Hvad er det for noget?
Geocaching er en hastigt voksende lege-hobby-spille-sports-agtig aktivitet som bygger på elementer fra orienteringsløb, vandring og isenkram fra homeparties.
Grundlæggende er geocaching en moderne skattejagt baseret på GPS-teknologi. For ikke at blive forvekslet med en børnefødselsdag har man valgt at kalde skattene for geocaches. Deltagerne taber så, mere eller mindre ubevidst, en 'cache' et sted[1], og offentliggør koordinater og beskrivelse af stedet på http://www.geocaching.com. Hvis sprogbarrieren er for stor kan man også få den på indfødtsk på http://www.geocaching.dk.
Oprindelse
Hobbyen blev opfundet af ingeniøren Georg Cash[2] i 1994, som var blevet træt af at han ikke kunne finde Holger selv ved hjælp af en GPS. Der var dog ikke meget sjov i at gemme skatte, medmindre der var andre, der skulle finde dem, så han fandt på at fortælle koordinaterne på sin hjemmeside www.geo-cach-ing.com. Der gik dog flere år inden der var nogen, der overhovedet fandt hans hjemmeside, da Google ikke var opfundet endnu. Men derefter gik den vilde skattejagt og hobbyen bredte sig til det meste af verden.
Selve skatten *host*, nå ja, cachen
Cachen er typisk en vejrbestandig æske[3] (fx Tupperware, snuppet i Mutters køkkenskab uden at få lov, med represalier til følge) som indeholder en blyant, en logbog og forskellige totalt ligegyldige "gaver" (typisk af ingen eller ringe værdi), hvis eneste formål er at lokke familiernes yngste medlemmer væk fra deres Playstations.
Idéen er så at man skal finde cachen, skrive i logbogen, tage nogle af tingene (altså helst byttetingene), og lægge nogle andre (ting). Når man så kommer hjem igen, logger man også sit besøg på websitet så ejeren og andre interesserede kan se man har været der.
Gennem tiden har der været forsøg på at anvende bytteting såsom svigerbørn, uvorne unger eller ægtefæller, men de forbliver sjældent i cachen.
Det anbefales at planlægge indholdet på forhånd, men ligesom det er tanken, der tæller når julegaverne købes juleaften kl 17:25 på døgntanken, så kan man i en kneben situation lægge en tupperwarebøtte, der er taget direkte fra fryseren.
Hvem må være med?
Sporten er gratis, for alle (undtagen plastikædende aliensmonstre!) og en udpræget familiesport. Langt de fleste caches i Danmark kan man gå til uden at komme til at svede alt for meget, med mindre man er alt for tyk, men så sveder man jo alligevel.
Hvorhenne er det?
Geocaching er en international aktivitet, og i Danmark er der 8869 skatte[4], og det vælter ind med flere. Faktisk har videnskaben beregnet, at hvis geocaching breder sig med den nuværende hast, vil vi alle kunne gå på et 81m tykt lag plastik i år 2039[5]. Dette anses for at være en langt større trussel end CO2, hvorfor der snart afholdes Geocaching8-topmøde om dette.
|
|
Hvis det er der, hvor kragerne vender, så ligger der nok en geocache!
|
|
|
Ofte hørt om Geocaching
|
Andre tåbelige sider om geocaching
Ligegyldige fodnoter
- ↑ ofte alt for langt ude på Lars Tyndskids...
- ↑ En fjern fætter til Johnny Cash
- ↑ der benyttes også andre størrelse, såsom filmrullehylstre, iskasser, kagedåser og p....irriterende og alt for små magnetiske beholdere
- ↑ pr. 3. april 2009
- ↑ ca.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.