Sisyfos

Det er lidt kedeligt i længden

— Sisyfos om arbejde

Den sten skulle jeg nok få kål på

— Jens Vejmand om at have til dagen og vejen

Nå men vi må vel hellere indspille en plade mere

— The Rolling Stones om album nr. 152.

Hvis du føler som Sisyfos er der kun ét godt råd:Bliv handicaphjælper!

Sisyfos er en konge, som er straffet af Døden så han i al evighed skal skubbe en kæmpemæssig marmorblok op ad en bjergside. Når blokken endelig er oppe på bjergets top, mister Sisyfos grebet om blokken, der atter triller ned i dalen. Igen og igen må Sisyfos begynde forfra og igen og igen triller blokken ned i dalen.

Denne historie er grunden til at mange kalder arbejde og lignende, der starter om og om igen, uden at det nogensinde bliver overstået, for Sisyfos-arbejde.

Går vi lidt mere i dyben og kigger på hvad mennesker i vore dage foretager os, er langt det meste Sisyfosarbejde. Der skal laves mad, gøres rent, vaskes, vaskes op igen og igen derhjemme. Der skal køres frem og tilbage på arbejdet, hvor der skal løses opgaver igen og igen, og så videre og videre.

Ikke underligt at dette giver de fleste depressioner, tungsind, opgivende mangel på selvværd og selvmordstanker.

Og det hjælper ikke at lave flæskesteg den ene dag og roastbeef den næste. Eller at tage bussen og cyklen på skift. Sisyfos var sikkert også ligeglad med hvilken sten han skulle slæbe.

Der er med andre ord kun døden som udgang på dette. Endelig en ting der ikke skal gentages i det uendelige, men mindre man da tror på reinkarnation eller er en kat.

...men så kom Albert Camus!!

Selvom Albert til tider selv kunne være en tung stodder og danse med var han den første til at erkende, at det at trille stenene rundt i en uendelighed kunne have sine lyse sider

Se også

• Albert Camus: Sisyfos-myten