<span class="mw-page-title-main">1864 (Serie)</span>

De gruopvækkende scener i dette nationaldrama overgår al fantasi i fordærv, armod, afmagt, seksuelle perversioner, madspild og selvdestruktion. Historikerne siger bare, at det ikke har så meget med 1864 at gøre ...

Endelig lykkedes det for Søren Pilmark at få en succes, som tangerede Gøngehøvdingen i historisk pragt og store skuespilpræstationer. Og der er stadig ingen, som har fundet ud af hvad ham yderst til højre hedder

Dengang jeg drog af sted

— Den tapre landsoldat om sin charterferie på Mallorca i Harzen

1864 er et højt budgetteret dansk/tjekkisk lystspil af Ole Bornedal om hvordan de fæle tyskere planlægger et Eurovision Song Contest angreb til 173 millioner kroner Deutsche Mark imod en dansk kærlighedstrekant.

Samtidig udfolder der sig en rammefortælling om den adfærdsvanskelige unge pige, Claudia, som er den eneste, der kan finde den tabte magi og redde julen læse højt for en gammel, beskidt mand og advare imod overstyret nationalisme, men hun er under stort pres for at nå det, inden antallet af klichéer og den generelle banalitet i serien når et niveau, der kan drive selv voksne mænd til at se Luksusfælden eller Paradise Hotel på TV3 i stedet.

Episoder

Episode 1

Vi følger Peter og Laust, to medlemmer af en venstrehåndsonanistklub, der vokser op midt i en masse anakronistiske, store hvedemarker på Sydfyn. Deres far, Troels "Tøger" Hartmann, vender hjem fra krigen med et inficeret ben, men da invalidepension ikke fandtes den gang, må han trækkes med irriterende spørgsmål fra sine sønner, samtidig med at han forsøger at passe sit arbejde, så han giver dem en svensk bog om urter, for at få dem til at lade ham være i fred.

Hjem fra krigen vender også adelssønnen Didrich, som, grundet hans faderbinding og noget med nogle krigstraumer, bruger størstedelen af sin tid på at gøre forfærdelige ting og udvise usunde seksuelle tendenser.

Det går hverken værre eller bedre end at Peter og Laust møder Inge, en pige som ikke kan finde ud af at spille skuespil, hvilket er blændende godt portrætteret af hende der skuespilleren, som virkelig forstår at skrige sin replikker ud eller lade som om det hun siger er dybt og intelligent, uden overhovedet at overbevise hverken seere eller medspillere.

Samtidig bliver seerne også introduceret til D.G. Monrad, som er en kompleks skikkelse og omdiskuteret i den danske historie, især på grund af hans mystiske og nærmest skizofrene sindstilstand, hvilket forskellige historikere har luftet mange mærkværdige bizarre sindssyge interessante teorier om i tidens løb. Det er sandsynligvis derfor, at Bornedal har valgt at portrættere ham som en endimensionel, højtråbende, nationalistisk galning med en så voldsom personlighedsspaltning, at han samtidig med at være Monrad også tror, at han er C.C. Hall, A.F. Krieger, Vigga Bro, Orla Lehmann og N.F.S. Grundtvig - samtidig!

Episode 2

Allerede fra starten falder kvaliteten af serien mærkbart, da Fader Thøger falder død om på grund af infektionen i sit ben, fordi svenskerne er nogle inkarnerede løgnhalse, især omkring naturmedicin. Men da man dengang ikke vidste bedre og derfor stolede for meget på svenskerne, skyder Laust og Peter skylden for deres opvækst på tyskerne, og de melder sig til hæren, da de når den rette alder.

Inge vokser samtidig op (og ud) fra at være en møgirriterende barneskuespiller til at være en noget mindre irriterende voksenskuespiller.

Berøvet målet for sine småpædofile lyster (Inge), beslutter Didrich sig for at udforske nye måder at være forfærdelig og udvise usunde seksuelle tendenser på.

Episode 3

Peter og Laust møder deres soldaterkammerater, deriblandt en delvist barberet bjørn med århusiansk accent, der glæder sig så meget til at blive til kanonføde, at han næsten ikke kan vente med at vise sit familiefoto, så han derved - ifølge stolte dramaturgiske traditioner - garanterer sin snarlige død.

Didrich gør noget forfærdeligt og udviser samtidigt usunde seksuelle tendenser.

Episode 4

Didrich gør igen noget forfærdeligt og udviser usunde seksuelle tendenser. Drengene skyder på alt og alle. Indvolde fra grise og soldater flyder ud over tv-skærmen.

Episode 5-24

General de Meza sælger Dannevirke til tyskerne og trækker sig tilbage til Sønderborg, hvor han har hørt, at luften er sundere. Til at dække tilbagetoget er der udstationeret 900 ubevæbnede zealoter ved Sankelmark. Disse mænd er - helt efter planen - kanonføde, og det er meningen, at de skal få tyskerne til at glide og falde i de faldne danskeres blod og indvolde. Dette lykkes, de Meza når i sikkerhed i København, de gravide piger flygter med sigøjnerne og Søren Malling hypnotiserer grev Bismarck og hele den preussiske hær til at tro, at de har vundet krigen, hvorefter alle pølsetyskerne falder i søvn og bliver seksuelt misbrugt af de trængende danske soldater (dog mest Didrich). Bent Mejding undlader at skide i voksenbleen i dette afsnit.

Resten af serien er fyldt med fantastiske action-scener, hvor tusindvis af stunt-statister skydes (det må man godt i Tjekkiet) med rigtige kugler og falder om i slow motion mens kød, blod og knoglerester flyver ud i en fint forstøvet sky fra udgangssåret. Bornedal krydsklipper elegant til idylliske scener fra feltlazaretter, hvor de kvindelige protagonister indsæber deres bryster og læber med soda, og så tilbage til slagmarken, hvor Søren Malling taler med Gud, og så til London, hvor Søren Pilmark (klædt ud som en af de fire musketérer) dræber Disraëli og den spæde dronning Victoria i et kontrafaktisk clou, som kun Ole Bornedal kan koncipere det. Serien slutter med scenen, hvor Jesus kommer til Aarhus og bekræfter danernes status som det udvalgte folk.