<span class="mw-page-title-main">LGBT</span>

En typisk flok Questseekers, der af uforståelige årsager regnes som underlige.

LGBTQIA er fællesbetegnelsen for en række minoriteter i Danmark, der har fundet sammen, for i fællesskab at kæmpe for mindre diskrimination mod os dem selv, i form af flere rettigheder i samfundet. LGBTQIA-foreningen i Danmark siger selv, at vi de med stærkt troværdige undersøgelser kan påvise, at vi de udgør op imod 20% af befolkningen, medens de videnskabelige eksperter hårdnakket påstår, at vi de, kun udgør ca. 5%, af et givent lands indbyggere.

Forkortelsen LGBTQIA

L = Lækre. G = Glitrende. B = Betagende. T = Tynde.

Q = Questseekers. I = Intelligente. A = Anti-aldrende.

Som man nok har regnet ud, ud fra listen, er det en noget broget flok, som forkortelsen dækker over. L-gruppen er dem omgivelserne normalt kalder klamme, G-gruppen er dem man kalder skællede brandsårsofre, B-gruppen er dem man kalder kedelige, T-gruppen er dem man kalder fede svin, Q-gruppen er dem man kalder tabere der mangler noget i barndommen, I-gruppen er dem man kalder sinker, og sidst men ikke mindst, er der A-gruppen som udgøres af dem man normalt kalder 70+. Forkortelserne dækker med andre ord, over det den pågællende føler om sig selv, og måden hvorpå vedkommende gerne vil anerkendes.

Årsager til at vi de er sådan

Til venstre er sådan som ham T-fyren ser ud, men til højre er den han i virkeligheden er.

Til venstre er sådan som hende L-pigen ser ud, men til højre er den hun i virkeligheden er.

Det vides ikke bestemt, hvordan en persons selvopfattelse bliver fastlagt. Der eksisterer inden for forskningen to strømninger:

• Essentialisme, der mener, at LGBTQIA-tilbøjeligheder er medfødte dispositioner og skyldes særlige gener eller hormonniveauer under graviditeten. Evt. resultatet af en gravid mor i Udkantsdanmark, der vælter på sin Puch-maxi medens der er brød i ovnen.
• Konstruktivisme, der mener, at LGBTQIA-tilbøjeligheder er kulturelt bestemte kategorier. Tilhængerne af denne gruppe peger på, at selvopfattelsen i høj grad først kommer til udtryk, når man begynder at færdes i samfundet. F.eks. når man i 3. klasse bliver brændt med smøger bag skolens cykelskur, pga. udseendet.

De fleste sociologer er i dag tilhængere af den konstruktivistiske forklaring, selvom de helt åbenlyst lyver - ingen vælger at interessere sig, for f.eks. Liverollespil. Den essentialistiske fortolkning har derimod en fremtrædende repræsentant i den amerikanske historiker John Donne. Den er mere populær blandt os LGBTQIA-miljøet selv, fordi vi de føler, at vi de så afgjort har ret.

Imod essentialisme taler, at det endnu ikke har været muligt at pege på gener, fysiske eller psykiske forhold, der er fælles for alle i LGBTQIA-miljøet. Hvad der taler for essentialismen er, at det blot ikke er fuldt ud accepteret, at man har identificeret årsagen (det kunne for eksempel være biokemiske fænomener i fostertilstanden m.m.) og/eller at der ikke er én fælles årsag til LGBTQIA-tilbøjeligheder (eller for den sags skyld én fælles årsag til at være det nogle vælger at kalde normal). Forskellige mennesker kan være blevet LGBTQIA-tilbøjelige af vidt forskellige årsager, som det måske ofte vil være fuldstændig umuligt at udrede bagefter. Der er allerede identificeret fænomener der går oftere igen hos LGBTQIA-tilbøjelige end hos "normale". LGBTQIA-tilbøjelige har f.eks. tendens til at være venstrehåndede, modsat "normale", og det vides fra andre undersøgelser at venstre/højre-håndethed er forudbestemt fra fostertilstanden. Der er også vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem LGBTQIA-tilbøjelighed og antallet af ældre brødre, således at farmand-generne tyndes ud, i rækken af befrugtninger. Denne effekt kan formentlig ikke tilskrives sociologiske årsager eftersom sammenhængen også findes hos bortadopterede børn, når man kun medregner antal biologiske brødre. En mulig forklaring er at moderens immunforsvar efter gentagne graviditeter genkender og nedbryder et for kvinder fremmed stof som spiller en rolle i udvikling af drengefostres selvopfattelse.

LGBTQIA i samfundet

En helt almindelig A-person. Hun er tydeligvis kun sidst i teenage-årene.

Hæmming Jensen-Olsen, Über-Hunk i LGBTQIA-foreningen i Danmark.

Det moderne begreb om den LGBTQIA-tilbøjelige som en person, der primært er orienteret mod en selvfølelse- og en selvoplevelse af at være lækker/slank/ung osv. (på trods af et ethvert objektivt modargument), og hvis identitet er grundlagt på denne disposition, stammer fra årene efter 2005, hvor den tiltagende kropsfiksering i den vestlige verden resulterede i, at en gruppe af sociale og/eller seksuelle outcasts, pludselig en dag besluttede, at man skulle lære af de transkønnede, og simpelthen fornægte virkeligheden.

Svenskeren Göran Sparre indførte forestillingen om de tilhørende til et tredje udseende, som han kaldte Tumlinger, der efter den gængse opfattelse er klamme, fede, grimme og i det hele taget underlige, men som føler sig som helt almindelige - ja faktisk stolte. Pga. den systematiske diskrimination i samfundet, er det dog aldrig fanget an, at betragte os dem som det vi de føler sig som: super lækre, og totalt sådan nogle som alle gerne vil finde i sin seng lørdag morgen, efter en gedigen vodka-brandert.

Kontroverser

Intet land i verden har til dato indført en lov, der sidestiller dem man opfatter som frastødende, med dem der har været en smule heldigere i genpuljen (eller som ikke dyrker liverollespil eller ældes), så LGBTQIA-foreningen i Danmark kæmper - så vidt vides som de eneste - for, at vores deres medlemmer opnår lige rettigheder, med alle andre. De punkter vi de finder mest kritiske, er følgende:

• Manglende social anerkendelse, hvis man f.eks. er født i en forkert krop - som fed - men føler sig slank og lækker, og i øvrigt oplever sig selv som sådan.
• Retten til at adoptere. Specifikt de hvide unger med lyst hår, da barnet gerne skulle følge forældrenes selvfølelse.
• Retten til at donere blod. Også selvom man som G-person er så forbrændt, at sundhedsvæsenet ikke besidder en eneste kanyle der kan trænge ind i huden, uden at knække på vejen.
• Adgang til Ph.D-stipendier, navnligt de fra I-gruppen, der trods diagnosen "Svært Retarderede" og en total mangel på boglige egenskaber, stadig mener, at man kan levere kvalitetsforskning.
• Nedlæggelse af Ældresagen. Foreningen er fuldstændig nytteløs, da en sjat Botox kan forvandle enhver til et teen-idol.
• Stats-betalt sex - ihvertfald indtil lovgivningen indrettes således, at ingen har ret til at sige nej til en tur ud at sprede bregner.