Pas på den knald-røde revolution..
Den Russiske Revolution var faktisk to revolutioner[1]. Hele showet foregik i 1917 i det daværende Rusland, før landet kom til at hedde Sovjetunionen. Selve revolutionen endte med en knald-rød sejr, hvilket kammerat Vladimir Lenin naturligvis var yderst tilfreds med. Zar Nikolaj 2. var dog ikke videre tilfreds med udfaldet[2]. Det var stort set hele den russiske befolkning egentlig heller ikke, selvom revolutionen blev gennemført i deres navn
Februar
Det hele startede eftersigende i februar[3], hvor pøblen i Rusland tilsyneladende havde fået nok af zaren. Folket var utilfredse med en massiv hungersnød, samt pinlige nederlag på pinlige nederlag ved fronten under 1. verdenskrig. Men mest utilfredse var folket dog over den massive kulde, der i vintermånederne nåede ned på 20-30 minusgrader. En utilfredshed i befolkningen som zaren naturligvis ikke kunne forstå, for på hans palads var der jo dejlig varmt, fyldt med mad i køleren og den eneste krig han havde set, var en fredelig - omend ganske alvorlig - sneboldskamp mellem to skoleunger.
I slutningen af februar gik folk så på gaderne i Sankt Petersborg, for at protestere mod zarens rædselregime. Zaren reagerede klogt, ved at hæve samtlige broer i byen for at forhindre oprøret. Desværre for zaren var floderne frosset til is, så pøblen gik bare en tur over vandet. Da de nåede vinterpaldset, begyndte enkelte at kaste med sne. Det blev svaret igen med en maskingeværssalve af zarens loyale kvinder. I mellemtiden var zaren taget et smut mod Polen Tyskland, fordi han havde hørt der var billig kaffe der.
|
|
Fuck it, I'm going to the front!
|
|
|
Zar Nikolaj II om den største bommert i sit liv
|
Tilbage i Petrograd løb zarens 1. kvindebataljon desværre tør for kugler, så de fandt deres hoppyknive frem. Desværre var disse frygtindgydende våben desværre ikke nok til at holde pøblen ude, så de stormede vinterpaladset og begyndte en større omgang gemmeleg. Zaren blev hurtigt opdateret om situationen på hans mobil, og han valgte derfor at abdicere. Pøblen festede hele natten, for nu havde de opnået hvad de ville: det totale anarki!
Mellemtiden
Da pøblen havde fået festet færdig, gik det op for dem, at de jo egentlig ikke havde nogen regering. Derfor tog nogle højreorienterede initiativ til, at starte en såkaldt "provisorisk regering". Ikke nok med det, så blev der ligeledes af dumaen nedsat en såkaldt sovjet som skulle dele magten i landet med den provisoriske regering i en såkaldt "dobbeltmagt". Ikke siden Ivan den Grusomme slog sin bedste arving ihjel, havde Rusland set en tåbeligere regeringssammensætning. Formålet med dobbeltmagten var, at nu skulle alle være glade! Alle skulle have mad, alle skulle hjem fra krigen og alle ville få installeret gulvvarme i deres hjem! Alt i alt en hærlig tanke, men desværre havde man i al jubeloptimismen givet amnesti til (nu tidligere) landsforviste, så man inviterede dermed Vladimir Lenin hjem til løjerne. Hvilket var fejltagelse nummer 32 på blot 14 dage.
April, 1917
For Lenin havde satme ikke i sinde at installere gulvvarme! Pengene skulle prioriteres anderledes, så han og de andre bolsjevikker gav den provisoriske regering den kolde skulder. Det blev man ret fornærmede over, ikke mindst fordi Lenin begyndte at plabre løs om Karl Marx og selvejerbønder. Noget som i dén grad forvirrede pøblen, for ville de nu have enten gulvvarme eller lige pludselige retten til at bestemme over dem selv? Ak og ve.
|
|
Jord til bønderne! Fred til soldaterne! Arbejde til arbejderne!
|
|
|
Lenin om bolsjevikkernes troværdige valgprogram
|
Juli, 1917
I juli fik pøblen tilsyneladende nok. De ville have Lenin til magten, og hvad gør man når man er utilfreds med noget? Man tager naturligvis træskoene på, finder høtyvene frem og marcherer mod magtens centrum. Det gjorde pøblen så i de såkaldte julidage, men til folks store forskrækkelse blev det folkelige oprør majet ned at soldater, og for et par måneder slettet for russiske historiebøger. Bolsjevikkerne og Lenin tog benene på nakken, og søgte tilflugt i Finland.
August, 1917
Nu var det så højres tur til at angribe den provisoriske regering og sovjetten, og indføre det som folket (i deres øjne) var bedst tjent med: militærdiktatur. Kosakgeneralen Kornilov forsøgte at opildne til optøjer i Moskva, men endnu engang måtte oprørerne se sig slået af loyale til dobbeltmagten.
Ved nærmere eftertragtning, ville den sukkersøde regering i den provisoriske regering hellere have kommunisme end militærdiktatur. Så man sendte i al hemmelighed bud efter Lenin, så han kunne gennemføre hans revolution inden andre højreekstremister og nazister skulle få den idé, at omvælte Rusland til noget så grusomt. Næh nej, så hellere kommunisme!
Oktober
Efter flere måneder fik Lenin så endegyldigt overtalt pøblen[4] til, at de naturligvis ikke havde brug for gulvvarme eller noget af det andet lort som de borgerlige ellers præsenterede. Derfor besluttede Lenin og bolsjevikkerne med et solidt bredt flertal i befolkningen[5], endegyldigt selv at gå efter magten i landet. Dette skulle ske i slutningen af oktober, så de kunne nå at få magten og afskaffe den russiske udgave af X Factor inden efterårssæsonen gik ind i de afgørende runder - for at stoppe galskaben i tide!
Om ikke andet fik Lenin og hans røde kammerater endegyldigt overtaget magten i Rusland, og der gik ikke længe før Vinterpaladset endnu engang var omdannet til en gyngende ungkarlhybel. Lenin og bolsjevikkerne besluttede at indføre en eller anden form for kommunisme i landet. Men Marx havde ikke været tilfreds - for de sprang jo et stadie over! Men det var Lenin og kammeraterne ligeglade med. De ville have magt. Nu! Og det fik tog de så.
Efterspil
Udfaldet af revolutionen var en blandet pose bolsjer. Lenin og kameraterne var glade, men resten af befolkningen var desværre ikke videre tilfredse. De var blevet lovet jord, fred, arbejde og mad, men fik ingen af delene. Istedet indførte det nye styre planøkonomi, for at gøre de sure bønder glade. Det lykkedes dog ikke. Så indførte det nye styre et hemmeligt politi, for at stoppe kriminaliteten. Det lykkedes heller ikke, da nogle hvide opportunister startede en halvblodig borgerkrig. Heldigvis blev disse barbarer mod det kommunistiske styre nedslagtet nedkæmpet, og Rusland kunne derfor leve videre i landets bedste interesse. Senere skiftede Rusland så navn til Sovjetunionen. Petrograd skiftede navn til Leningrad, og Lenins død endte med en sand jubel og hanekamp mellem Josef Stalin og Trotsky - en kamp som kammerat Stalin vandt ved en bedst-ud-af-tre konkurrence i sten-saks-papir... Og nogle nye blide kapitler i Ruslands historie kunne dermed blive skrevet.
|
|
Luk nu røven.. Jeg har ret, I ved det bare ikke endnu!
|
|
|
Lenin om sine kritikere
|
Forvirrende noter
- ↑ Eller, det kommer rent faktisk an på så meget.
- ↑ Året efter var han da også så ligeglad som han kunne være.
- ↑ Eller, marts var det faktisk!
- ↑ Trotsky, History of the Russian Revolution, 1932.
- ↑ Trotsky, History of the Russian Revolution, 1932.