I denne berømte scene, leder Harry og den demente Dumbledore efter Gollum fra "Ringenes Herre", men havner tilfældigvis i kløerne på hundredevis af vand-zombier, hvoraf mindst én, sandsynligvis er bror til Harrys gudfar.
Harry Potter og Halvblodsprinsen er 6. bog i serien om en rig egoist, og handler ikke om Prinsesse Isabella's storebror, der jo - som alle ved - er søn af en prins og en borgerlig, men tværtimod om, at den utilpassede teenager Harry, for første gang i sit liv bliver god til faget "Tryllekemi", hvorefter transvestitten Dumbledore dør, inden Harry når at få anerkendelse for sin succes[1]. Så får man lidt mere viden om Du-ved-hvems fortid, der til mange film-fans chok, tog sin spæde begyndelse under Nazityskland (GISP!) og altså ikke i 1970erne, som visse fjolser bilder sig ind (DOBBELT-GISP!).
Handling
Den omvandrende fejltagelse Dumbledore, dukker op på Harrys bopæl, til stor fortrydelse for de følelsesmæssigt analfabete familimedlemmer, Hr. og Fru Dursley. Dér får Harry at vide, at hans gudfaderlige penneven Sirius har testamenteret sine mange og værdifulde ejendele til Harry, herunder en liebhavervilla i ét af Londons mest mondæne velhaverkvarterer, en flot malerisamling og en nisse-dværg, der arbejder på vilkår så slavelignende, at de reelt kan konkurrere med den danske bistandslov. Bagefter tager Dumbledore og Harry ud til et hus, et sted, for at finde eks-læreren Professor Schnobbevom[2], der ved bogens begyndelse, er en arbejdsløs bums, der holder til i et ødelagt hus, hvor han bruger tiden på at være forklædt som lænestol. Dumbledore véd, at Schnobbevom ikke vil komme tilbage til Hokus Pokus-akademiet, medmindre han får adgang til (endnu) en skoleelev til sin "samling", hvad dét så end indebærer. Når man er lærer på en kostskole, er det nemlig slet ikke underligt, at have 20-30 favorit-elever, der besøger én i privaten, og ender som billeder på kaminhylden. Fordi Harry er helten, er han lokkemaden, til grisebassen.
Her ses Amin Jensen, Spademanns foretrukne valg til rollen som Schnobbevom, men han blev desværre ikke valgt[3].
Med Du-ved-hvem på fri fod, er Quidditch naturligvis det eneste vigtige. Og dog: arme Luna Lovegood sidder i baggrunden, og higer efter deres venskab - bare se det løvehoved hun har taget på; hun er altså fra et andet hold roliggans end deres!
Draco Malfoy er her ramt af den uhyggelige besværgelse "Menstruationssmerter".
Efter en sindsoprivende overtalelse af Professor Schnobbevom, tager Harry som vanligt ud til den irsk-katolske Familien Weasley, hvor én af de ældste brødre, den uhyggeligt dygtige børshaj Bill, bliver forlovet med en fransk elverpige, der sandsynligvis ikke er der for pengene.
På toget til Hogwarts
Professor Schnobbevom er vel ankommet i toget, timer inden han formelt bliver (gen)ansat på skolen, og holder allerede sit første møde, for udvalgte børn. Ikke ret mange, kun en 7-9 stykker, men han er jo også kun én mand. Alle ungerne har særlige egenskaber, eller særligt ophav, men da alle tilstedeværende kan fucking MAGI, er det vist rimeligt at antage, at det der "særlige ophav" refererer til udseendet - Ron med den store tud bliver ihvertfald aldrig inviteret, medens hende den lækre Hermione altid står øverst på hans liste. Da samtalen bliver for lummer, tager Harry ud at spionere lidt på Draco, nærmest pr refleks. Draco kvitterer med, at lamme Harry, brække hans næse ved at trampe på den, slå en gedigen brandskid ind i resterne af næsen, og kaster til sidst Harrys usynlighedskappe over Harrys lammede krop. Da Draco har tænkt sig at bruge skoleåret på at myrde Dumbledore, har han jo netop brug for en sådan kappe, men fordi at Harry helten, beholder Draco den ikke.
På skolen
Da Harry er helten, får han lov til at tage faget "Tryllekemi" på A-niveau, selvom hans eksamen på D-niveau knap nok blev bestået. Harrys væbner, Ron tager med, og de to får hver sin lærebog af Professor Schnobbevom, hvoraf Rons er helt ny, og Harrys bliver holdt sammen af Tryllotape[4]. Harry bestiller egentlig en ny bog[5], men forsøger først at bytte om på indbindingen og råbe "Reparo", hvilket reparerer alt, fra ødelagte briller, til naboens libido, men ikke her - handlingen skal jo gerne drives fremad. Da Harry er helten, indeholder hans slidte bog dog masser af håndskrevne noter, der reelt gør undervisningen overflødig, da en fyr ved navn Halvblodsprinsen, tilsyneladende var bedre til "Tryllekemi" end læreren.
Løbende med elevernes undervisning, som ikke indeholder basale kundskaber såsom matematik, har Harry masser af private lektioner på rektors kontor, hvor den lemfældige gamle nar til Dumbledore, fortsætter sit årelange systematiske svigt, ved at opfordre den unge Harry til at opnå flest mulige alene-stunder, sammen med Professor Shcnobbevom, der gerne går rundt i morgenkåbe og serverer alkohol for mindreårige drenge.
Meget tæt på "Hogwarts", nok ikke mere end maks to kilometer, ligger trylle-landsbyen "Hogsmeade", hvor værtshusholdersken Madam Rosmerta pludselig er blevet 20 år yngre. Dér opdager Harry, Ron og Hermione, en ung heks blive forhekset med lidt heksekunst, hvilket i denne kontekst er "Slemt", men i alle andre situationer blot "Lektier". Det viser sig, at nogen forsøger at få aflivet Dumbledore, der trods en alder på mindst 100 år, stadig er rask og rørig[6]. Senere forsøger synderen igen, hvilket resulterer i, at Professor Schnobbevom næsten får aflivet Ron, men dét er en anden sag.
Kort efter dette, dør kæmpeedderkoppen Aragog langt om længe, hvorefter kæmpebabyen Hagrid drikker sig bevidstløs, og Professor Schnobbevom langt om længe giver efter for Harrys unge charme, og fortæller, at han førhen også havde en svaghed for den dengang unge og spændstige Du-ved-hvem, som gennem Professor Schnobbevom finder ud af, hvordan man binder dele af sin egen sjæl til en genstand, f.eks. en engangslighter fra Tanken nede på hjørnet, og dermed opnår de facto udødelighed. Professor Schnobbevom skammer sig over sine gerninger, men omgås stadig med unge, lækre og frem for alt, skræmmende ambitiøse ungersvende, som ses med ældre, mandlige lærere i deres fritid. Harry skynder sig op til Dumbledore, som tager knægten med til Gollums Grotte, vel vidende, at turen bliver grotesk livsfarlig, med udpræget risiko for at blive slagtet som en gris ved juletid, og dette selvom Harry kun er 16 år - og dermed mindreårig![7] Med andre ord, har Dumbledore igen svigtet radikalt som rektor: ét er, at hyre gamle, suspekte mænd til lærerstaben, også opfordre eleverne til at besøge stodderen i fritiden, noget andet er fandeme-sgu, at tage mindreårige med på selvmordsmissioner - det næste bliver vel, at Forsvaret henter folk direkte i Folkeskolen, til den næste invasion af Mellemøsten...
Til Slut
Bliver Dumbledore myrdet af Snape, der rent faktisk forsøger at holde eleverne i live, og i dette konkrete tilfælde; at holde Draco i live.
Noter
- ↑ Hvis du endnu ikke har læst bogen, eller set filmen, eller ikke kender nogen (så'rn generelt), så skulle du nok have været advaret om, at Dumbledore dør. Så derfor: PLOTSPOILER!
- ↑ Titulær professor, hvis ret skal være ret.
- ↑ Efter forestillingen hvor han imiterede Katja Kean med to pikke i ansigtshøjde, gik der politik i den
- ↑ Gaffa-tape for folk med kanin og høj hat.
- ↑ Rige unger har jo penge nok. Modsat Ron.
- ↑ Hans tætte kontakt til Alzheimerforeningen er undtaget.
- ↑ Lad os lige mindes en tidligere bog/film (og Spadeartikel), hvor der udpensles, at man skal bruge forældre eller værges underskrift, blot for at besøge slikbutikken i "Hogsmeade".
DAGENS POTTER-QUIZ
<poll>
Hvem var så Halvblodsprinsen?
Hermione, der end ikke var født da bogen blev efterladt i tryllekemi-lokalet.
Harry Potter, fordi Harry er helten.
Snape, der er mindst lige så god til tryllekemi som Halvblodsprinsen, og som underviser i netop dét fag det meste af tiden, og som har alderen til det, og som faktisk siger rent ud, at han er Halvblodsprinsen.
Din mor, for hvem faget tryllekemi begrænses af hendes boglige kundskaber. Eller rettere: mangel på samme.
</poll>