Luftbæveren er et mærkværdigt dyr.
Jeg håber at luftbæveren kommer efter dig!
Hvis der dog bare var filmoptagelser af det dumme dyr!
Hvis bare vi havde kendt til luftbæveren noget før, så vi kunne have haft dem med i Skyrim! Det kan være vi implementerer den i Elder Scrolls 6 når det forhåbentlig kommer til Valenwood.
Gid den levede over mit imperium. Så ville ingen turde sige mig, Nordkoreas retfærdige hersker imod!
Fakta om Luftbævere
- Naturlige levested og føde
Luftbæveren lever på den sydlige halvkugle, primært over Amazonjunglen i Brasilien. Den bygger sin rede i hule træer, hvor den bla. opbevare sin føde. Luftbæverens primære føde består af fugle.
Den tiltrækkes af høje lyde, og kan høre et fugle skrig på ca. 20,7 kilometers afstand. Det gør den derfor til ørnens naturlige nemesis. Der er stort set ingen fugle som overlever mødet med en luftbæver.
Det skal dog siges, at luftbæveren er en meget truet dyreart, og at man nok aldrig skal få forhåbninger om at se sådan en. (Også for dit eget bedste!)
- Luftbæverens udseende
Luftbæveren ligner en ganske almindelig bæver på mange måder. Dog er der visse kendetegn som adskiller luftbæveren fra den gennemsnitlige bæver:
Luftbæveren er omtrent dobbelt så stor som en normal bæver. dvs, at en fuldvoksen han kan komme op og veje 45 kg.
luftbæveren har desuden vinger. Det er jo ligesom derfor den bliver kaldt luftbæveren. vingerne består af en speciel pels-art, som kun luftbæveren har. Det minder om almindelig dyre pels, men har dog en helvedes masse sener og mindre muskler i sig. Grundet at vingerne er lavet af den specielle pels-art, møder luftbæveren aldrig vindmodstand. den kan derfor let indhente alle slags fugle.
dens fortænder er dødeligt giftige for mennesker, så pas heller godt på...
- Opdagelse af luftbæveren og historier om dens farlige natur
Den første luftbæver blev opdaget i 1977 af en tysk ornitolog ved navn Heinrich Kramer. Nu tænker du nok: "Henrich Kramer!? Altså ham som skrev Malleus Maleficarum (Heksehammeren) i 1487?"
- Ja! Lige netop! Ham Heinrich!... eller nej... faktisk hans tip, tipoldebarn, som bare er opkaldt efter hans far, som var opkaldt efterhans farfar, som var opkaldt efter hans oldefar osv.
Heinrich Kramer (Den tyske ornitolog, ikke heksejægeren), var på ekspedition i Amazonasjunglen mellem 1976 og 1977. Målet med ekspeditionen var at opdage nye fuglearter, men det fejlede ret groft. til gengæld opdagede han luftbæveren. Det skal dog siges, at Heinrich Kramer (Ikke heksejægeren, men ornitologen), var den eneste fra hele ekspeditionsholdet som overlevede mødet med luftbæveren.
- Luftbæverens jagt metoder og føde opbevaring
Luftbæveren er et rovdyr. den finder dens bytte ved hjælp af dens utrolig gode hørelse. Som nævnt tidligere, kan den høre et fugle skrig på 20,7 km afstand, og den fanger lynhurtigt dens bytte.
Luftbæverens jagt metoder er meget specielle når det angår mennesker. Forskere har fundet ud af, at den svæver i ca. 200 meters højde og kredser over det menneskelige bytte. Når den finder det rette tidspunkt, klapper den sine vinger sammen, og lader sig falde i frit fald ned mod mennesket. Det nytter ikke at løbe. Det nytter ikke at stå stille. Det nytter ikke at kaste sig skrigende ned på jorden. Det nytter ikke at bede til Gud... luftbæveren vil dræbe uanset hvad.
Lige inden luftbæveren rammer det menneskelige bytte, spreder den vingerne ud, og smadrer dens enorme og tunge luftbæverhale ind i baghovedet på mennesket, som i de fleste tilfælde vil dø på stedet på grund af det meget store kraniebrud som er uundgåeligt. I usandsynlige tilfælde af, at mennesket rent faktisk overlever dette, vil luftbæveren derefter bide sig fast i hovedpulsåren på mennesket, og forgifte offeret, som så vil dø inden for ganske få minutter.
Når mennesket er dødt, suger luftbæveren al næring ud af mennesket. dvs. blod og mineraler. Når den har suget så meget blod den kan, gnaver den fingre, næse og ører af ofrene og gemmer dem i sin rede.
Kun gennemsnitligt 3,4 mennesker ser en luftbæver om året. Der er uheldigvis ingen billeder eller filmoptagelser af den, da den gennemsnitligt dræber 2,9 mennesker årligt. Det gør den til verdens farligste dyr, da den
dræber 85% af alle mennesker den møder. En statistik som selv ikke flodhesten eller malariamyggen kan hamle op med.
Man ved ikke særligt meget om luftbæveren, udover det som står skrevet i denne artikel. Det er grundet, at alle mennesker som har overlevet mødet med en luftbæver simpelthen har været for traumatiseret til at tale om den, og beskrive dens adfærd og udseende.
- Formering og socialitet
Luftbæveren er et meget asocialt dyr.det eneste tidspunkt på året, hvor den færdes med andre luftbævere er om efteråret. På denne tid af året, bliver de legesyge og kærlige. Det gælder altså KUN andre luftbævere. hold dig væk uanset hvad!
Luftbæver-hannen søger efter den rette mage, som den parer sig med. Hunnen finder derefter et hult træ, hvor hun nærmest lægger sig i hi i 2 måneder, indtil hun føder et kuld. Et kuld unger består af 1-2 små luftbæverunger. Moderen opdrætter dem, lærer dem at flyve, jage osv. indtil de er 2 måneder gamle. Da skal ungerne se at få røven ud, ellers æder luftbævermoderen dem. luftbævere er nemlig næsten hele tiden på jagt efter føde.
Se også
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
