Ja, godaften. Godaften.
G'aften... Vi har glædet os til at komme her på... Hjertefryd... plejehjem i dag og jeg er sikker på, at vi får nogle hyggelige stunder sammen. Prosit.
Det er faldet i min lod, at skulle synge en af vore kæreste viser. En sang, der om nogen ligger dybt i os alle. Ja, jeg kan se på Dem, at De efterhånden godt ved, hvad det er for en, vi skal have fat i. Se de vuggende skuldre nede på række 3. Undskyld, frue.
Ja, det er morsomt, at en gammel sang kan have så godt fat i folk, den dag i dag.
Den er jo skrevet af Børge Willmer, som jo turde være de fleste bekendt. Var det et nik, frue? Nå. Jamen, så sov godt. Sangen udkom jo i 1952, kort før rock'n'roll slog igennem herhjemme. Ja, tænk, det er så længe siden at Tommy Steele var på toppen. Men der er ikke noget af den slags i denne sang, vi skal jo være i seng inden klokken nitten.
Men sangen blev jo også skrevet helt tilbage i 1949, kort efter krigen. I den bananløse tid. Ak, ja. Det tog nogen tid, inden den udkom på lakplade i Danmark, og det skyldtes jo Kai Normann Andersens følelseskolde og uforståelige sagsanlæg, der jo desværre medførte, at Børge blev dømt ved Plagiatdomstolen i Haag for at have skrevet det hele af. Heldigvis blev Kai Normann Andersen ramt af en blodprop i hjernen i starten af halvtredserne, så Børge kunne vende hjem fra sit eksil i Kuala Lumpur og udgive sin lakplade hen over hovedet på Kai.
Kuala Lumpur, ja. Det var jo dér, Børge Willmer blev gift med syv søskende i familien Puallallallallalallalahar. Den slags er jo tilladt dérnede. Desværre viste den sjette af de syv sig at være en ung mand, og den slags ser manmeeeeget strengt på i Kuala Lumpur. Heldigvis nåede Børge at få noderne til vores allesammens yndlingssang med sig, da han flygtede på sikkel fra den parkeringsplads, hvor han skulle stenes mens familien Puallallallallalallalahar grædende skulle se på. Ak, ja, hvor havde vi været i dag uden? Deres stomipose hænger forneden, kære frue. Ak, ja.
Men sangen udkom som sagt på lakplade i efteråret 1952, hvor vi endelig havde bananer og såmænd også råd til en lille, billig rejsegrammofon. Det er egentlig sjov, at De skulle sige rejsegrammofon. Er De klar over, at selv om de fleste rejsegrammofoner kan spille 16 omdrejninger, så er det pløkumuligt at opdrive en plade, der kører med 16 omdrejninger i minuttet? Jeg har klaget over det nede i Fona, men de forsøgte bare at prakke mig en mp3-afspiller på. Og jeg skal bestemt ikke have noget, som man går og putter i ørerne. Musik skal høres i højtaleren... eller live som her.
Ved klaveret... Ja, derovre - halvt bag de røde forhæng - sidder min hofpianist, vores allesammens Ole Bent Bentsen, der jo har fulgt mig nu i - ja, hvor længe er det egentlig, Ole? Nej, han kan heller ikke huske det. Men så er vi vist ved at være klar... 1, 2 - 1, 2, 3, 4....
Kan du ikke huske den? Men det er da den, vi altid spiller? Ja, jeg kan da nynne det første for dig... Nå, nu er den vist også smuttet hos mig. Nå... Skal vi så ikke bare tage... Jo, du, vi tager bare hjem. Plejepersonalet lukker os alligevel ikke ind, hvis vi kommer for sent.
Tak for i aften, d'damer, tak for i aften. Signerede fotos kan købes på herretoilettet formedelst en ti'er eller tre for en halvtredser.
