|
|
(22 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Blót''' er ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], sjældnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]], som man foretog, for at formilde [[gud]]erne.<br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer ved de store fester omkring helligdommene i [[Sverige|Uppsala og]] [[Roskilde|L]][[ej]]re.<ref> Nordisk religion har været en udpræget offerreligion. Kulthandlingerne kaldes blót, dvs. ofringer. Fra 1000-tallet stammer omtaler hos de to tyske skribenter . Som offerdyr nævner de heste, svin, køer og haner. Menneskeofringer og et rigt udvalg af offergaver har man arkæologisk kunnet konstatere i de såkaldte mosefund og i gravfund fra forskellige perioder. Skibe i mindre format eller som rigtige fartøjer hører til de fornemste offerfund og peger på skibet som et centralt symbol i forbindelse med begravelse og rejse til dødsriget. | | [[Fil:Hlaut.jpg|thumb|606px|right|'''Blót eller ofringer''' kan antage mange forskellige former og udtryk, men at [[stik]]ke [[eller]] [[skær]]e [[i]] [[folk]] med skarpe redskaber har [[altid]] [[lig]]get [[på]] [[to]]p-[[Fem|5]]. [[Gift|Kvælning]], [[død]] [[ved]] [[kølle]] og [[af]]bræn[[ding]] [[på]] [[bål]] har [[dog]] [[også]] været nogle af [[Pøbel|publikum]]s[[succes]]'[[er]]ne. Hvis man gerne vil se lidt ''blót'' og ''ofringer'' [[nu om dage]], skal man <s>blot</s> bare ty til den [[kul]]ørte [[presse]] eller ''[[YouTube]]'']]'''Blót''' er <s>blot</s> ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], [[sjæl]]dnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]],<ref>men nu [[hel]][[ler]] [[ikke]] ''så'' sjældent endda</ref> som man foretog, angiveligt for at <s>[[Korruption|please]]</s> [[for]]m[[ild]]e [[gud]]erne.<ref>[[Sand]]synlig[[vis]] har der ganske [[ofte]] [[spil]]let [[person]]lige [[motiv]]er ind, når [[noget]] [[eller]] [[nogen]] skulle ''ofres''. Gennem lange tider af [[men]]neske[[hede]]ns [[historie]] er besværlige [[børn]], [[dværg]]e, [[klovn]]e, [[kone]]r, [[mænd]], [[nabo]]er, [[para]]sitter, [[parkeringsvagt]]er og [[vestalinde]]r blevet ''ofret'' ved en blót, blot fordi det var en bekvem måde at [[komme]] [[af]] [[Palindrom|med]] [[dem]] [[på]]</ref><br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver de [[to]] [[tysk]]e [[rejse]][[journalist]]er ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]]'' om de [[mange]] [[under]]holdende [[dyr]]e- ''og'' [[menneske]]of[[ring]]er, der hver [[efter]][[Selskab|middag]] [[fan]]dt [[sted]] [[ved]] [[de]] [[stor]]e [[fest]]er [[om]]kr[[in]]g <s>[[bordel]]lerne</s> [[hellig]]d[[om]]mene [[i]] [[Sverige|Uppsala, Vimmerby,]] [[Tilst]], [[Ribe]], [[Roskilde|L]][[ej]]re og [[Fårevejle]].<ref>[[Nord]][[is]]k [[religion]] har altid været en lidt [[bar]]sk [[af]]f[[ære]], hvor [[hoved]]er, [[ben]] [[og]] [[andre]] [[lem]]mer nemt kunne fyge rundt i lokalet, når der rigtig blev ofret igennem. D'herrer ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]] ''fortæller på et [[post]][[kort]] fra deres [[Skandinavien|skandinav]]i[[ske]] [[charterferie]], at de mest [[almindelig]]e [[offer]][[dyr]] var [[bænk]]e[[varme]]re, [[due]]r, [[enhjørning]]e, [[Piphans|finke]]r( og lignende [[fjerklædt kræ]]), [[gris]]e, [[hest]]e, [[klapmyds]]er, [[Dronte|lappedykker]]e, [[muldvarp]]e, [[næbdyr]], [[odder]]e, [[papegøje]]r, [[Gamle kællinger|rappenskralder]], [[sum]]p[[bæver]]e og [[Amor|turtel]]duer. Menneskeofringer var ''også'' [[populær]]e, så [[arkæolog]]erne har fundet [[masse]]r [[af]] [[mos]]efund, bestående af [[ben]], [[brystvorte]]r, [[Finger|fingre]], [[Fodsvamp|fødder]], [[hjerne]]r, [[Gran|kogler]], [[kranie]]r, [[krop]]pe, [[kønsorgan]]er og [[tarm]]e i gravfund fra de forskellige ofringsperioder ([[op]][[da]]teret t.o.m. [[fredag]] [[1. januar]] [[1960]])</ref> |
| | | ==Rationalet bag <s>[[lyst]][[mord]]</s> [[Blod|blót]]== |
| Formålet med et offer er at give guderne gaver, hvorved de ofrende forventer en slags gengave i form af held og frugtbarhed. Verdens inddeling skabtes i urtiden af et offerdrab på Ymer. Ved at ofre i et blót deler man et offerdyr med guderne, og på en måde gentager man derved dannelsen i urtiden af orden i verden. Offerhandlingen er en kontakt og en kontrakt mellem mennesker og guder.
| | [[For]][[mål]][[et]] med et [[offer]] er at få [[noget]] [[igen]] fra [[gud]]erne i form af [[penge]], [[svin]]e[[held]] og [[frugt]]bar[[hed]].<br />Ifølge [[mytologi]]en, så [[skab]]tes [[verden]]s [[ind]]deling i [[Perm|urtiden]] af et [[offer]]drab [[på]] [[gud]]en [[Ymer|Kefir]]. Ved tilsvarende at ofre i et ''blót'' deler man ikke ''blot'' et [[offer]]dyr med [[gud]]erne, men på en måde [[Deja vu|gentager]] man også derved dannelsen i [[drømmetid]]en af [[orden]]s[[begreb]]erne, og [[cement]]erer de faste [[mål]][[tid]]ers rolle i [[under]][[bevidsthed]]en.<br />''Offerhandlingen'' bliver dermed ''både'' til et [[nær]][[ende]] [[Ædeflip|måltid]], og til et [[efter]][[føl]]gende [[nød]]ven[[digt]] [[toilet]]besøg, hvor man ''blot'' er sig [[selv]] og i [[op]][[høj]]et [[fred]] kan sende [[sms]]'[[er]] til sine guder og få sig en tiltrængt [[smøg]].<ref>En yderst detaljeret beskrivelse af et sådant ''offerblót'' finder man i [[Fede mennesker der flæber på tv|''Hakon den Fedes Saga'']] i [[Island|Heimsk]][[Kage|ringla]]. [[Forfatter]]en [[Snor]]re fortæller, at [[Jarl Friis Mikkelsen|''Sigurd Jarl'']] afholdt blót i [[Oslo|Trønde]][[lag]]en. Alle bønder fra [[egn]]en skulle samles ved [[offer]][[sted]]et, kaldet [[Hof|hov]]et. [[Øl]] og [[dyr]] havde [[folk]] med i [[bag]]age[[rum]]met, men [[elefant]]er, [[hest]]e og andre [[stør]]re [[dyr]] blev fragtet ind med [[Karet|oksekærrer]] eller [[gammel]]dags [[lastbil]]er. Blodet fra offerdyrene, [[Klam|''hlaut'']], blev [[op]]samlet [[i]] [[gry]]der og kogt ind til [[Bollemælk|hlautbollar]], hvorefter festens deltagere gav sig til at kaste maden efter hinanden i en regulær ''food fight'', som det kendes fra [[amerika]]nske [[Humor|komedie]][[film]]</ref><br /><br /> |
| | | {{citat|Blot [[du]] [[ej]] bærer [[blå]]t til '''blótningen''' blot til [[lyst]]|Julemanden|[[Mode|dresscode]] [[ved]] [[viking]]ernes [[stor]]e <s>[[af]][[dans]]ningsbal</s> [[nytår]]sbal}} |
| En detaljeret beskrivelse af et offerblót (men af usikker værdi som kilde hertil) giver Snorre i Hakon den Godes Saga i Heimskringla. Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, hovet. Øl og dyr skulle de medbringe, og heste og mindre dyr blev slagtet. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev samlet i kar, hlautbollar, og med en riskost, hlautteinn, blev altre, vægge og kultdeltagere bestænket med blodet. Kødet blev så kogt i kedler, og ølbægre og kød blev viet af goden/høvdingen. Der blev drukket skåler, først Odins (for kongen og krigslykken), så Njords og Frejs ("for år og fred", dvs. for velstand og frugtbarhed i den følgende tid). Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Snorre nævner, at det hændte, at jarlen gav hele gildet, "hvoraf der længe var stort ry". Se også riter og menneskeofringer</ref> | | ==Skåltalerne== |
| | [[Kød]]et fra de ofrede dyr og mennesker blev derpå kogt i kedler, og bægre med [[mjød]], [[øl]] og [[kød]] blev indviet af [[Højesteret|høvdingen]] ved at denne [[spyt]]tede [[på]] [[mad]]en. Så blev der [[druk]]ket [[vold]]somt, og [[skål]]talerne begyndte; først [[Odin]]s (for [[konge]]n, for Odins lækre kone [[Nymfoman|''Frigg'']], og så for <s>[[fanden]]</s> [[krig]]s[[lykke]]n),<ref>Samtlige tilstedeværende mænd håbede på, at ''[[Fri]]gg'' i aftenens løb ville [[drik]]ke [[si]]g i hegnet og ''blotte'' sig ude [[bag]] [[ved]] [[lang]]huset - ''igen''</ref> så [[Naboens datter|Njords]] og [[Freja|Frejs]] (for [[frugt]][[bar]][[hed]], [[libido]] og [[person]]lig [[Hygge|hyg]]iejne i den [[komme]]nde [[vinter]]).<ref>Der blev også drukket [[Brag|brage]]bægre og [[Melankoli|minde]]bægre for "[[høj]][[lag]]te [[Fremmed|frænder]]". [[Saxo Grammaticus]] hævder, at det hændte, at jarlen betalte for hele [[Abefest|gildet]], "''hvoraf der længe randt stort gny''"</ref> |
| | ===Se også=== |
| | Se også [[Plejer|ritualmord]], [[religion]], [[seriemord]], [[kannibalisme]] og [[menneske]]of[[ring]]er |
| ==Blotnoter== | | ==Blotnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Ordforklaring]] |
| [[Kategori:Nordisk mytologi]] | | [[Kategori:Nordisk mytologi]] |
Blót er blot ikkun et gammelt nordisk navn for et blodoffer, hyppigst et dyr, sjældnere en egentlig menneskeofring,[1] som man foretog, angiveligt for at please formilde guderne.[2]
Traditionen går tilbage til jægerstenalderen, men først omkring år 1066 skriver de to tyske rejsejournalister Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer, der hver eftermiddag fandt sted ved de store fester omkring bordellerne helligdommene i Uppsala, Vimmerby, Tilst, Ribe, Lejre og Fårevejle.[3]
Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af penge, svineheld og frugtbarhed.
Ifølge mytologien, så skabtes verdens inddeling i urtiden af et offerdrab på guden Kefir. Ved tilsvarende at ofre i et blót deler man ikke blot et offerdyr med guderne, men på en måde gentager man også derved dannelsen i drømmetiden af ordensbegreberne, og cementerer de faste måltiders rolle i underbevidstheden.
Offerhandlingen bliver dermed både til et nærende måltid, og til et efterfølgende nødvendigt toiletbesøg, hvor man blot er sig selv og i ophøjet fred kan sende sms'er til sine guder og få sig en tiltrængt smøg.[4]
Skåltalerne
Kødet fra de ofrede dyr og mennesker blev derpå kogt i kedler, og bægre med mjød, øl og kød blev indviet af høvdingen ved at denne spyttede på maden. Så blev der drukket voldsomt, og skåltalerne begyndte; først Odins (for kongen, for Odins lækre kone Frigg, og så for fanden krigslykken),[5] så Njords og Frejs (for frugtbarhed, libido og personlig hygiejne i den kommende vinter).[6]
Se også
Se også ritualmord, religion, seriemord, kannibalisme og menneskeofringer
Blotnoter
- ↑ men nu heller ikke så sjældent endda
- ↑ Sandsynligvis har der ganske ofte spillet personlige motiver ind, når noget eller nogen skulle ofres. Gennem lange tider af menneskehedens historie er besværlige børn, dværge, klovne, koner, mænd, naboer, parasitter, parkeringsvagter og vestalinder blevet ofret ved en blót, blot fordi det var en bekvem måde at komme af med dem på
- ↑ Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer nemt kunne fyge rundt i lokalet, når der rigtig blev ofret igennem. D'herrer Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen fortæller på et postkort fra deres skandinaviske charterferie, at de mest almindelige offerdyr var bænkevarmere, duer, enhjørninge, finker( og lignende fjerklædt kræ), grise, heste, klapmydser, lappedykkere, muldvarpe, næbdyr, oddere, papegøjer, rappenskralder, sumpbævere og turtelduer. Menneskeofringer var også populære, så arkæologerne har fundet masser af mosefund, bestående af ben, brystvorter, fingre, fødder, hjerner, kogler, kranier, kroppe, kønsorganer og tarme i gravfund fra de forskellige ofringsperioder (opdateret t.o.m. fredag 1. januar 1960)
- ↑ En yderst detaljeret beskrivelse af et sådant offerblót finder man i Hakon den Fedes Saga i Heimskringla. Forfatteren Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, kaldet hovet. Øl og dyr havde folk med i bagagerummet, men elefanter, heste og andre større dyr blev fragtet ind med oksekærrer eller gammeldags lastbiler. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev opsamlet i gryder og kogt ind til hlautbollar, hvorefter festens deltagere gav sig til at kaste maden efter hinanden i en regulær food fight, som det kendes fra amerikanske komediefilm
- ↑ Samtlige tilstedeværende mænd håbede på, at Frigg i aftenens løb ville drikke sig i hegnet og blotte sig ude bag ved langhuset - igen
- ↑ Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Saxo Grammaticus hævder, at det hændte, at jarlen betalte for hele gildet, "hvoraf der længe randt stort gny"