Versionen fra 31. dec. 2014, 13:41
Så længe det er med brugerbetaling, må det være ens eget valg om man vil smadre Prags gader!
Prag står for os, som et lysende eksempel på demokratiets idealer!
En Studietur til Prag er 5-7 dages intensiv undervisning i jødisk tragedie og europæisk koldkrigshistorie, muntert pakket ind i fortællinger om studenteroprør, middelalderlig arkitektur og studier af Franz Kafka og de tjekkiske molbo-historier om "Den Gode Soldat Svejk".
...Ihvertfald på papiret.
Turen derned
Vel placeret på en banegård i Danmark, står 2-3 gymnasie/Højere forberedelseseksamen-klasser og venter på at de skal afsted til det forjættede land Prag[1], da én af deres lærere vælter ind i afgangshallen i en gedigen brandert, og truer sikkerheden for enhver der skal afsted. Så er stilen lissom lagt. Efter en lang række skænderier med myndighederne og et pinligt opkald til skolens rektor[2], bliver alle enige om at tage afsted i højt humør. Efter nogle velsignede timer hvor folk leger X Factor på sæderne i bussen, og en kavalkade af polsk-synkroniserede disney-tegnefilm der hærger bussens 14" fjernsyn med VHS, begynder førhen pisse-fordrukne lærer at slukke for tv og lys, samtidig med at vedkommende beder alle om at holde kæft. Kl. er 18.42, og førnævnte lærer skal sove.
Kl. 9 næste morgen ankommer man til udkanten af Prag, og kan nu more sig over grålige sovjet-hoteller[3], jævnt flankeret af kasinoer med specielle, små skilte ved dørene: Ingen adgang for tobaksrøg, mobiltelefoner og håndskydevåben.
Studierne
Vel ankommet til Prag, begynder alle tilstedeværende[4] at undre sig over hvorfor lærerne overhovedet er med, når nu byturen venter. Højst utilfreds over at skulle lære noget på det de fleste opfatter som en ferie, vil nogle begynde at sakke bagud[5], nogle vil gå og snakke om tøj/mobiltelefoner/lækre folk på gaden, enkelte vil trække sig ind i sig selv og spekulere på hvor tegneseriebutikkerne mon ligger, og sidst men ikke mindst vil kun Dumme-Camilla, Stræber-Marie og Nørde-Thomas høre efter, hvoraf den sidste dog mest af alt morer sig over alt det som Dumme-Camilla ikke ved[6].
Kl. 16.00, lokal tid[7]
Endelig fri fra dagens undervisning! Alle spekulerer på hvad det var for noget sludder lærerne spildte tid på at spilde tid på[8], og NU går turen ud til Prags natteliv: Kl. 16.15, har alle 14 shots i blodet, og en vanvittig trang til at købe absinth til kun 100 kr flasken[9]. Nogle af drengene har for længst bemærket brochurerne for byens luderbarer, bordeller og biografer der er en blanding af de to første ting, og styrter derfor ud for at fyre den[10] af. På vejen smadrer man så lige nogle biler, et par butiksruder og en strisser, bare lige for at være på den sikre side.
Kl. 17.30, lokal tid[11]
Pigerne vælter rundt på stoffer, og drengene er ved at få klamydia. Nogle af dem fra pigerne i deres egen klasse. Lærerne har ikke styr på en skid, og sidder over en middag et-eller-andet sted og opbygger en rødvinsbrandert, medens de gør deres bedste for ikke at kunne huske deres egen skoletid.
Kl. 22.11, lokal tid[12]
Syv elever er røget til udpumpning, 12 er anholdt og 1 er forsvundet sporløst[13]. Intet af det har lærerne dog hørt om, da de selv ligger i sprit og horer løs på ethvert hotelværelse der endnu ikke er smadret. På dette tidspunkt vil de danske myndigheder så småt blive underrettet om, at "Blomsten af Danmarks Ungdom" lige nu står til at blive økonomisk- og socialt smadret de næste 15 år, men pga. antallet bliver det gjort til et politisk problem, istedet for bare at give skylden til de tøjlesløse aber eleverne selv, der alle er over den kriminelle lavalder.
Hjemme igen, længe før tid
Efter en særdeles succesfuld studietur (ingen officielle dødsfald), kommer lærerne pludselig i tanke om, at eleverne nok burde udfærdige en form for produkt[14] således at studieturen kan berettiges til Det Officielle Danmark. Man bliver enig om en form for rejseguide med gode råd bygget på egne erfaringer, således at næste hold får den bedst mulige tur til Prag, men fordi at Dumme-Camilla intet fatter, er hendes en folder med sætninger som "Jazzhouse og Karlsbroen er bestemt et besøg værd" og "Det tjekkiske køkken kan varmt anbefales", medens "produktet" fra alle andre lyder "PARTY!!! Husk gummi - ludere er billige, men lækrere end Kristines mor!"
Studienoter
- ↑ Ingen under 57 år ved i hvilket land Prag ligger (Så'rn ca. Südeter-Tyskland).
- ↑ Der begynder at tale om "førtidspension" til den pågællende lærer
- ↑ Se: Almene Boligbyggerier
- ↑ Bortset fra Stræber-Marie.
- ↑ For til sidst at forsvinde ind til næste morgen.
- ↑ F.eks. at Golfkrigen ikke blev anført af generaler der var ude at spille golf.
- ↑ Dvs. som i Danmark
- ↑ Jo, korrekt formuleret.
- ↑ Det er faktisk ret billigt...
- ↑ Tissetrolden, at forstås.
- ↑ Hvad forstod du ikke første gang?
- ↑ Stop så!
- ↑ Vedkommende vågner nok op i et snuff-filmstudie et sted i Ukraine to dage senere.
- ↑ Gymnasie-dansk for stil mm
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.