Hvis du som gammel western-fan undrer dig over, hvem fanden i fænghætten bette "Freddy" er, skal du få besked: ungen døde, ligesom samtlige andre drengebørn, født i dén familie, efter 1870.
...Suk!![](/images/thumb/a/af/Citat4.png/18px-Citat4.png)
- — John F. Kennedy om at han - langt ude - er slægtning til Familien Ingalls.
Det Lille Sogn i Amtet er en serie semi-biografiske romaner om den aldeles virkelige familien Ingalls, der i 1970'erne blev filmatiseret til en gang tv-fiktion, hvor de altid er ved at dø af sult, men altid har penge til kaffe, popcorn, sukker, tobak og adoptivunger. Det er i særdeleshed tv-serien denne artikel handler om, da bøgerne er så kedelige, at skribenten bag artiklen her, kun fik kæmpet sig igennem de to første, ud af mindst 89 bøger, af diverse forfattere.
Handling
Få år efter den amerikanske borgerkrig, beslutter den svært religiøse, og ekstremt nysgerrige og obsternasige, Charles Ingalls, at hans familie vil få det bedre, hvis de flytter fra deres velbyggede skur i Kansas' skove, til en brun udørk i Minnesota. I et underudviklet hul, kaldet "Walnut Grove", køber Charles et stykke jord af den lokale svensker, trælasthandleren Mr. Hanson. I tæt tilknytning til et lille samfund, hvor statisterne aldrig er de samme i to afsnit af tv-serien, oplever familien en række eventyr, der alle til hobe ender med, at den mandhaftige Laura siger "Oh, Pa!", krammer nogen, og begynder at smile medens vaselinen glider ned af kinderne på alle skuespillere. Familien Ingalls bliver som hovedregel udstillet som fattige, for at drive handlingen fremad med diverse lorte-jobs til Charles, men af ukendte årsager, har de altid råd til at adoptere en unge til, købe et komfur eller en hest eller holde børnefødselsdage. Tilsyneladende supplerer de landbruget ved at sælge æg til en landhandel 2 dagsrejser fra nærmeste kunde, lidt fast arbejde på savværket der indbringer familien 1 dollar om ugen - og de fritidsjobs børnene har, der som regel giver 0,50 dollar OM DAGEN. Også siger man, at børnearbejde ikke kan betale sig...
Eneste afvigelse fra ovenstående handlingsforløb, er et afsnit hvor Charles giver den som særdeles succesfuld iværksætter, også lukker virksomheden ned, da han bedre kunne lide at være ludfattig.
Selve Det Lille Hus.
Persongalleri
- Charles Ingalls
Fatter her, skifter aldrig tøj, blander sig unødigt i andres anliggender, og drikker ikke alkohol. Til gengæld ryger han ungerne ind i hovedet, og nægter at lytte til konen, selvom hun generelt tænker før hun taler, modsat ham, der bare handler pr instinkt. Altså ikke ulig en kakerlak.
- Caroline Ingalls
Hustru til Charles og seriens øjeguf. Fru Ingalls bliver aldrig ældre, og får 18-20 unger, hvorefter hun begynder at græde, da hendes æggestokke langt om længe visner og triller ud på gulvbrædderne. Charles muntrer hende op, ved at skaffe endnu et barn. Hun skal ikke lades alene hjemme, for i ét af afsnittene læser hun i Biblen, og konkluderer, at hun nok bør skære sit ene ben af med en køkkenkniv.
- Mary Ingalls
Seriens læsehest, der bliver blind, mister sit barn til en ildebrand, og bliver skingrende sindssyg. I et mindeværdigt afsnit, tror en storbyskøge, at Charles er pædofil, og datteren Mary hans offer.
- Laura Ingalls (Wilder)
Dette er/bliver desværre seriens ubetingede hovedperson. Laura er mandhaftig og vil gerne være en dreng, men får byens lækre fyr, da han tilsyneladende er skabsbøsse. (Meget kan man sige om Laura, men hun blev sgu ikke kønnere med årene.) Laura får en hest som præmie, for at skade en skolekammerat.
- Carrie Ingalls
Lillesøsteren, der spilles af to unger, og som uden et ord, forsvandt ud af serien. Muligvis fordi, at man ikke kan have en 5-årig lillesøster med fuldt udviklede bryster.
- Alle øvrige Ingalls-børn
Fra morfinisten Albert, til resten af de tilfældige unger, som familien køber, bortfører og finder løbende.
- Mr. Edwards
Seriens sjove analfabet, der drikker i smug, og forærer rifler til 15 dollars væk. Fordi, det har han åbenbart råd til, når han tjener det samme som Charles.
- Familien Oleson
Byens rige familie, der består af voldsomt underkuede Nels, hans dominerende kone Harriet, Tom Sawyer-figuren Willy og hans søster Nellie, der ender med at blive gift med en 140 cm kort jøde. Harriet og Nellie, er seriens absolutte skurke[1].
- Familien Garvey
Der er ikke meget at sige om disse, andet end Mr. Jonathan Garvey muligvis er retarderet, da han bruger familiens eneste penge på en telefon, i en by hvor der ikke er nogen at ringe til. Eller da høsten slog fejl, igen, og Mr. Garvey ville bevise for verden, at han kunne forsørge sin familie - så han solgte alle gårdens dyr, for at købe hvidt sukker og kandis fordi Diabetes 2 jo altid er bedre end såsæd.
...Okay, der optræder mindst 981 taleroller, 87.000 navngivne statister og Almanzo, så listen standses her.
Fiktion vs virkelighed
Tjah, hvor skal vi starte: i serien er familien fyldt med kærlighed, respekterer Charles, er fattige og alt ender lykkeligt. I virkeligheden var ungerne bange for Charles, ingen drengebørn overlever de første 3-4 år (heller ikke idag), Charles tvang dem til at flytte rundt, og de endte med at eje et stort hus i en by, samt en fritidsvogn. Familien Oleson eksisterede ikke i virkeligheden. Mary blev gammeljomfru, der gik på omgang blandt hendes søskende, da hun ikke kunne klare sig selv. Carrie blev journalist, Laura blev berømt, og i 1960 var de allesammen døde.
Den Lille Note i Bunden
- ↑ Som eksempler kan nævnes, da Laura stjal Nellies hest og gjorde Nellie kortvarigt lam, og da Laura stjal slik fra Harriets butik, så Harriet irrettesatte ungen, eller da Laura forårsagede døden for en 10-årig, eller da Laura brænder en blindeskole og dermed dræber sin egen nevø, eller da Laura dræber sin egen hund med omsorgssvigt, eller da Laura anklager en mand for mord på en kvinde der ikke er død, eller da Laura.... (Kan du fatte pointen, eller skal den tværes ud på din ostemad?)