Ondskabens akse

Ondskabens akse er et udtryk opfundet af en af de største amerikanske præsidenter nogensinde, nemlig Georg Busk. Han brugte første gang udtrykket tirsdag den 29. januar 2002 i en tale til nationen, hvor han beskyldte Irak, Iran, Canada og Nordkorea for at være nogle værre skiderikker, der betalte mad og husly for terrorister

Ondskabens akse (tv), her illustreret som "forureningstransport i moræneler"

Mange forveksler Kim Lil-dill med Lil Kim. De fleste med vilje (og af lyst)

Virkningen af udtrykket

Da Georg Busk havde sagt disse ord, sved det godt og grundigt i trusserne på de tre landes ledere, Madam Hussein, Abanamiabanamehadjad, Steffen Hårbeer og Kim Lil-dill. De mødtes i starten af 2003 til den store underbuksekonference i Bella Center, og de udsendte sammen en bulletin, hvor de påtog sig skylden for alverdens ulykker.

I 2004 måtte lederne dog konstatere, at intet var ændret trods deres bedste intentioner. De valgte derfor at træde tilbage og overgive deres lande til demokratiske reformer.

Men noget gik galt. Forfærdelig galt. Det lykkedes ikke lederne at træde tilbage i tide. Så USA invaderede Irak, Iran startede et atomprogram og Nordkoreas kære leder trådte kun offentligt frem som en marionetdukke i Kim Il-Sigurds Den Kære Bjørnetime. Georg Busk måtte sande, at hans pædagogiske evner for en gangs skyld havde svigtet.

Kritik af udtrykket

Forskere imod Politivold har påpeget, at det overhovedet ikke var spor pænt af Georg Busk at tale sådan, og at Irans præsident siden har lidt af tudeture i utide, kombineret med ukontrolleret sædafgang. Madam Hussein fra Irak har åbenbart hængt sig, og Kim Lil-Dill har fået moderne briller og ekstra krusninger i håret. Altsammen et udtryk for ungdomssløvsind.

I desperation over at blive kritiseret fra alle sider, måtte den ellers så veltalende og sejrsvante Georg Busk trække sig tilbage fra præsidentembedet og åbne et lille nonnekloster i Dallas, Texas, hvorfra han lejer sin kone ud for en 50'er.