Ved den totalt udsolgte koncert i Vejlby-Risskov Hallen, øst for Tilst, blev en større gruppe modne kvinder så hysterisk begejstrede for Lars vater Jensen at han måtte eskorteres væk af politi og hjemmeværnsfolk efter koncerten. Dagen efter forsvandt han fra offentlighedens åsyn
Lars vater Jensen er den sidste efterkommer af den skådeske vater Jensen-klan, som drev deres nivellerende virke i Kronjylland omkring på samme tid som Grevens Fejde og Gøngehøvdingens gynækologiske eksplorationer partisankrig mod svenskerne.
Oprindelsen af vater
Den oprindelige stamfader til slægten var den norskfødte Knut den Store, som fik landet til at stande i våde, grænsesøgende som han var. Men han var samtidig kvik nok til at observere, at de forskellige vandoverflader under oversvømmelserne, som han forårsagede, alle holdt sig parallelt med hinanden. Denne observation blev af Knuts hjernesnirkler deduceret i en sådan grad at han opdagede det egocentriske princip, der som aksiom har, at Jorden er en kugle, som drejer om sin egen akse med Ækvator yderst og med en så nogenlunde uniform tyngdekraft så at den holder alle vandoverflader tilsyneladende parallelle, selv om de - til dels usynligt for det menneskelige øje - buer med planetens omkreds. Da Knut havde tysk og norsk (bokmål) som fader- og modersprog, så kaldte han simpelthen fænomenet for "vater", og da han senere havde succes med sit nye produkt: Huse med lige gulve og terrasser ligeså, skyldtes det hans anvendelse af sit nyopdagede princip, og han antog derfor mellemnavnet "vater", som har holdt ved slægten lige siden og gjort den hovedrig.
Kunst i vater
Der har altid løbet en kunstnerisk åre i vater Jensen-slægten, og de har gennem tiden markeret sig som fremragende artister, balletdansere (mest mændene), brummere (i operaen), cykelryttere, digtere, eksperter, fintænkere, grovtænkere, husbyggere, illustratorer, ja, der findes knapt den muse, som vater Jensen-slægten endnu ikke har ligget i med.
De fleste husker nok kun Lars vater Jensen fra hans korte periode som rockstjerne i 1970'erne, hvor han i en periode på tre måneder i foråret 1975 steg som en komet til rock-himlen, med udsolgte koncerter i Carnegie Hall, Shea Stadium, Wembley og Vejlby-Risskov Hallen, for lige så hurtigt at forsvinde sporløst igen. Kun få kender i dag hans sande identitet, men faktisk lever han incognito som rentier "et sted i Jylland", og han spiller jævnligt golf med Dyne-Larsen på deres private 18 hullers baner i baghaven. Han har aldrig talt med pressen, og bortset fra hans uforklarligt korte karriere som rock-gud, så foretrækker han at leve stille med sit delebarn i en nedlagt vindmølle, hvorfra han investerer indtægterne fra familiens copyrightpenge fra licensen på vaterpasset i opkøb af fast ejendom overalt i verden.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.