Grev Dracula. (Billedet er en forfalskning)
De 20 min er ikke værd at tale om...
Han bed mig! ...Men ret skal være ret: jeg smagte på ham først.
Vladislaus Dracullia III (Udtales Vat-i-snavs Dracula) er et videnskabeligt anerkendt[1], historisk værk om Kurfyrsten af Sylvania, og hans på alle måder glorværdige regeringstid over lilliput-staterne Transsylvanien og Valakiet.
Opvækst
Vladislaus - af venner kaldet Vlad og af fjender Skvat - blev født på borgen Drakenhof[2] i 1431, som ældste søn af parret Vlad von Carstein & Isabella von Carstein, der sammen regerede deres relativt underudviklede hul af et land. Bizart nok tog Vlad II Isabellas efternavn[3], hvilket Vladislaus skammede sig over senere. Isabella var højadelig, og i øvrigt slægtning til den dybt lesbiske Carmilla von Carstein, der under et pseudonym udgav sine erotiske erindringer.
Navnet Dracullia/Dracula tog han først senere i livet, da han meldte sig ind i en kult der tilbad Den Store Drage, hvor han fik en kort affære med en blind pige der næsten brændte inde i et faldefærdigt hus.
Vladislaus blev af sin far tvunget til at leje sin krop ud til tyrkiske diplomater for at de ikke skulle kanøfle lille Sylvania. Dette var en episode der prægede hans sind meget.
Magten
Da Vladislaus var ca. 14 år, forsøgte hans to onkler, Konrad og Manfred von Carstein, at lege "Skjul Medisteren" med Vladislaus, efter at de allerede havde bamset hans bror til vanvid. Vladislaus svarede igen ved kaste Konrad for sin kæle-løve Scar, og æde Manfred. Angiveligt tog det 6 uger at fortære det hele.
Vladislaus mente, at det var hans forældres skyld, hvorfor han allierede[4] sig med sin nye ven Heinrich Kemmler, der med succes rejste 20.000 zombier, skeletter, flagermus o.lign, vis' kontrol han overgav til Vladislaus. Hvorefter Vladislaus åd ham.
Med sine nye hær, stormede han Drakenhof, satte sig på tronen og slagtede sine forældre. Og åd dem.
Regering
Vladislaus indførte en serie sociale reformer, reformerede økonomien[5] og giftede sig med en anden mands dame, Fru Mina Harker. Den Katolske Kirke havde et noget ambivalent forhold til Vladislaus, for dels holdt han muslimerne for døren, men dels anal-spiddede han også præster, nærmest for spas.
Endeligt
Vladislaus, nu kendt som Grev Dracula, fandt sin banemand i 1479 i den jysk-fødte Per Banemand, som dræbte Vladislaus tappert ved at skyde ham i ryggen[6] med en armbryst. Per Banemand svor til sin død på, at det var bevidst.
Vladislaus efterlod sig et hav af børn, blandt andre et meget ukendt[7] medlem af The Priory of Simon.
Noter
- ↑ Jeps, den er go' nok!
- ↑ I en seng, at forstås.
- ↑ Han må have været under tøflen.
- ↑ Komplet med en traktat og 12 vidner!
- ↑ Plyndrede statskassen.
- ↑ Jo, det er tappert, når man ser i samme retning.
- ↑ MEGET ukendt.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
