Spillet Ludo i sin tidligste udgave fra år 23 e.kr. - fundet ved et vikingebosted ved Skive.
Ludo blev som et af de få spil godkendt af Nazityskland som værende arisk rent
Et swastika som skjult propaganda rettet mod børn, her camoufleret med heste og farver.
Tyskernes hemmelige forskningslaboratorie, hvor Ludo blev genopfundet som et våben der skulle overgå V1 og V2 raketterne.
"Ludo-Mærket" skulle syes på ærmet når man havde vundet mere end 100.000 gange.
Jeg spiller ludo når min mor ikke ved det!
Jeg er ludoman, men jeg vil hellere være Superman
Hvis du læser dette, er du højst sandsynligt blevet slået hjem!
Når du har slået globussen må du læse videre.
.....
Godt så! Ludo er et meget kompliceret brætspil for voksne mennesker ludomaner.
Reglerne
Reglerne er som følger: Man skal være mindst 12 til at spille, fordelt på 13 hold. Først får man udleveret et sæt brikker, som man kan flytte rundt med på spillebrættet, der er ca. en kvadratmeter stort. Så slår man om, hvem der begynder. Den, der slår hårdest vinder (spillet er delvist et levn fra vikingetiden).
Så skal man flytte sine brikker rundt efter følgende metode: Gule brikker flyttes hen på de blå felter, blå brikker flyttes til de røde felter, grønne brikker flyttes hen på "prøv lykken"-felterne, de sorte felter rykkes til Rådhuspladsens felt, som man køber hvis man har råd til det. Der er dog ikke penge med i spillet, så det kan man ikke. Man skal dog stadig betale 7.000 kr. til ejeren af Rådhuspladsen (ham, der ejer spillet), ellers ryger man direkte i fængsel med mindre man re renonce. Så skal man svare på spørgsmål i kategorierne Naturvidenskab og husholdning, Dancepop, nanoteknologi, Arkitektur i Lissabon samt Mærketøj fra 1980'erne. Hvis man svarer rigtigt, skal man flytte de lilla brikker hen på stjernefeltet, hvor man har chancen for at slå sig selv hjem. Derefter har man chancen for at gætte ordgåden, der er et norsk ord på mindst ti stavelser.
Så er det næste holds tur, der skal placere venstre hånd på ét af gule felter og højre fod på mål uden at reøre stregerne. Herefter skal holdet få et andet hold til at gætte, hvilken kendt skuespiller de imiterer. Det skal de gøre uden at bevæge sig eller sige noget. Holdet har uendelig tid til det, når skuespilleren bliver gættet bliver det 3. holds tur, som altid vinder. Vinderen skal bunde en kasse bajere med næsen inden de andre hold melder pas.
Ludo under 2. verdenskrig
Propaganda ved Vestfronten
Ludo blev særligt populært hos SS, måske mest grundet at det blev opfundet med henblik på propaganda blandt befolkningen. Selvom de fleste franske bønder lejlighedsvist blev tvunget til at spille med tyske tropper, havde det aldrig den helt store effekt andet end at spilde tiden - hvilket nok var det bedste tyskerne alligevel kunne gøre indtil de Allierede endeligt kom og angreb dem på D-dag.
Det hemmelige våbenprogram
Adolf Hitler gav i indledningen til 2. verdenskrig ordre til at tyske videnskabsmænd skulle udvikle en række hemmelige våben. Udover de velkendte V1- og V2-raketprogrammer, kørte der også sideløbende et program til at udvikle et dødeligt brætspil (i dag kaldet Dræberludo). Kodenavnet var naturligvis "Ludo" for ikke at vække for stor opsigt når der blev kommunikeret omkring det[1].
Ludomærket
Spillet skulle således hjælpe tyske tropper med at bringe død og ødelæggelse til deres fjender, men i stedet opnåede den tyske hær blot en række tilfælde af stærk Ludomani, skænderier om hvem der havde vundet og måtte i sidste ende se sig nødsaget til at indføre et såkaldt "Ludomærke", der skulle bevise hvilke soldater der havde haft held til at vinde over andre i spillet mere end 100.000 gange.
Mærket kom naturligvis i høj kurs på det sorte marked, da det hovedsagligt kun var de tyske tropper på Vestfronten der havde tid til at dyrke denne nye sport. De spillede ofte når det blev for kedeligt at rense MG-42 maskingeværer og/eller fede den på de relativt kolde franske strande i Normandiet.
Andre regler
Iacta est alea homeo sapiens
Den anden version af ludo er helt anderledes, da den spilles med mennesker i stedet for brikker.
"Brikkerne" fordeles på de forskellige hold, som har hver deres farve. De fire farver er sort, blå, hvid og orange.
Nybegyndere starter med sorte underbukser (som angiver sværhedsgraden) og forsætter så i forrige nævnte rækkefølge. Hver farve giver en forskellig bonus, undtagen sort som altid taber. Derfor er det meget svært at få nye underbukser inden for denne sport.
De blå underbukser angiver, at de må have urinholdige balloner med til spillet, som de kan bruge.
Hvids bonus er at de kan bruge deres sorte "af anden etnisk baggrund end dansk"s power, som der kan bruges til at skræmme folk væk med.
Orange hold kan flytte deres "brikker" dobbelt så mange felter som de slår, fordi de blev inspireret af DSB's Harry til at tage DSB orange. Derudover er de meget nærige.
Ellers er det som normalt ludo (se ovenover), undtagen hold 3 ikke nødvendigvis vinder.
Fodnoter
- ↑ Faktisk lykkedes det aldrig de Allierede at afsløre dette program før efter krigen, også selvom Enigmakoden var blevet knækket.
