Finanskrisen er når det ikke går så godt med finanserne. Krisen omtales underligt nok oftest i bestemt ental, selv om den vender tilbage med fornyet styrke med jævne mellemrum.
Generelle kendetegn ved en finanskriser
"Det blev sort - nummer 31. Den som har satset hele statskassen på Rød, kan aflevere den ved bankieren."
En Finanskrise er noget der bliver vedtaget ved simpelt flertal i Finansrådet. Inden den kan blive højaktuel, skal Regnedrengene i Finansministeriet have fundet visse indikatorer, som alle skal være opfyldt. Indikatorerne er som følger:
- Der skal være et væsentligt underskud på de offentlige finanser.
- Det skal være svært at finde finansiering til at bygge nye slotte til afløsning for Christiansborg og Rosenborg.
- Ingen skal have råd til at bygge hotel på Rådhuspladsen i Matador.
- En Numerolog skal godkende at årstallet for krisen har "dårlige energier".
- Kuglen lander på sort, efter at Statsministeren har satset hele statskassens beholdning på rød på Casino Royale.
Når Finanskrisen er blevet endeligt vedtaget, vil der stige sort røg op ad skorstenen på Finansministeriet, og derefter indføres en forordning, der tilsikrer at samtlige medier anvender mindst 80% af deres spalteplads på at beskrive krisens konsekvenser for dig!
På B.T.s forside vil der endvidere dagligt være et tema, der lyder noget i stil med: "Spar på alt! Gode råd til at klare dig gennem Finanskrisen", eller: "Drop Finanskrisen. Stor guide til valg af luksusyacht", eller: "Eksperterne råder: Sådan vinder du i pyramide-spil".
Finanskriser opstår altid i forbindelse med, at det går rigtigt godt i rigtig lang tid. På et tidspunkt tror alle mennesker, at sådan har det altid været, så det vil det også fortsætte med. Og når nu aktierne og huspriserne altid går op, så er det jo lige som at spille i Lotto, med den forskel at man altid vinder.
Da man altid vinde, så kan det betale sig at låne penge for at spille. Efter gevinsten er kommet, betaler du så bare lånet tilbage og beholder resten.
Finanskrisen opstår så, når der lige pludselig ikke er nogen, der vinder og så ikke kan betale lånene tilbage. Så falder priserne på benzin, mad, sprut og cigaretter og du har pludselig råd til det hele. Men nu er folk jo fuldstændig ligeglade med din økonomi, det er lidt større perspektiv, vi taler om. Lidt i stil med at det omfatter hele verden, og ikke bare din lille pengebeholdning og gældsstiftelse.
Historiske finanskriser
Verdenshistorien er ikke bare præget af Finanskriser - verdenhistorien er dannet af finanskriser. Lige siden at det var muligt at låne eller bytte, har der været grobund for manglende finansiering, og dermed har der siden været mindst ét element i spillet om en kommende finanskrise. Her er et par eksempler.
Skønt sted, centralt beliggende og tæt på offentlig transport. Sælges til højstbydende. Liggetiden har været ca. 380.000 dage.
I Vikingetiden var Danmark begyndt sin lange karriere som søfarts- og handelsnation. I højere grad end tidligere, var man afhængige af sine samhandelspartnere, og verden (Eller i det mindste Europa), var så småt begyndt at være globaliseret.
Samtidig var der en potentiel boligboble under opsejling i Fyrkat og Trelleborg, og enkelte familieoverhoveder havde overbelånt deres gårde til langt over bålstedet. Både langborde og våben var belånt, med op til 7 stude og 3 geder over markedsværdien. Tiderne blev yderligere forringet af, at der kom en isvinter i 1042, der gjorde det nærmest umuligt at true eller plyndre sig til forlænget kredit.
Priserne på gravhøje eksploderede, og kursen på fluesvampe blev kun i en kort periode holdt kunstigt oppe af nogle svært mistænkelige støtteopkøb i Lejre.
Efter en rådslagning mellem de rigeste herremænd, besluttedes det at indføre en Finanskrise, for derved at afbøde de langvarige effekter på den globale økonomi. Man fejrede dette nye begreb med en større fest og hyldest til guderne, og ofrede nogle trælle sådan bare for en sikkerheds skyld.
Hvad der skete senere på aften er fortsat ubekendt for historikerne, men tilsyneladende sluttede vikingetiden kort efter, uden at de store mængder af opkøbte svampe nogen sinde er fundet.
Finanskrisen i Syttenhundredeoghvidkål
Engang i Syttenhundredeoghvidkål var den så gal igen! Denne gang var det en kombination af følgende elementer, der lagde grundstenen til den næste Finanskrise:
- Stavnsbånd var under pres. Priserne på husmandssteder under herremandens despotiske herredømme fra faldende.
- Herremanden havde drukket og horet alle penge op.
- Kongerne - lige siden Christian 4., havde bygget, horet, drukket og ført krig til der ikke var en ærlig skilling tilbage i kassen.
- Købmændende som havde overtaget en stor del af statens aktiver var dårligere uddannede, mere korrupte og lavere begavede, end deres svenske og tyske modstandere.
- De råstoffer som kunne handles til anstændige priser, fandtes simpelthen ikke i landet.
Dengang var Claus Hjort-Frederiksen kun lige begyndt som en lille spiller på de politisk-finansielle markeder, men var trods sine kun 25 år stadig en prober sveder, der kunne lange en sviner ud til alle, der påstod at der måske var indikatorer i de finansielle markeder, der pegede mod et givent niveau af recession.
Avistrykken var blevet opfundet, og i Statstidende var der blot godt at læse. Men under den idylliske overflade lurede det finansielle monster. Kort tid efter Claus' forsikringer til kongen, om at rigets tilstand var beskyttet, før hele lortet kollapsede.
Hele verden trådte ind i den nye Finanskrise, og udvikling og byggeri standsede brat op. Af samme årsag er det nærmest umuligt at finde et hus, en avis eller en opfindelse, der er dateret i Syttenhundredeoghvidkål!
Finanskrisen i 1813
Danmark var så letsindige at deltage i Napoleonskrigene - og den slags koster! Modsat tidligere tiders finanskriser, var der her talt om, at man gamblede hele lortet på en fransk bondedreng, der stik mod al lærdom og alle erfaringer, prøvede at slås både med russerne og englænderne.
Når man spiller på den forkerte hest, så koster det! Når man gør det med hele statskassen, så er det bare virkelig alvorligt! Dette var europæisk historie, der siden dannede præcedens for at Albanien tabte hele deres økonomi på et pyramidespil, og Grækenland satsede på at man nok klarede sig uendeligt længe, hvis bare borgere fik valget om de gad at betale skatter eller ej.
Den gik ikke! I 1813 gik Danmark statsbankerot, og så var landet virkelig på skideren! Efter hvad vi ved, så lever vi stadig med efterveerne efter denne gigantiske krise, hvilket betyder at den dag i dag, skal stakkels skoleelever plages med formanende historietimer, der viser hvor slemt det kan gå, hvis man går i krig.
Det hjalp nok heller ikke vildt meget på tingenes tilstand, at englænderne i 1807 bombede København og brændte den ned til grunden - bare for princippets skyld!
Finanskrisen i 1930'erne
I 1930'erne var det for en gang skyld ikke vores skyld. Denne gang havde de gang i en større depression i USA, Tyskland lå underdrejet da de var tynget af en temmelig stor krisgæld, og i Frankrig havde de gang i at lave ingenting der kunne forbedre situationen.
Hen over en god middag i Finansrådet, besluttede man at indføre en rask lille finanskrise, inden man blev ramt af en børsmægler, der var hoppet ud af en af vinduerne ovenfor. Denne gang kom der i det mindste noget godt ud af krisen, da man indførte noget folkepension og fik set, at en seddel fra Tyskland kunne have en værdi på nogle billioner mark.
Finanskrisen - altså den som virker lige nu
Her står vi så igen! Claus Hjort-Frederiksen har med sikker hånd fået os til at lande midt i en finanskrise, som heller ikke denne gang sejlede uden om Danmark.
Til forskel fra tidligere, er finanskrisen i dag temmelig veldokumenteret, og er ensbetydende med alt i samfundet, der på nogen måder går nas eller er uretfærdigt. I moderne tider er finanskrisen endt som en undskyldning for alt hvad der rammer dig, og næste gang lærer du nok at vælge en anden bank!
