<span class="mw-page-title-main">Heinrich-Fabian Rosenbaum Knudsen</span>

Heinrich-Fabian Rosenbaum Knudsen (Født 32. december 1872 i Badenburg-an-der-Ostsee) er en tysk-jødisk forhenværende bakkesanger.

Opvækst

Heinrich-Fabian blev født i den tyske landsby Badenburg-an-der-Ostsee, 10 km nordøst for Lennart Durchfall Feld. Hans far var den rige plantageejer Isak Rosenbaum (1786-1911) og hans mor den underkuede husmor, Sigrid Rosenbaum (1790-1881).

Isak Rosenbaum, som ejede Tysklands eneste kaffe- og bomuldsplantage, og ejede de eneste polakker der var at finde i Tyskland dengang, var tilhænger af streng opdragelse og gik ikke af vejen for en hyggelig gang børnemishandling i den dertil specialindrettede torturkælder under hovedbygningen på plantagen. Hans mor var derimod en flippet kvinde, som pylrede om sin søn når lejligheden bød sig, og spåede ham en skinnende fremtid i sin daglige aftenkoger. Heinrich-Fabian var udset som arving til plantagen, men det blev der ikke noget af, da de polske "sæsonarbejdere" brændte hele lortet af i en sand vredesrus (Muligvis forårsaget af de dårlige lønninger -15 chokolademønter i timen?) i 1887.

Den dengang 15-årige Heinrich-Fabian løb over gårdspladsen mod garagen, hvor han stjal det eneste tilbageværende køretøj, en trehjulet motorcykel og kørte væk for fuld smadder.

Hvad skete der så?

Heinrich-Fabian var nu en lille, ensom, arbejdsløs, jødisk dreng som i flere flakkede rundt på de østtyske landeveje. Da han i 1896 som 24-årig var nået til Bösestadt i Thäringen hørte han, at der var brug for bakkesangere i Klampenborg. Heinrich-Fabian opsøgte en smed, der sparkede ham så hårdt i klunkerne, at han fik den fineste, lyseste stemme i mands minde. Derefter pakkede han sine ting, og tog så S-toget til Varde.

Da han var nået til Varde drog han igennem det danske land, til han nåede grænsen til Sadistrepublikken Brønshøj. Her stødte han på en ualmindelig bleg mand, blegere end en albino, ja endog blegere end den blegeste melindsmurte hvide neger. Manden der hed Pjerrot tilbød Heinrich-Fabian penge for visse ydelser, hvilket han takkede ja til, hvorefter de tog begav sig mod det nærmeste gæstgiveri. I løbet af de næste to uger, blev Heinrih-Fabian langsomt drevet ud i enmandsprostitution med Pjerrot som sin faste (Og eneste) kunde. Men prostitution både var og er dybt ulovligt i Brønshøj, så affæren fik en brat ende, da Albinoen Pjerrot blev arresteret af nationalgarden og udvistes, mens Heinrich-Fabian slap for straf, da det hele var sket mod hans vilje. Pjerrot bor i dag i Thyborøn, hvorfra han styrer sin forlystelsespark, Legoland.

Bakkesanger

Derefter tog han til sit oprindelige mål Klampenborg, hvor han optrådte som kastrat bakkesanger hver dag, hver sommer. På bakken mødte han bordelmutteren gadesangerinden Anetta Dancers, med hvem han året efter, giftede sig, og fik døtrene Gubernichte og Frida. Heinrich-Fabian var under sit ophold i Brønshøj blevet betaget af landets nationalideologi Kommunist-Nazisme, og er stadig en gammel revolutionær, med domme for statsfjendtlig virksomhed i flere stater, hvor han uden held har forsøgt at indføre Kommunist-Nazismens ideer. I 1957 gik Heinrich-Fabian på pension, og flyttede ind hos sin ældste datter Gubernichte og hendes mand Ditlev Hankvald på Nørrebro, hvor han tog sig af opdragelsen af barnebarnet Omboo.

Jamen hvor er han så idag?

Heinrich Fabian er i dag en næsten 140 år gammel revolutionær olding, og bor stadig hos sin datter Gubernichte på Nørrebro, hvor Omboo tit besøger ham. Han ynder stadig at fortælle om sin ungdomsaffære og sine egne sære eventyr som ikke rigtig giver mening længere. Han er blevet diagnosticeret med demens, men det er noget værre ævl, han er lige så frisk som en havørn! (Når han husker det...)