Dét der skal vi ikke tilbage til!
Vi kan med fordel indføre det i Danmark.
Stasi var et DDR-tysk sikkerhedsministerium der gennem velovervejede-, humanistiske- og frem for alt tyske metoder, sikrede værdigheden og den personlige frihed for alle de østtyskere der ikke havde gjort noget forkert. Den anden gruppe vrøvler Wikipedia ustandseligt om.
Stasis metoder
Nu skal man ikke tro at Stasi på nogen måde viger tilbage fra NSA, CIA, PET og Apple. De havde tværtimod et meget rigt metoderegister:
- Forklædninger
- Se på billedet øverst til venstre. En Stasi-agent fik konstant at vide hvor vigtig repræsentationskontoen var når der skulle købes falske overskæg-, solbriller-, pruttepuder-, læbestift med jordbærsmag og alt det andet ufatteligt nyttige udstyr en veludstyret agent forventedes at eje, f.eks. sorte frakker og Østblokkens 80'er-mode[1]. En virkeligt dygtig agent kunne endda gå for at være født i det skræmmende Vestberlin, og således være i stand til at forklæde sig som almindelig[2] borger. På mange måder var Stasi Østtysklands svar på Morten Grunwalds rolle i Frede-filmene.
- Aflytning
- Stasi er kendt vidt og bredt for at aflytte alt og alle der på én-eller-anden måde var til fare for statens sikkerhed og borgernes personlige frihed. Enhver der har set en god, gammeldags Kold Krigs-spionthriller fra 1970'erne- eller 1980'erne véd, at mikrofoner kan placeres strategisk i stikkontakter-, lamper-, hatte-, hunde-, børn-, fødevarer[3] samt tamponer. Det sidste har ikke været specielt nyttigt, men utvivlsomt en spøjs oplevelse af aflytte.
- 48-timers afhøringer
- Ja, du gættede rigtigt - Stasi afhørte gerne folk i 4Otte timer ad gangen, sådan nærmest for sjov. Havde Stasi nu været en ondsindet organisation og ikke den humanistiske beskytterskikkelse den var, så kunne en afhøring have været overstået på 4-5 minutter ved bare at prygle folk med en arkitektlampe og brænde dem med smøger. I stedet valgte man at lade folk sidde på en mere eller mindre bekvem stol, komfortabelt placeret med hænderne under røven for at man ikke behøver at trille tommelfingre[4]. Medens folk sad og slappede af, sørgede man for at stille de samme tre spørgsmål små 800 gange. Spørgsmålene man skulle besvare var enkle: "Er det sandt hvad vi hører, at du er skyldig?", "Hvorfor vil du dog ikke indrømme din skyld?" og sidst men ikke mindst "Hvis du ikke er det mindste skyldig, hvorfor fanden er du så bange for at hele din familie bliver skudt bag en kemikaliecontainer?". Logikken bag spørgsmålene var let at følge: kun skyldige bliver inviteret ind til spørgsmål, så man kan ligeså godt være ærlig fra start.
- Fordele/Ulemper
- Stasi havde udviklet en særlig forhørsmetode til folk der var afhængige af et-eller-andet[5]. Medens man blev udspurgt om et givent emne, f.eks. forræderi mod Socialismens Fortræffeligheder, ville en narkoman få vist narko-, en alkoholiker få vist en flaske vodka og en pædofil ville få vist billeder af børn. Når så Forræderen endelig gav efter og afslørede sit massive forræderi[6], ville narkomanen få stoffer, alkoholikeren ville få vodka og den pædofile ville blive skudt bag den nærmeste kemikaliecontainer[7]. Højtrangerende partimedlemmer der led af pædofili kunne dog se frem til en karriere som Indsat i Gulag-Auschwitz-Horserød et sted i Brandenburgs kloaksystem.
Se også
Opfanget ved overvågning
- ↑ Som lignede Vestblokkens 30'er-mode til forveksling.
- ↑ Men ufatteligt dårligt klædt.
- ↑ Hos de af indbyggerne der var tilstrækkeligt ikke-mistænkte til faktisk at få mad.
- ↑ Og slet ikke for at sveden i håndfladerne der trængte ned i stolens klæde, kunne bruges af blodhunde senere hen.
- ↑ Navnlig de ting der blev udeladt fra Statens statistikker, som f.eks. medicin og rent vand.
- ↑ F.eks. køb af en LP med The Rolling Stones.
- ↑ Praktisk placeret på Stasis parkeringsplads.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.