1928 St. Moritz (vinter)

Vinter-OL 1928 var, sådan set, de første reelle vinterlege, da det første Vinter-OL, først blev udnævnt til at være et sådan, efter det var blevet afholdt. Men da den olympiske komité her var ude på rigtig tynd is, valgte man at kalde de første reelle vinterlege for "De II Olympiske Vinterlege", hvilket virkelig formåede at forvirre både fjenden og Spademanns Olympiske redaktion.

Normalt var det på denne tid sådan at sommer- og vinterlege afholdtes af samme land, og Holland, der stod for sommerlegene, forsøgte også at skrabe alt jorden sammen i den ene ende af landet, men nåede desværre kun op i omkring 300 meters højde, hvilket var alt for lidt for ordentlig skisport, derfor overtog Schweiz vinterlegene, og Holland ligger den dag i dag delvist under vand, grundet alt det afgravede jord, der er stakket op mod den tyske og belgiske grænse.

Ceremonier

Åbningsceremonien fandt sted i Saint-Moritz 19 Februar 1928, hvor langrendsskiløberen Hans Eidenbenz svor den olympiske ed over at han ikke kunne finde de olympiske vinter-stormtændstikker til at tænde den olympiske flamme. - tændstikkerne fandt man først til vinter-OL i 1936

OL's helte

Uden doping eller mandlige kønshormoner, der slet ikke var opfundet på denne tid, lykkedes det den kun 15 årige, norske Sonja Heine, at vinde kvindernes kunstskøjteløb. Sonja var desuden kommet ind på en flot 8. plads ud af 8 ved forrige OL.

Canada havde opstillet et regulært tæskehold ved indgangen til ishockeybanen, og bankede alt og alle. Da ingen af modstanderne således nåede på banen blev canadierne erklærede uovertrufne vindere.

Demonstrationssportsgrene

For første - og desværre eneste gang - havde man i 1928 Skijöring på programmet, hvor skiløbere bliver trukket af rensdyr - en sportsgren, der ville have været meget seer-venligt, hvis bare Tv'et havde været opfundet. Den eneste deltagende nation var Schweiz, der dog måtte se sig slået af en tyk mand fra Grønland i en rød kåbe.

Fun facts

Tyskerne fik atter lov til at være med, for første gang efter krigen - "militærpatrulje" rykkes dog af samme årsag ned som demonstrationssportsgren - de skulle jo nødig gå hen og få gode idéer.