|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Higgs1.jpg|thumb|400px|Der er ikke rigtig nogen som [[ved]], hvad billedet forestiller... men [[det]] er det [[videnskab]]elige bevis på [[Gud]]s eksistens]] | | [[Fil:Higgs1.jpg|thumb|400px|Der er ikke rigtig [[nogen]] som [[ved]], hvad [[billede]]t forestiller... men [[det]] er det [[videnskab]]elige bevis på [[Gud]]s [[Eksistentialisme|eksistens]], [[tro]]r [[vi]] nok]] |
| {{citat|All science is either physics or stamp collecting|Orla Währ|sin frimærkesamling}}<br />
| |
|
| |
|
| {{citat|Hvad fuck har tau<ref>Et [[græsk]] [[ord]], som ikke må forveksles med den Den Transatlantiske Union, [[TAU]]</ref> med [[fysik]] at gøre?! |40K-fan|Fysikkens glæder}}<br /> | | {{citat|[[Al]]l science is either physics or stamp collecting|Orla Währ|sin frimærkesamling}}<br /> |
|
| |
|
| | {{citat|Hvad fuck har tau<ref>Et [[græsk]] [[ord]], som ikke må forveksles med den Den Transatlantiske Union, [[TAU]]</ref> med [[fysik]] at gøre?!|40K-fan|[[Fysik]]kens [[glæde]]r}}<br /> |
|
| |
|
| '''Higgs-partiklen''' (eller Higgs ''boson'') er en [[Elevator|elementarpartikel]], som [[videnskab]]sfolkene [[ikke]] [[Kanon|kan]] [[Find Holger|finde]], selvom de leder både [[Højere forberedelseseksamen|højt]] og [[Lavning|lavt]]. Partiklen menes at befinde sig i et [[Elefantvæddeløb|elektrisk felt]] i masseværdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). Higgspartiklen har en masse, der angivet i energienheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer.<ref>For ellers forsvinder de [[mørkt stof|mørke]] [[stoffer]] og dermed 85 procent af [[alting]]</ref> Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, ved man også, at Higgsmassen må være større end 114 GeV.<ref>Spørg ikke [[mig]] om, hvad dét betyder</ref> [[Ingen]] ved, hvad man [[Eventyr|eventuelt]] skal bruge partiklen til, men over for [[almindelige mennesker]] er [[For your eyes only|forskerne]] kommet med vage [[Antihumanisme|antydninger]] om, at det har [[noget]] at gøre med bl.a. [[meningen med livet]], [[sorte huller]], [[mørkt stof]], [[universet]], [[Big Bang-teorien]] og [[atomfysik]].<ref>Den sædvanlige omgang pladder</ref>[[Fysik]]erne deler elementarpartikler op i to [[kat]]egorier, nemlig [[stof]]partikler (''fermioner'') og kraftpartikler (''bosoner'').<br /> | | |
| Desværre for menneskehedens ihærdige søgen efter partiklen, vil [[den]] ikke kunne findes. Oraklet [[Holger Bech Nielsen]] har haft en snak med [[Gud|de højere magter]] om sagen: [[Alle]] maskiner, som kan finde partiklen, vil gå i stykker pga. [[gud]][[dom]]melig indgriben.<ref>Med mindre det lykkes for [[menneske]]heden at udtænke og indbygge en [[algoritme]], der [[tag]]er [[høj]]de for [[Gumpersons Lov]] i maskinerne</ref> Surt show! | | '''Higgs-partiklen''' (eller Higgs ''boson'') er en [[Elevator|elementarpartikel]], som [[videnskab]]sfolkene [[ikke]] [[Kanon|kan]] [[Find Holger|finde]], selvom de leder både [[Højere forberedelseseksamen|højt]] og [[Hul|lavt]]. Partiklen menes at befinde sig i et [[Elefantvæddeløb|elektrisk felt]] i [[masse]]værdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). ''Higgspartiklen'' har en masse, der angivet i [[energi]]enheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer.<ref>For ellers forsvinder de [[mørkt stof|mørke]] [[stoffer]] og dermed 85 procent af [[alting]]</ref> Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, ved [[man]] også, at ''Higgs''massen må være [[stør]]re end 114 GeV.<ref>Spørg ikke [[mig]] om, hvad dét betyder</ref> [[Ingen]] ved, hvad man [[Eventyr|eventuelt]] skal bruge partiklen til, men over for [[almindelige mennesker]] er [[For your eyes only|forskerne]] [[komme]]t med vage [[Antihumanisme|antydninger]] om, at det har [[noget]] at gøre med bl.a. [[meningen med livet]], [[sorte huller]], [[mørkt stof]], [[universet]], [[Big Bang-teorien]] og [[atomfysik]].<ref>Den sædvanlige omgang pladder</ref>[[Fysik]]erne deler elementarpartikler op i to [[kat]]egorier, nemlig [[stof]]partikler (''[[Quark|fermioner]]'') og kraftpartikler (''[[Punktum|bosoner]]'').<br /> |
| | Desværre for [[menneske]]hedens ihærdige søgen efter partiklen, vil [[den]] ikke kunne [[fin]]des. Oraklet [[Holger Bech Nielsen]] har haft en snak med [[Gud|de højere magter]] om sagen: [[Alle]] maskiner, som kan finde partiklen, vil<ref>[[Det]] står [[so]]m [[regel]] i '''paragraf 1''' i [[Lov]]en om [[Determinisme]]</ref> gå i stykker pga. [[gud]][[dom]]melig indgriben.<ref>Med mindre det lykkes for [[menneske]]heden at udtænke og indbygge en [[algoritme]], der [[tag]]er [[høj]]de for [[Gumpersons Lov]] i maskinerne</ref> Surt show! |
|
| |
|
| ==Vi har fundet Hol... Higgs!== | | ==Vi har fundet Hol... Higgs!== |
| [[Fil:Higgs2.jpg|thumb|400px|Brian Flemming Valdemar Higgs har fundet [[Gud]], men har Gud fundet ham?]]<br /> | | [[Fil:Higgs2.jpg|thumb|400px|'''Brian Flemming Valdemar Higgs''' har fundet [[Gud]], men har Gud fundet [[ham]]?]]<br /> |
|
| |
|
| {{supercitat|Dér er den! Dér er den!|Flere delirium-ramte CERN-nørder|deres egne hiks}}<br /> | | {{supercitat|Dér er den! Dér er den!|Flere delirium-ramte CERN-nørder|deres egne ''hiks''}}<br /> |
|
| |
|
| Den 83-årige ''Peter Brian Flemming Valdemar Higgs'' måtte 4. juli<ref>Den [[amerika]]nske uafhængighedsdag</ref> [[2012]] lide den tort at lade sig udstille på et pressemøde hos CERN i [[Schweiz]]. Da det gik op for ledelsen i CERN, at de to [[computer]]programmer Atlas og CMS [[aldrig]] nogensinde ville finde [[noget]], der bare mindede om en partikel, så bortførte de Higgs fra hans [[hospice]], bragte ham til [[Schweiz]] og udsendte en [[presse]]meddelelse om, at [[man]] nu havde fundet Higgs.<ref>Denne [[løgn]] virkede så godt, at Kgl. Vetenskapsakademien i [[Stockholm]] en [[tirsdag]] i [[oktober]] [[2013]] fortalte, at årets [[Nobelpris]] i [[fysik]] skulle tildeles ''Peter Higgs'' (168 år) fra [[Skotland|Edinburgh]] og ''Francois Englert'' (80 år) fra [[Belgien|Bruxelles]]. Francois Englert arbejde tidligere sammen med [[Orla Währ|Robert Brout]], men han døde i [[2011]] og kunne derfor ikke [[mod]]tage [[pris]]en ([[Ingen]] [[arm]]e, ingen småkager). De to fysikere fik prisen for på præcis samme tid i 1964 at have opdaget, at et særligt felt i [[Universet]], kan forklare, hvorfor visse elementarpartikler har [[masse]], mens [[andre]] er masseløse – og hvordan en elementarpartikels masse afhænger af, hvordan koblingen er til [[dette]] felt, som [[almindelig]][[vis]] kaldes for ''Higgsfeltet''. | | Den 83-årige ''Peter Brian Flemming Valdemar Higgs'' måtte 4. juli<ref>Den [[amerika]]nske uafhængighedsdag</ref> [[2012]] lide den tort at lade sig [[ud]]stille på et pressemøde hos CERN i [[Schweiz]]. Da det gik [[op]] for ledelsen i CERN, at de to [[computer]]programmer Atlas og CMS [[aldrig]] nogensinde ville finde [[noget]], der [[bar]]e mindede om en ''[[partikel]]'', så bortførte de Higgs fra [[han]]s [[hospice]], bragte ham til [[Schweiz]] og udsendte en [[presse]]meddelelse om, at [[man]] nu havde fundet ''Higgs''.<ref>Denne [[løgn]] virkede så godt, at Kgl. Vetenskapsakademien i [[Stockholm]] en [[tirsdag]] i [[oktober]] [[2013]] fortalte, at årets [[Nobelpris]] i [[fysik]] skulle tildeles ''Peter Higgs'' (168 år) fra [[Skotland|Edinburgh]] og ''Francois Englert'' (80 år) fra [[Belgien|Bruxelles]]. Francois Englert arbejde tidligere sammen med [[Orla Währ|Robert Brout]], men han døde i [[2011]] og kunne derfor ikke [[mod]]tage [[pris]]en ([[Ingen]] [[arm]]e, ingen småkager). De to [[fysik]]ere fik prisen for på ''præcis samme tid'' i [[1964]] at have [[op]]daget, at et [[sær]]ligt felt i [[Universet]], kan forklare, hvorfor [[vis]]se [[Punktum|elementarpartikler]] har [[masse]], mens [[andre]] er ''masseløse'' – og hvordan en elementarpartikels masse afhænger af, hvordan koblingen er til [[dette]] felt, som [[almindelig]][[vis]] kaldes for ''Higgsfeltet''. |
|
| |
|
| For [[fuld]]stændighedens skyld bør det tilføjes, at [[masse]]n af eksempelvis [[Proaktiv|protoner]] og [[neutron]]er, sammensat af tre [[Kvanteteorien|kvarker]], er langt højere end [[masse]]n af de [[ind]]gående kvarker. Størstedelen af deres masse består populært sagt af koncentreret energi. | | For [[fuld]]stændighedens skyld bør det tilføjes, at [[masse]]n af eksempelvis [[Proaktiv|protoner]] og [[neutron]]er, sammensat af tre [[Kvanteteorien|kvarker]],<ref>Af [[nogle]] kaldet [[quark]]er</ref> er langt [[høj]]ere end [[masse]]n af de [[ind]]gående [[Quark|kvarker]]. [[Stør]]stedelen af deres masse består populært sagt af koncentreret energi. |
|
| |
|
| Higgsfeltet er et skalarfelt, dvs. det har ingen retning, som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som alle andre felter røber det sin tilstedeværelse ved en særlig partikel, som almindeligvis kaldes Higgspartiklen.
| | ''Higgs''feltet er et skalarfelt, dvs. det har [[ingen]] [[ret]]ning, som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som [[alle]] [[andre]] felter røber det sin tilstedeværelse ved en [[sær]]lig [[partikel]], som [[almindelig]][[vis]] kaldes ''Higgspartiklen''. |
|
| |
|
| Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan partikel, i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med Large Hadron Collider.</ref><br /> | | Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan [[partikel]], i [[over]]ensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med ''Large Hadron Collider''.</ref><br /> |
| [[An]]giveligt skulle CMS have fundet spændingen i Higgs' høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på Higgs' [[pacemaker]], så de havde målt [[batteri]]et til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I [[virkeligheden]] var der tale om [[computer]]-[[si]]mulationer, men [[det]] blev pakket ind i statistiske (og [[græsk]]e) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta, og de påstod, at der var tale om en opdagelse, frem for blot en observation. [[Det]] var selvfølgelig [[løgn]]! [[Andre]] fysikere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre gange 42,<ref>Som [[alle]] véd, er [[42]], ifølge oraklet [[Douglas Adams]], svaret på [[spørgsmål]]et om [[meningen med livet]]</ref>, så svaret på [[alting]] er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde. | | [[An]]giveligt skulle CMS have fundet spændingen i ''Higgs'' høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på ''Higgs'' [[pacemaker]], så de havde målt [[batteri]]et til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I [[virkeligheden]] var der tale om [[computer]]-[[si]]mulationer, men [[det]] blev pakket ind i statistiske (og [[græsk]]e) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta, og de påstod, at der var tale om en opdagelse, frem for blot en observation. [[Det]] var selvfølgelig [[løgn]]! [[Andre]] [[fysik]]ere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre gange [[42]],<ref>Som [[alle]] véd, er [[42]], ifølge oraklet [[Douglas Adams]], svaret på [[spørgsmål]]et om [[meningen med livet]]</ref>, så svaret på [[alting]] er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde. |
|
| |
|
| ==Mere nørderi== | | ==Mere nørderi== |
| Og så er der ''Look-Elsewhere-Effekten'' (LEE) som betyder, at hvis [[man]] kigger 20 steder efter Higgs-bosonen, så skal man forvente, at der et sted kommer et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent [[chance]] for at se i [[hvid]] støj! | | Og så er der ''Look-Elsewhere-Effekten'' (LEE) som betyder, at hvis [[man]] kigger 20 steder efter ''Higgs''-bosonen, så skal man forvente, at der et [[sted]] [[komme]]r et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent [[chance]] for at se i [[hvid]] støj! |
|
| |
|
| De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et Higgs-signal med 3.6 (p=0.00016) og 2.8 (p=0.0026) sigma (p-værdien er chancen for at se dette, hvis der ikke er [[noget]] [[si]]gnal!). Men efter LEE blev dette til 2.3 (p=0.011) og 1.9 (p=0.029), hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde det for deres "Light Higgs search")<ref>Og [[det]] blev du meget [[klog]]ere af, ikke?</ref>. | | De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et ''Higgs''-signal med 3.6 (p=0.00016) og 2.8 (p=0.0026) sigma (p-værdien er chancen for at se [[dette]], hvis der ikke er [[noget]] [[si]]gnal!). Men efter LEE blev [[dette]] til 2.3 (p=0.011) og 1.9 (p=0.029), hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde [[det]] for deres "Light Higgs search")<ref>Og [[det]] blev du ''meget'' [[klog]]ere af, ikke?</ref>. |
|
| |
|
|
| |
|
Linje 38: |
Linje 39: |
| *[[Elefantordenen|Elektroner]] | | *[[Elefantordenen|Elektroner]] |
| *[[Punktum i tal|Punktummer]] | | *[[Punktum i tal|Punktummer]] |
| | *[[Quark]]er |
| == Partikulære [[fodnote]]r == | | == Partikulære [[fodnote]]r == |
| <references/> | | <references/> |
| [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Universet]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Fysik]][[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Universet]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
| [[Kategori:Profetiske videnskaber]] | | [[Kategori:Profetiske videnskaber]] |
All science is either physics or stamp collecting
Hvad fuck har tau[1] med fysik at gøre?!
Higgs-partiklen (eller Higgs boson) er en elementarpartikel, som videnskabsfolkene ikke kan finde, selvom de leder både højt og lavt. Partiklen menes at befinde sig i et elektrisk felt i masseværdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). Higgspartiklen har en masse, der angivet i energienheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer.[2] Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, ved man også, at Higgsmassen må være større end 114 GeV.[3] Ingen ved, hvad man eventuelt skal bruge partiklen til, men over for almindelige mennesker er forskerne kommet med vage antydninger om, at det har noget at gøre med bl.a. meningen med livet, sorte huller, mørkt stof, universet, Big Bang-teorien og atomfysik.[4]Fysikerne deler elementarpartikler op i to kategorier, nemlig stofpartikler (fermioner) og kraftpartikler (bosoner).
Desværre for menneskehedens ihærdige søgen efter partiklen, vil den ikke kunne findes. Oraklet Holger Bech Nielsen har haft en snak med de højere magter om sagen: Alle maskiner, som kan finde partiklen, vil[5] gå i stykker pga. guddommelig indgriben.[6] Surt show!
Vi har fundet Hol... Higgs!
|
|
|
|
Dér er den! Dér er den!
|
|
|
|
|
Flere delirium-ramte CERN-nørder om deres egne hiks
|
Den 83-årige Peter Brian Flemming Valdemar Higgs måtte 4. juli[7] 2012 lide den tort at lade sig udstille på et pressemøde hos CERN i Schweiz. Da det gik op for ledelsen i CERN, at de to computerprogrammer Atlas og CMS aldrig nogensinde ville finde noget, der bare mindede om en partikel, så bortførte de Higgs fra hans hospice, bragte ham til Schweiz og udsendte en pressemeddelelse om, at man nu havde fundet Higgs.Referencefejl: Afsluttende </ref>
mangler for <ref>
-tag er langt højere end massen af de indgående kvarker. Størstedelen af deres masse består populært sagt af koncentreret energi.
Higgsfeltet er et skalarfelt, dvs. det har ingen retning, som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som alle andre felter røber det sin tilstedeværelse ved en særlig partikel, som almindeligvis kaldes Higgspartiklen.
Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan partikel, i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med Large Hadron Collider.</ref>
Angiveligt skulle CMS have fundet spændingen i Higgs høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på Higgs pacemaker, så de havde målt batteriet til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I virkeligheden var der tale om computer-simulationer, men det blev pakket ind i statistiske (og græske) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta, og de påstod, at der var tale om en opdagelse, frem for blot en observation. Det var selvfølgelig løgn! Andre fysikere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre gange 42,[8], så svaret på alting er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde.
Mere nørderi
Og så er der Look-Elsewhere-Effekten (LEE) som betyder, at hvis man kigger 20 steder efter Higgs-bosonen, så skal man forvente, at der et sted kommer et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent chance for at se i hvid støj!
De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et Higgs-signal med 3.6 (p=0.00016) og 2.8 (p=0.0026) sigma (p-værdien er chancen for at se dette, hvis der ikke er noget signal!). Men efter LEE blev dette til 2.3 (p=0.011) og 1.9 (p=0.029), hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde det for deres "Light Higgs search")[9].
Interview med Higgs-partiklen
Her kan du læse et interview med partiklen
Andre ubetydelige partikler