De skulle nok have købt flere Hångklæder.
Check liiige krystalkuglen én gang til, Jafar!
- — Spøgelse om forventninger til strandløver.
En Tøsetur til de varme lande er som navnet antyder, en flok kvindfolk i alderen 35+[1] der tager på badeferie ét-eller-andet sted i verden som ikke er Lalandia. I flyveren fra Danmark til stranden, sidder de og sludrer om de fyre de skal knalde med, men drømmer alle til hobe om at møde Prinsen på den solbrune hest, der behandler dem som en Disneyprinsesse, efter at filmens problemer er løst.
Håb og Drømme
Alle tøserne satser på at møde den store romantiske sommerflirt på den charterferie de har begivet sig ud på, og med få undtagelser vil en sådan ferie forløbe som følger:
Mia, 36 år
Siddende i en "håndvævet" uld-sarong, der forvandler inderlårernes gennemsnitstemperatur til 49 grader, ser Mia pissegodt ud, og ligner en badenymfe. Navnlig nu hvor hornbrillerne er efterladt på hotellet så hun ikke kan se, at ham den lækre der netop kommer gående imod hende, er den selv samme slyngel der dagen forinden ville sælge hende 7. rangs kopivarer fra en rygsæk 100 meter længere nede af stranden. Gusto som han kalder sig, er "super romantisk" når han tilbyder en elendig massage på 2 min, der overhovedet ikke er for at få et knald til gengæld. Gusto færdes her på en strand, og er derfor lækker og charmerende, men ville i Danmark blive taget for en gennemsnitlig pizzabager fra Grækenland, som Mia derfor ikke ville røre med andet end et politi-tilhold. Efter at have bedækket hende på en særligt romantisk måde[3], har de en fantastisk sommerflirt, der ender med at stodderen stjæler Mias pas for at sælge det videre, hvorefter resten af hendes ferie går med at finde en dansk/europæisk ambassade der helt sikkert ikke har hørt hendes banale historie om grotesk naivitet før.
Camilla, 38 år
På en "superlækker" restaurant der ligger placeret så tæt på strandsandet, at sundhedsmyndighederne havde lukket stedet hvis det havde været i Danmark, sidder Camilla på en måtte på gulvet i sit badetøj, da lækre restauranter i reglen hverken har dress code eller møbler. Fra et hjørne smiler den super-lækre asiat Liu Kang[4], der med en håndbevægelse sender en eksotisk cocktail[5] i Camillas retning. Liu Kang er lækker. Hans armani-skjorte der koster 14 kr i Gustos bod er lækker. Hans hår der blafrer i vinden er lækkert. Han går endda lækkert. I Danmark ville man nok brøle "Metroseksuel Fattiglus!", men i troperne er han lækker. Også er han romantisk: han ser på Camilla med "det der blik" der bare siger alt[6]. Efter deres romance, der helt sikkert skal følges op når Liu Kang kommer til Danmark, får Camilla en souvenir til hans bror i København - 3 måneder senere sidder Camilla i et thailandsk fængsel, da den der souvenir indeholdt 2 kg heroin og 100.000 Ecstasy-tabletter. Camilla kommer aldrig hjem igen, da ugens militær-junta i Bangkok har brug for at vise styrke overfor Vesten[7].
Anne, 37 år
Liggende ved svømmepølen, modtager Anne en uventet og gratis eksotisk drink[8] fra en super lækker, 21-årig lokal tyr der spankulerer ind til pool-området i en flot, hvid poloshirt. Alt tyder på, at det er pool-renseren, men det er kun i Danmark at dén slags usle fordomme tæller[9]. I troperne er han lækker. Den unge, spændstige Aladdin her, ved virkelig hvordan man behandler en kvinde, så 4 mdr senere er Anne gift med Aladdin, og nu tager eventyret for alvor fart: Lækre Aladdin foreslår at de bygger et hotel langt ude i ørkenen - for Annes skillinger - så hun "låner" 500.000 kr af sin mors pension. Da hotellet er bygget, begynder Sexede Aladdin af ryge fjolletobak, drikke hjemmebrændt og tilbringe dagen på sit "flyvende" tæppe, i et hjørne af hotellets foyer. På én af de særligt gode dage hvor Vidunderlige Aladdin ikke kan finde "sin abe Abu"[10], beslutter han sig for at stikke ild på haven, smadre sit hoved gennem en rude og rende skrigende rundt med et par køkkenknive. Anne der elsker sin Fejlfri Aladdin, og bilder sig ind at hun selv er Prinsesse Jasmin, begynder at filme sin elskedes romantiske optrin - bl.a. da han smækker deres 3-årige søn en ørefigen så ungen vælter. Karismatiske Aladdin mener ikke noget ondt med det, hvilket han viser dagen efter, da han tager familiens sidste penge for at lufte sit nye tøj i den lokale by, vel vidende at Anne og drengen sidder uden mad hjemme på det gæste-løse hotel. Romantiske Aladdin fortsætter sin aldeles fornuftige og u-egoistiske levevis, til også at forsøge at tvinge Anne til at få en abort, når presset på økonomien fordrer at han begynder at arbejde. Midt i Uegennyttige Aladdins vidunderlige opførsel, truer han Anne på livet, samtidig med at han gennembanker børnene medens hun filmer videre på sin mobil. Annes Tøsetur ender således med et vidunderligt liv under fremmede himmelstrøg[11], og udlever dermed det romantiske eventyr som kan opleves som dokumentar på DR2.
12-15 år senere
Mia har for længst bildt sin mand ind, at han er biologisk far til den unge hun avlede i utroskab med Gusto, Camilla er hjemme i Danmark og forsøger at få erstatning for sin berettigede fængsling og Anne holder stadig telefonisk kontakt til den Ufejlbarlige Aladdin, medens hun fantaserer om at genoptage ægteskabet. Alle tre kalder sig nu "Foredragsholder", og fortæller om deres oplevelser for at advare andre kvinder om, at man ikke behøver at være så naiv, at man spreder ben for den første den bedste der giver en eksotisk cocktail[12], samtidig med at hundreder- hvis ikke tusinder af eksemplarer af Mia, Camilla og Anne sidder til lyden af tordnende advarsler og fantaserer om Prinsen på den solbrune hest.
Noter
- ↑ Ingen under 35 ville bruger ordet tøser om sig selv og sine veninder.
- ↑ Rom & Cola.
- ↑ I vandkanten, fordi Gusto er hjemløs.
- ↑ Som i virkeligheden er spansk-britisk og hedder Simon.
- ↑ Rom & Cola
- ↑ I Danmark havde hun brølet "Liderlige Svin!", men i troperne er det lækkert.
- ↑ Næste uges derimod, omstøder dommen til 10 år på vand og ris.
- ↑ Rom & Cola
- ↑ At han kun lige har 14 min fri, er et tilfælde.
- ↑ Som han har navngivet sin hjemmelavede hash-brændevin.
- ↑ Modsat Mia og Camilla, der begge havde en virkelig dårlig ferie.
- ↑ Rom & Cola
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.