Harry Potter fra film nr 1. (Kronologien kan stadfæstes ud fra tryllestaven: de skifter den nemlig ud flere gange, men påstår hårdnakket, at det er den samme.)
Harry Potter og De Vises Sten er en slags forord i den episke fortælling om en voldsomt vanrøgtet og fejlernæret dreng med mindreværdskompleks, der pga. hans gener, pludselig får at vide, at han som menneske er født med meget mere talent - og udsigt til en bedre fremtid - end alle de andre unger nede på skolen, alene af den årsag, at hans forældre tilhører en bestemt race af mennesker, der har adgang til den bedste uddannelse, den bedste beskyttelse og den bedste sundhedspleje på hele jorden. Bare for at gøre den sociale ulighed total, får Harry naturligvis også udleveret en bankboks fyldt til randen med guld.
Bogen er med andre ord, "Oliver Twist" på crack.
Handling
Den unge Harry Potter bliver forældreløs som ca. 1-årig, da du-ved-hvem[1] sparker hoveddøren ind, og nakker knægtens forældre ved at trylle. Sandsynligvis har han en høj hat med, hvor han trækker kaninen fra Monty Python op, men det er lidt usikkert. Hvorom alting er, siger han "Avada Kedavra" og peger på Harry med en pind, hvorefter noget grønt lys blæser morderen i smadder, og efterlader knægten med et lyn-formet ar i panden. Ifølge sinken Hagrid samler man derefter Harry op i ruinerne af huset, som dermed må være styrtet sammen om ørerne på knægten, der dog ikke får yderligere skrammer. Trylleskolen "Hogwarts" har en rektor der mener, at det sundeste for Harry er, at vokse op hos noget familie der hader ham, så han efterlades på dørtrinet midt om natten, uden at nogen spekulerer på, om nattekulden mon er sundt for småbørn.
10 år senere lever Harry som de facto slave for sin onkel og tante, der til gengæld sulter ham systematisk, voldtager ham psykisk, og tillader Fætter Dudley at prygle ham for sjov. Hvis Harry ikke makker ret, isolationsfængsles han under trappen - uden adgang til mad og toilet. Alt i alt sætter dette Rektor Dumbledores uendelige visdom på prøve: for selvom handlingen udspiller sig i 1991 og 1992[2], behandles han stadig hårdere og med færre rettigheder end hærdede kriminelle.
Hogwarts
Op til Harrys 11-års fødselsdag, ankommer der et brev fra "Hogwarts Skole for Heksekunst og Troldmandsskab", der gerne vil informere Harry om, at selvom han læser, skriver og regner på 5-6. klasses niveau, er det nu på tide at han opgiver de almindelige skolekundskaber, og lærer at trylle fjer op på bogreolen[3]. Hans onkel bliver så knotten over udsigten til en glad nevø, at han brænder brevet. Dette udløser små 7000 kopier der kravler ind af alle huller i væggene, hvorfor familien flygter ud på en lille ø, med et skur på. Her får de besøg af førnævnte Hagrid, der helt grundlæggende er et stort lokum, der nogle gange beskrives som 4 gange så stor som en normal mand, og nogle gange som en der fylder to sæder i bussen. Hagrid tager Harry med på indkøb, og en tur i banken hvor Harry ser en mystisk lille pakke. Derefter skal Harry i skole, ved at tage et damp-tog til Hogwarts. Ifølge bogen tager turen 3-4 timer, hvor man kører nordpå. Til gengæld siger humøraberne på Wikipedia, at det hurtigste damplokomotiv der har kørt i Storbritannien nåede en topfart på 202 km/t - uden anhæng. Dvs. man må formode, at et magisk tog, med vogne, kan holde en flot fart på små 150 km/t kontinuerligt, hvilket placerer Hogwarts i nærheden af den skotske by "Moffat" eller i "Northumberland National Park", alt efter om det kører på de østlige- eller vestlige skinner.
På skolen lærer børnene bl.a. at gå med spids hat, at synge, at malerier kan tale og at poltergeisten Peeves kun er sjov, indtil forfatteren J.K. Rowling pludselig ombestemmer sig, og lader figuren forsvinde ud af universet, uden et ord.
Harrys venner og fjender
Castingen til rollen som Hermione Granger.
Ron Weasley, den første gang han får lov at æde andet end hans ældre søskendes efterladenskaber.
Albus Dumbledore, om Hagrid.
Når nu Harry både er megaberømt, megarig og mega-alt-muligt, møder han ombord på toget nogle forskellige unger af tvivlsom karakter:
- Hermione
Pigen Hermione beskrives som værende ekstremt bedrevidende, med kæmpe fortænder og et stort brunt hår. Ifølge almindelig observans og fordeling af pigment, skal man være en nuance af blegfis for at håret kan være naturligt brunt, så hvis du hører til dem der i London har set et teaterstykke om Harry Potter, hvor Hermione er neger, behøver du ikke undre dig; det kaldes "Politisk korrekthed", men har intet med figuren at gøre[4]. Her i forords-bogen har Hermione ikke rigtig nogen funktion, indtil hun lyver for at redde Harry og Ron, og lige pludselig - på én ligegyldig linje - gøres til deres bedste veninde. At hun senere i bogserien optræder som en ret sjov figur er i ligegyldigt[5], når hun her i nr. 1 er røvirriterende.
- Ron
For lige at gøre det klart: her i bog nr. 1, er Ron røvirriterende, og faktisk nok mere end Hermione. Hvor hun har hjerne så det batter, har Ron nemlig ikke ret meget andet end en hunds egenskaber, og desværre ikke de bedste. Ron skal forestille, at være den fattige dreng på skolen, og døjer meget med det. Det gør hans brødre Percy, Fred & George ikke, så noget kunne tyde på, at kun Ron holdes nede af forældrene, rent økonomisk. Han har arvet alt hvad han ejer, fra sit røde hår, til sin fjerderangs-tryllestav og sin kæle-rotte[6].
- ...og fjenderne Snape, Malfoy, Dumbledore og du-ved-hvem.
Nu vil de fleste Harry Potter-fans nok skrige "neeeeeeej, Dumbledore er en helt!". Okay, det er han så ikke, men for husfredens skyld, udsætter vi ham til en senere artikel. Vi tager lige de andre: Severus Snape er eliksirmester på skolen, og ligner en stor hviskende flagermus, med fedtet hår, så naturligvis er han skurken. Også selvom der objektivt set, ikke er nogen grund til at konkludere dette.
Draco Malfoy er en høflig, om end lidt arrogant knægt med blond pomadehår, vis' eneste claim til at være skurk, er at han er Harrys modsætning, i form af penge, også mobber han Ron og Hermione. På film er han Harrys fjende, men i virkeligheden var de to venner, da begge drenge er vokset op på et filmset, og derfor kender situationen med mindstelønnen til børn. Bare for at mejsle "ondskaben" ind med 7"-søm, er han naturligvis Snapes yndlingselev.
Du-ved-hvem er i slutningen af denne bog, bagsiden af hovedet på læreren Quirrel. Han er virkelig styg, og drikker selvfølgelig enhjørningeblod, bare for at gøre de små piger rigtig kede af det.
Og nu kommer så artiklens pointe!
I bogen "Harry Potter og De Vises Sten" er der ikke rigtigt nogen handling før end man kommer langt, langt ind i bogen. Ca. 60-70% faktisk. Derfor kommer den rigtige beskrivelse af handlingen nu: Da Harry og Hagrid er på indkøb, køber Harry en tryllestav der indeholder en kerne der deles af du-ved-hvems tryllestav. Af uforklarlige årsager, ændres kernen dog i løbet af bogen - nok pga. en dummefejl fra forfatterens side. De vises sten er, ikke overraskende, det der lå i den lille pakke i banken, og liiiige præcis det som du-ved-hvem ønsker at få fat i, at han kan få evigt liv. Stenen er dog beskyttet af skolens bedste læreres bedste tryllerier, så naturligvis tager det kun en times tid for de tre 11-årige Harry, Ron og Hermione, at bryde ind til den. Fordi Harry er helten, kan kun han gå ind til du-ved-hvem, hvor Drømmespejlet står[7]. Fordi Harry ser sig selv i spejlet og dér ser de vises sten i sin lomme, er den der i virkeligheden, hvorefter du-ved-hvem - gennem Quirrels krop, forsøger at kvæle Harry, men brænder dog nallerne, da Harry bærer et usynligt skjold bestående af sin afdøde mors kærlighed. Til sidst udnævner Dumbledore kollegiet Gryffindor som Harry, Ron og Hermione går på, til vinder af skoleturneringen, efter at turneringen er slut, hvilket er pissesnyd overfor Malfoy og hans kumpaner på Slytherin-kollegiet der - ifølge reglerne - faktisk vandt. For at gøre ondt værre, vandt Gryffendor oveni købet på point tildelt for noget der slet ikke er point-berettiget.
(Bemærk venligst, at Dumbledore står på skurke-listen, og dét vender vi 100% tilbage til, i en senere artikel!)
Noter
- ↑ Jo du gør.
- ↑ Tjek selv efter.
- ↑ Jf. besværgelsen "Wingardium Levi-OH-sa" (ikke Levi-oh-SA).
- ↑ Negerhår er nemlig sort. Hvis dette ikke er nok til dig, så læs "Harry Potter og Fangen fra Azkaban" som roman - heri nævnes det, at Hermione faktisk bliver solbrun under en sommerferie i Frankrig. Og i samme bog, er der en scene, hvor hendes ansigt beskrives med ordet "White/Hvidt".
- ↑ Dét vender vi nok tilbage til, i en anden artikel.
- ↑ Og ja, du behøver ikke at spørge: 7 bøger senere, er Ron gift med Hermione, som forfatteren
senere fortrød at have skrevet, da Ron ikke er lækker nok til bøgernes stærke pige.
- ↑ Drømmespejlet er et spejl, som "geniet" Dumbledore hævder ikke kan vise fremtiden, hvorfor Harry ser sig selv sammen med sine forældre, og Ron ser sig selv som Vejleder medens han holder en sportspokal. At Harry i bog nr. 7 står sammen med sine forældre, og at Ron både bliver vejleder og holder sportspokalen, er vist en fejl på linje med kernen i tryllestaven. Det er ihvertfald ikke Drømmespejlet der viste fremtiden...