Hej Hvorfor.
Som svar på dit første spørgsmål: ja, du kan sagtens bare henvende dig på min diskussionsside, uden at jeg hacker din computer, og får den til at slå dit hoved ned i maven på dig. Faktisk er du meget velkommen til det, da henvendelser på diskussionssiderne her på stedet (som regel) er mere behagelige end de rudekuverter Post Danmark Nord putter i de fysiske postkasser, ude ved affaldet.
Hvad din anmodning angår, er der nu et billede af en hotdog lavet af pølse og bacon. Lækker nok? Det første billede jeg overvejede, var en almindelig hotdog, med tandpasta i stedet for sennep/ketchup, men få - om nogen - ville vel finde dén lækker...?
Når det kommer til at sætte billeder ind, har det siden 2011 ikke været nødvendigt at have en fortid hos NSA, for at udføre det. Du får derfor en lille guide (hvis det går helt galt, skal jeg gerne smide flere billeder ind pr. anmodning, bare rolig):
- Vælg dit billede på internettet, og gem det på skrivebordet.
- I venstre side af Spademanns, trykker du på "Upload billede/fil".
- Tryk på "Gennemse" og vælg din billedefil. VIGTIGT: tjek lige hvad formatet er (jpg/jpeg osv.)
- Tryk på "Læg en fil op". Nu er dit billede i vores system
på Cayman Islands.
- Gå ind i artiklen du er ved at skrive/redigere, og tryk kommandoen ind (f.eks. [[Billede:hothund.jpg|thumb|300px|Her kan man skrive pis og papir, eller en begavet billedtekst.]])
...eksemplet jeg har brugt, er billedet der er sat ind i artiklen om pølsemanden. Hvis man tilføjer " |left ", ryger billedet således i venstre side. Den sjove pind før left, kan findes nede i kommandomenuen, når du redigerer (lige under ordet makeup). Ellers bare gå ind i pølsemandsartiklen og kig - der ses kommandoerne for at smide et billede ind, i både højre og venstre side.
Flere eksempler på redigering med billeder, ses i hjælpesektionen (venstre side, "Skribentforside").
Hej Hvorfor.
Jeg har modtaget din besked, med udpræget interesse. Men jeg vil altså godt påpege, at selvom vi joker en del med Cayman Islands og korruption, så er det her altså en dansk hjemmeside, og ikke Iran. Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, præcis hvad, der er sket, inden vi strafudmåler, og banner en bruger, for noget der sandsynligvis er i fuld overensstemmelse med vore retningslinjer. Ud fra den smule jeg kunne udlede af din note, drejer det sig om syge mennesker, eller? Nu ved jeg af gode grunde ikke præcis hvilke artikler du taler om, eller om det er generelt, men så længe det ikke går ud over specifikke, navngivne personer, er det som sådan tilladt ud fra retningslinjerne (de ligger bl.a. i Skribentforsiden). Smag er jo så en anden sag. Personligt havde jeg en bror, der kun blev 28 år, da samtlige indre organer satte ud pga. en virus, men derfor kan jeg stadig godt se det sjove i vittigheder om sygdomme. Når dét så er sagt, vil jeg oprigtigt talt gerne se din "bevisførelse" (for nu lige at lege dommer, uden ret meget at have det), for der er naturligvis nogle ting der ganske enkelt ikke må ytres herinde, trods ret frie tøjler. Vil du smide nogle eksempler et sted, hvor jeg kan se dem?
Hej Hvorfor det?
Når du nu har din frie ytring ved hånden, hvorfor henvender du dig så ikke til mig selv, i stedet for at rende til andre? Jeg har stor respekt for Alforn og hans arbejde, men det ville da være mere ærligt at sige det til mig. Jeg bider kun verbalt, og dét må du lære at tåle, hvis du skal flanere herinde.
Du havde i øvrigt bedt om at få lov til at slette Trump-artiklen, og nu har jeg netop forberedt denne, så du kunne skrive noget begavet ...
Og hvilket syge mennesker er det, du mener, at jeg generer? Er det dem med fibromyalgi eller dem med kræft? Mvh. Flemming
--Badroulbadour (diskussion) aug 2. 2016, 19:33 (UTC)
Jeg forsøgte at skrive noget men det er væk. Ved ikke om det er fordi det ligger til godkendelse. Uanset så er Spademanns ikke så sjov at jeg gider stå til regnskab når jeg skriver at jeg synes det er smagløst at sige at jyder er schleroseramte. Jeg vil gerne at jeg bliver fjernet fra min e-mail opdatering. Så er jeg ude af den her side fra og med nu! Ha det godt!
Du har vist misforstået et eller andet, men dig om det. I øvrigt er jeg selv jyde og har ikke sclerose, men det har en af mine fire søstre - og hvad så? - --Badroulbadour (diskussion) aug 8. 2016, 21:30 (UTC)
Hmm! Jeg måtte lige tjekke Spademanns. Det er lidt som at slutte tobakken. Efter en periode må man bare begynde igen! Jeg er født i Sunds hvor jeg boede til jeg var 20. Jeg har bla boet 20 år i Esbjerg, 1 år i Batumi. 3 år i Skjern og nu 5 år på Lofoten i Norge.
Jeg ser at du er sluttet med barnlige artikler og det klæder dig virkelig.
Sclerose er en frygtelig sygdom som er ubærlig for de stakler der lider af det. Det er direkte fornærmende at nævne sådanne frygtelige sygdomme i forbindelse med andre. Min fætter lider af Cystisk Fibrose men det ligger mig fjernt at gøre mig morsom på hans frygtelige sygdoms vegne. Forstår du det Badroulbadour?
Nu er der vist ingen tvivl om hvem jeg er og at jeg bor her i det høje nord :-) Jeg boede i en båd en Måned og skrev lidt før jeg jeg blev Hvorfor Det. Jeg håber ikke at jeg har trådt nogen over tæerne men jeg bliver sgu syg i maven når jeg ser humor på specifikke sygdomme.
Det er (i min verden) nok at skrive "en smådum skaldet jyde" fremfor en scleroseramt jyde. Men sådan er vi jo forskellige eller?
Velkommen tilbage! Tja, vi har jo alle vore idiosynkrasier, og jeg er nok lidt af en kyniker. Men jeg tilstræber at være ond på en sjov måde, og hvis du føler trang til at erstatte navnet på en sygdom med noget mere morsomt, så gør det endelig. Hvis det er sjovt, får det sandsynligvis lov til at blive. Og tak for at skrive mit brugernavn korrekt. --Badroulbadour (diskussion) aug 25. 2016, 05:11 (UTC)
Hej Badroulbadour. Måtte bruge copy and pasta for at få dit navn til at fungere. Jeg synes dine artikler er glimrende. Tusind tak.
Jeg har læst et par artikler hvor katten ikke kunne finde ud af noget fordi jeg grinede højt. Tak for din humor.
Jeg vil gerne fortælle og vise Lofoten. Hvordan gør jeg det. Det er fantastisk og ikke sjovt. Jeg vil hellere dø end blive en wikipikia. Mine billeder er fantastiske men ikke sjove.
Der skulle have stået at jeg boede i en båd en periode ikke en måned. Det var fra 2. maj til 12. marts. 31 fods dame :-)
Tak for de pæne ord. Lofoten? Du mener Austvågøy, Gimsøy, Vestvågøy, Flakstadøy, Moskenesøy, Værøy og Røst? En gruppe småsten i Nordatlanten på kanten af Ishavet? Dét lyder da absolut, som noget, vi mangler en artikel om; ikke mindst Lofotens Tørfisk og Fiskemelsmuseum ... God skaberlyst :) --Badroulbadour (diskussion) aug 25. 2016, 11:44 (UTC)