Nu får du en sveder
Transpirationsteorien, der har sin største udbredelse blandt ugifte mænd, går i korthed ud på, at
Beskeden er sød, så hvorfor ikke lufte den hver dag?
Mænd har også svedeture.
- En T-shirt[1], man kun har haft på i en uge, lugter ikke
Teoriens udspring
Teorien ser ud til at stamme fra den tid, hvor den elektriske vaskemaskine vandt indpas i dagliglivet. Først møntvaskeriet. Så den privatejede vaskemaskine. Her kom den ugifte mand sørgeligt til kort. Stillet overfor disse spørgsmål:
- Bomuld, polyester eller silke?
- 30, 40, 60 eller 90 grader?
- Biotex eller Dynamo?
- Må rødt vaskes sammen med hvidt?
- 1000 eller 1200 omdrejninger?
- Er Bamseline absolut nødvendigt?
måtte han give op. Svarene blæste i vinden. Selvfølgelig kunne han sende snavsetøjet til rens, men prisen! PRISEN! Løsningen viste sig langt enklere: Gå med det samme tøj hele ugen! For at forsvare denne disposition, måtte han imidlertid få det til at fremstå således, at modargumenter kunne manes i jorden. Teorien begyndte at tage form.
Dr. Püffenspringer fremsætter sin transpirationsteori
På Frederiksværk Gymnasium, midt i en fysiktime, bemærkede dr. Heinrich Püffenspringer[2], at de forreste rækker i klassen var gabende tomme, mens eleverne kilede sig op ad bagvæggen. Doktoren lod fysik være fysik og fremsatte her for første gang - og for åbne vinduer - sin forbløffende teori:
- Den der sveden lugte kan, det er svedens ejermand
Teorien vinder fodfæste
I begyndelsen faldt teorien ikke i god jord. De unge elever havde jo en mor, der vaskede for dem, og de var vant til at smide 3-4 par cowboybukser til vask hver dag. Men de mere modne elever, der havde gået i gymnasiet i en 7-8 år uden at komme videre[3], tog teorien til sig. Ved at spise de rigtige madvarer, holde sig fra visse drikkevarer og undgå unødig motionering, var det muligt at holde sin transpiration i ave og på den måde undgå tøjskift.
Hvorfor hedder en eftersidning en sveder?
Efter de Haarderske afretningsrincipper er transpirationsterapi en udemærket pædagogisk foranstaltning til at få dorske elever til at makke ret, så de kan generhverve den korrekte forestilling om magtforhold lærer/elev. Men hvad har en eftersidning med sved at gøre? Jo, som tidligere nævnt er sved tabu og skamfuldt.
På trods af det fysiologisk har en udmærket funktion så stinker det af skam. Derfor er det blevet på mode at hæve termostaten et par grader i klasseværelset så eleven alene ved at bruge hjernen begynder at svede. Det er tegnet på den endelige sejr når eleven begynder at bruge noget han ikke har. Derfor er evnen til at undgå overhovedet at bruge hjernen blevet ufattelig meget på mode blandt gymnasiaster og HF'ere.
I forhold til klassisk transpirationsteori er dette en glimrende metode.
Sved i litteraturen
Det er ikke svært at finde eksempler i den klassiske litteratur på sved som virkemiddel- Af en eller anden grund kommer vi alligevel til at svede når vi skal vælge nogle frem for andre. men alligevel:
- James Joyce: Ulysses
- Sussi og Leo Tolstoj: Krig og fred
- Karnovs lovsamling
- Ib Michaels samlede værker
- Karl Marx: Kapitalen (Det' rigtig arbejdersved det her)
- Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij:Brødrene Karamassov
- Chili Turell: Mig og Paprika Steen
- Forskellige: Når præsten sveder drypper det på degnen og andre historier
og
- Thor Nørretranders:Mærk sveden
Den sidstnævnte bog skal helst have en skånevask på 30 gr. uden centrifugering men med masser af skyllemiddel.
Nedtur for Punkt1
Da transpirationsteorien slog igennem i de intellektuelle højborge, betød det krise i den danske hvidvarebranche. Salget af vaskemaskiner styrtdykkede. Man forsøgte sig med afdragsfrie lån, variabel rente, slikpinde til børnene og pornoficerede reklamer[4], men intet hjalp.
Selveste hr. statsministeren bakkede branchen op med sin berømte bemærkning:
|
|
|
Med alt det, der er fejet ind under gulvtæppet, fortjener gulvtæppet en finvask!
|
|
|
|
Povl Slytter
|
Men ingen lyttede. Snart kom de første fyringer i hvidevarebranchen. Så betalingsstandsningerne. Så fallitten. Så brandene i Gellerupparken. Masseselvmord i Jonestown. Tidligere hvidevaresælgere stillede endda op i X Factor med redekam eller balalakamusik. Bunden var nået.
Se også
Svedige noter
- ↑ Skal ikke forveksles med en sweat-shirt
- ↑ Der i øvrigt er single. Var det noget, piger?
- ↑ Og hvis forældre var røget på plejehjem.
- ↑ Hvem husker for eksempel ikke, da Katja Kean simulerede udløsning på en Baukneckt A401, der tumbler med 1600 omdrejninger. Mums, mand, mums.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
