<span class="mw-page-title-main">Clara Pontoppidan</span>

Her ses Clara, umiddelbart inden sin første date i 60 år

BABE!

— Willy Rathnov om Clara Pontoppidan

Clara Brammer Rasmussen Wieth Pontoppidan (født mandag 23. april 1883 – onsdag 22. januar 1975) er den eneste balletdanser, født i 1800-tallet, som en større del af befolkningen ville kunne genkende på et fotografi. Om ikke andet, så på grund af hendes afpillede udseende.

Karriere

Clara kan prale af, at være blevet filmet som balletdanser så tidligt som i 1902, da Rudy Frederiksens oldefar ønskede at "forevige balletten", hvilket åbenbart kun lod sig gøre med højst 15-årige piger. Herefter blev Clara stumfilmsskuespiller fra 1910. Claras seksuelle udløbsdato var dengang 23. april 1913, og da instruktøren August Lektor Blomme fandt ud af, at hun havde oooomph, fik han hurtigt Clara til at medvirke i en række stumfilm, hvor hun blev bortført og misbrugt i alle filmene. Disse film blev indspillet i 1910, 1911 og 1912, men publikum blev ved med at se dem indtil starten af 2. verdenskrig.
På sine gamle dage (efter 1913) spillede Clara mest en døv, gammel tosse, til stor underholdning for sine omgivelser.

Enden på det hele

Det er ganske tragisk, men Clara omkom i 1975 i et 73 bilers harmonikasammenstød midt på Skt. Hans Torv i København. Clara gik og delte blomster og godter ud til kvarterets børn, da en stangstiv spritter jog en kat ud på vejen, hvilket forårsagede sammenstødet. Clara blev fundet under bil nr. 17 og nr. 58, samt nær ved Christiansborg, over 820 meter væk.