Mit andet hjem!
En Storbyferie i Paris er altid første - og oftest eneste - prioritet som rejsemål for forelskede par med hang til romantik, men vel udenfor rækkevidde af enhver virkelighedsfornemmelse[2].
Fordomme
Uanset hvad man forestiller sig om Paris og de mennesker man skal ned at hilse på, bør man vide én ting: samtlige fordomme man har holder 100% stik, medmindre man tror at byen består af snobbede bøsser. Vel ude af en Airbus fra SAS, træder man ind i Charles De Gaulles-lufthavnen, og undrer sig straks over bevægelige gulve med knitrende højtalere i væggene, en tidszone mage til Danmarks, et chok da man opdager at de fleste faktisk taler noget engelsk, og en besked om at lufthavnens Terminal 3 af uforklarlige årsager ligger midt imellem nr 1 og 2.
Da man endelig finder den lokale filial af DSB, her kaldet "RER", stiger man ind i en togvogn der af alle ting stinker af vineddike, og bemærker straks at kun turister står op i toget - ægte frankere sætter sig ned for en tur på helt ned til 1 minut[3].
Efter en relativt lang tur ind til byens ubestridte centrum, stationen "Les Halles", står man nu og ser på en station hvor masser af mennesker er ansat til at informere om at man skal holde sig fra perronkanterne[4], regulære soldater patruljerer ad hensyn til sikkerheden og ingen skilte peger den rigtige retning - skal man til højre, viser skiltene NNV, derpå nedad, så op og derpå i cirkler rundt om en butik der sælger lyserøde sivhatte. Til gengæld går spritterne rundt med rødvinsflasker, dalmatinerhunde løber frit rundt ved Eiffeltårnet, der sidder kunstnere og maler ved Seinen[5], soundtracket fra "Amélie fra Montmatre" lyder i baggrunden og gaderne er belagt med croissanter[6]. Underligst af alt, er byen utroligt støvet, nærmest som om man valgte at tage sandstormene med, dengang man efterlod ørkenkolonierne i Nordafrika.
Seværdigheder
Disneyland
Den første tanke man tænker når man ankommer til Disneyland er "Hvorfor fanden har de givet stationen så åndssvagt et navn!?". For at komme dertil med tog, skal man til stationen "Marne-la-Vallée — Chessy", der er opkaldt efter et-eller-andet der intet har med Disneyland at gøre - til trods for at den ligger midt inde i parken. Der er helt bogstaveligt intet andet end merchandise Disneyland hele vejen rundt om stationen.
Dernæst kan man more sig med følgende: 30 minutters kø til sikkerhedskontrollen, dernæst en kø hvor man kan købe billet[7], for til sidst at opdage, at rygeområderne er de eneste steder der ikke ryges. 2 timer efter ankomsten når man Disneyslottet, og ungerne[8] har fået købt prinsessekjoler og lyssværd for 900 euro.
NU begynder løjerne for alvor, men man skal vogte sig: for er man ikke Otte år når man går ind, er man det når man kommer ud. Ingen kunne vide det på forhånd, men Disneykoncernen behersker rent faktisk ægte magi, og tæppebomber gæsterne med skidtet fra ankomsten (bare rolig: talismaner med Disneys logo kan erhverves overalt, til ågerpriser).
Slotte og andet godt
- Versailles
Man tager ud til slottet Versailles, stiller sig i en kø for at købe billet, stiller sig i en anden kø for at få bekræftet at man faktisk har en billet, stiller sig i en tredje kø for at komme til sikkerhedskontrollen og til sidst en fjerde kø for faktisk at få checket sit lort. Kun 1 time efter ankomst står man i slotsgården, og opdager at 70% af udstillingen er lukket, uden at man har fået rabat.
- Malmaison[9]
"Welcome - the castle closes in 45 minutes." ...Det er beskeden man får i denne franske turistfælde, en tilfældig lørdag kl. 11.15, medens det pisser ned, og skiltene "til Malmaison" i virkeligheden peger mod et apotek. Man skynder sig ind, medens man tror man ved ALT om alle mænds største helt, og opdager så at han selv kun interesserede sig for konen, Kejserinde Josephine, som han ordnede i det mest dekadente soveværelse man overhovedet kan forestille sig[10].
- Louvre
På vej over til den første kø, møder man et par sigøjner-unger der franarrer én 20-30 euro og forsøger at stjæle ens pung. 5 min efter smiler man hævngerrigt da man pudser to hårdtpumpede strissere på dem, og fryder sig over at man som lovlydig skatteborger med god samvittighed kan bede politiet anholde børn - man skæver eftertænksomt til sine egne poder og overvejer muligheden for at slippe af med dem, én gang for alle. Efter nogle forskellige køer, står man endelig ved det man er kommet for: "Mona Lisa", som slet ikke hedder dét i Frankrig. Alle andre billeder bemærker man ikke, og at museets oldtidssamling faktisk rummer noget så syret som "De Dødes Bog"[11], er pisseligegyldigt - naboen ved jo heller ikke hvad det er.
På vej ud opdager man, at sidedøren - "Løveporten" - lukker folk ind med kun én kø, og på kun ét minut istedet for 50.
Hjemme igen
- Regel nr 1
Fortæl altid naboen, at man har fyldt kufferten med parisermode og vommen med Haute Cuisine - de gældssanerede fattigrøve behøver jo ikke at vide, at pariserne selv går i H&M og spiser på Den Gyldne Måge.
- Regel nr 2
Alle - ALLE - souvenirs man har med hjem, er ægte special-designede Art Deco-genstande, som mindst 3 hollandske kunst-samlere tilbød at købe da man mødte dem i lufthavnen. At dit neon-farvede, selvlysende plastik-eiffeltårn er købt af en neger der havde 140 mage til i en stålring, skal naboen ikke vide.
Parisiske overraskelser
- ↑ Et tilbagevendene ritual, der finder sted hver aften kl. 19.48.
- ↑ Kunne man tænke klart, ville man ikke kalde en by med 11.000.000 indbyggere "romantisk".
- ↑ For at skåne de såkaldte "Parisernumser".
- ↑ Det er jobs der i Danmark er erstattet af en gul streg.
- ↑ Det er en masse kubikmeter vand, strategisk placeret nede i en meget lang grøft der løber ud i havet.
- ↑ Til gengæld koster et flute 3 gange så meget som i Netto.
- ↑ Som i Disneyland hedder "Ticket" medens ordet billet betyder "Regning" - så pas på din miniparlør!
- ↑ Som naturligvis er med på en "romantisk ferie".
- ↑ Napoleons hus, hvis du ligesom alle du kender, ikke vidste det.
- ↑ Faktisk så dekadent, at damen selv sov inde ved siden af når Napoleon ikke var der.
- ↑ Spørg ikke, bare slå det op.