te]] |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Teorier]][[Kategori:Fysik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
