<span class="mw-page-title-main">Talepædagogen Helge</span>

En talepædagog og hans klient. Godt at klienten ikke kan høre hvor meget talepædagogen væmmes over situationen.

Talepædagogen Helge repræsenterede velfærdsdanmarks overflod af nyoprettede, og i vid udstrækning ligegyldige, stillinger som de tog sig ud i perioden 1975-1995. Talepædagogen Helge fremstår således som repræsentant for en befolkningsgruppe som ønskede at præge børn, men som var for uinteressede til at blive lærere, og for maskuline til at blive rigtige pædagoger.

Funktion

Talepædagogen Helge blev oftest ansat i folkeskolen for at lære børn at tale rent, pænt og korrekt, i det omfang det lod sig gøre. I praksis indebar det dog, at enhver unge med en svag læspen, stammen, overbid, skæve tænder eller blot grimme træk blev sendt op til Helge istedet for at modtage reel undervisning.

Et godt eksempel

Lille Brian, født ca. 1982, var fra naturens side en smule hæs. Ikke meget, men nok til at han godt kunne opgive at blive kastreret for sin stemmes skyld. Han røg op til Helge to gange om ugen i månedsvis, netop pga. den hæse stemme. Talepædagogen Helge kunne intet gøre, men kæmpede alligevel med at gøre knægten pædofiliklar lys i stemmen. Da Talepædagogen Helge langt om længe gav op og arrangerede et møde med knægtens mor, opdagede Helge, at moderen også var hæs og i øvrigt kunne berette, at det lå til familien, nu på 6. generation. Lille Brian blev derfor sendt ned til sin klasse igen.

En måned senere, blev Lille Brian sendt op til Helge nok engang, for man havde opdaget at Lille Brian lavede et sjovt fløjt når han udtalte bogstavet S, og da var Talepædagogen Helge jo det logiske valg fremfor at bemærke at Lille Brian manglede 4 fortænder pga. en ulykke et år forinden.

Lille Brian missede derfor hvad der svarer til 3 måneders skolegang, blot for at en kommunal velfærdssnylter kunne hæve sin fede gage, fremfor at blive lærer og bidrage med noget konstruktivt.