|
DENNE ARTIKEL LIDER AF DISKOFEBER!
Denne artikel er uheldigvis blevet ramt af den uhelbredelige disko-feber.
|
|
Saturday Night Fever er en dansefilm med musik til fra 1977, som blev skrevet af Bee Gees, fordi ordentlige orkestre var lige i overkanten, rent pengemæssigt.
Filmen dannede hurtigt mode. Her er det glarmesterlærling
Kaj Windårskæv der balancerer med et vinduesglas i stiveste puds... Vinduespuds.
En af de mange kontroversielle kyssescener fra filmen, der igen gjorde abort-spørgsmålet aktuelt.
Sangen hed
Stayin' Alive, men det hjalp dem ikke. De er alle døde nu. I 2029, altså, året hvor disse linier skrives.
Olivia Newton-John - her i en scene fra
Gris.
Filmen gjorde John Travolta til det man kalder en filmstjerne, idet han slog igennem over for et bredere publikum som dansehelten Tony Manero.
Handlingen
Tony – altså John Travolta, ikke – jo, du kan godt huske ham, det var ham fra Saturday Night Fever? Kan du ikke huske Saturday Night Fever?? Du ved, den dersens dansefilm med musik til fra 1977? Med musik af Bee Gees? Ja, der var ikke råd til andre! Nej, hvis du ikke kan huske det, så må du værsgo læse forfra fra starten af artiklen!
Men Tony – John Travolta, for helvede, nu stopper du! – spiller altså sådan en, der ikke kan klare sig i livet. Men om lørdagen – det hedder Saturday på engelsk, for satan da! – så vrikker han hofter på det lokale diskotek. Skide spændende plot! I to timer kan vi se John Travolta – Tony – vrikke røv og få ballade!
Og så er hele handlingen vist nok den, at Tony og hans dansepartner Stephanie taber en dansekonkurrence til noget udenlandsk arbejdskraft.
Der er muligvis mere handling i filmen end det. Det er ikke til at sige, da vi ikke har set den. Vi kender den kun fra min lillesøsters pladesamling, hvor den af en eller anden grund stod lige ved siden af Mabel. Nå ja, hun havde jo kun de to. Vi stjal jo de fleste af hendes ugepenge og brugte dem på pif-blade.
Morale
Man skal be’ paven om at få en abort ellers får man det ikke. Man får det heller ikke, hvis man spørger. Og glem dansekonkurrencer, dem taber man alligevel. Så du kan ligeså godt skyde dig med det samme!
Moralske anfægtelser
Filmen behandler sprængfarlige emner som abort, arbejdsløshed, modløshed, vilkårlig sex og Bee Gees. Dette fik de katolske præster op af stolen:
|
|
|
Enten ryger Bee Gees ud af filmen, eller vi nøjes med at se den 8 gange... mere.
|
|
|
|
Katolikkernes Peepshow Forbund
|
Også i Danmark, hvor arbejdsløsheden i de år var høj, gav filmen anledning til moralske kontroverser:
|
|
|
Jeg nægter at tro på, at sådan en beskidt fremmedarbejder kan ha' så hvidt et sæt tøj! Cillit Bang er jo ikke engang opfundet!
|
|
|
|
Pia Kjærsgaard mellem to bleskift på plejehjemmet Tusindfrydlykke
|
Filmen rejste også en længe tiltrængt debat om, hvorvidt abort bør tillades efter fødslen.
Musikken
Der var jo sket det meget beklagelige, at Barry Gibb var blevet kastreret lige inden puberten, så han kunne hyle som en lille pige. Og for sådan en mand uden nosser er der jo ikke meget ved at se film med beskidte damer. Hvad gør man så? Man danser!
|
|
|
Ju sjud bi dan-zing, yer!
|
|
|
|
Barry og brødrene
|
Og så tænker man jo osse på noget andet imens. Ææææh….
Musikken var så eminent, at den dannede skole, og enhver teenager fik lækkert hår og gik på diskotek til kl. 23.30, for vi måtte ikke være længere oppe den gang. Og glemt var punkmusikken: Væk med svinekammen og sikkerhedsnålen, der holdt røvballerne sammen og frem med polyesterhabitten. Yeah, yeah, yeah!
Opfølgeren
Haha! Der blev lavet en efterfølger, som hed Stayin’ Alive. Haha! Den blev instrueret af ham dersens Rambo, Polyester Stallone! Haha! Den gik selvfølgelig ad helvede til og i desperation giftede Rambo sig med Birgitte Nielsen, der på trods af det eksotiske navn er pæredansk, men det vil vi ikke være ved, hvis nogen spørger.
Travolta og fremtiden
John fik en succes mere sammen med ham dersens Oliva Newton-John, der jo var en kendt countrysanger fra Australien, mens han endnu var ung og frisk. Den hed vist Gris. Ellers erindrer vi ikke, at man har hørt mere om John. Ikke i Bagsværd, ihvertfald. Eller på tekst-tv. Eller i De lande vi normalt sammenligner os med.
