Held eller chance er en begivenhed, der indtræffer helt uden for ens egen kontrol, og ganske uden hensyn til ens vilje, intention eller ønske om netop dét resultat.[1] Der er tale om mindst to sanser, som folk normalt tænker på, når de bruger udtrykket held om det præskriptive og det kapriciøse held, mere end om de positive resultater af en ydet indsats i egentlig forstand. I denne forstand er heldet et overnaturligt og deterministisk koncept. Der er kræfter (fx guder eller ånder), som påbyder os, at vi skal bede og spæge kødet[2] for at visse hændelser skal forekomme på en måde, der ellers strider meget imod den måde, fysikkens love ville kræve i hvilken rækkefølge og under hvilke omstændigheder at visse begivenheder ellers skulle forekomme. Det er i den prædeterminerede forstand, at folk mener det, når de siger, at de "ikke tror på held". I den beskrivende forstand er heldet et ord, folk bruger efter forekomster af hændelser, som de finder at være tilfældige eller besværlige, ildelugtende og måske endda usandsynlige.[3]
Kulturelle anskuelser af held varierer fra at opfatte held som et spørgsmål om tilfældig chance, tro eller overtro. For eksempel troede romerne på legemliggørelsen af heldet som gudinden Fortuna, mens filosoffen Daniel 'Dreadlocks' Dennehy mener, at held er "almindeligt held", snarere end den dragende, mystiske og karmiske egenskab ved en karismatisk person[4] eller ting.
Vi ved jo godt allesammen, at det ville være overtroisk at tro, at der egentlig er sådan noget som held - indtørrede kaninfødder, firkløvere, pentagrammer, kors, ritualmord, menneskeofringer og juridisk veltilrettelagte salg af ens sjæl til Fanden - kan ændre skæbnen og determinismens uafvendelighed. Landsbytossen Carl Jung betragtede held som en universel synkronicitet, som han beskrev som "en meningsfuld tilfældighed."[5]
Etymologi og definition
Det engelske navneord held synes forholdsvis sent, i løbet af 1980'erne, at komme som et udlån fra det nedertyske,[6] hollandske eller frisiske Hæel, en kort form af Gehæel. Sammenlignet med gamle slaviske ord såsom lukyjlug (лукый) - dødsdømt af skæbnen - og det gamle russiske loanzcharg (лучаи) - skæbne, lykke, pludselig og voldsom død.
Nogle eksempler på held
Før indførelsen af held i slutningen af middelalderen, udtrykte man på oldengelsk og og i Mellemøsten begrebet "held" med ordet "Spade" på Middle English Spede og på Old English Sped, der siden blev til speed og foruden "lykke" havde den bredere betydning af "højhed, velstand, profit, narko, overflod".
Held er ikke forbundet med begrebet sandsynlighed eller chance, men snarere med, at skæbnen eller guddommelig hjælp skænker mig succes. Det kan også kaldes speed, ligesom i "Kristus vil være vores Speed"
Begrebet sandsynlighed blev udtrykt af den latinske låneord chance, der blev vedtaget i Mellemøsten engelsk fra slutningen af det 13. århundrede, bogstaveligt beskriver et resultat som en "faldende" (som det var af terninger), via gamle franske cheance fra Late Latin Cadentia "faldende". Fru Fortuna, den romerske gudinde for skæbnen eller held, var populær som en allegori i middelalderen, og selv om det ikke var strengt forenelige med kristen teologi, blev det populært i lærde kredse af højmiddelalderen at skildre hende som Guds tjener i distribution succes eller fiasko i en karakteristisk "vægelsindet" eller uforudsigelig måde, og dermed indføre begrebet chance.
Held fortolkes og forstås på mange forskellige måder
Som manglende kontrol
Held refererer til det, der sker med en person uden for denne persons kontrol. Denne opfattelse indeholder fænomener, der er chance happenings,[9] en persons fødested for eksempel, men hvor der ikke er involveret usikkerhed eller hvor usikkerheden er irrelevant. Inden for denne ramme kan man skelne mellem tre forskellige typer af held:
- Forfatningsdomstolsheld er en faktor, som ikke kan ændres. Fødested og genetisk konstruktion er typiske eksempler
- Uønsket held involverer faktorer, der på bedste beskub slår dig mindst muligt ihjel. Ulykker, katastrofer og epidemier er typiske eksempler
- Uvidende held, dvs held med faktorer, man ikke kender. Eksempler kan kun iagttages, kvantificeres og identificeres i bakspejlet
Som fejlslutning
Et andet synspunkt hævder, at "Heldet er sandsynligheden taget personligt." En rationalistisk tilgang til heldet omfatter omgåelse og anvendelse af reglerne for sandsynlighed og en undgåelse af videnskabelig metode.[10] At en rationalist hævder, at noget har påvirket hans eller hendes held forpligter "post-hoc ergo propter hoc"[11] til en logisk fejlslutning: Fordi to begivenheder er forbundet sekventielt, er de heldigvis ikke også nødvendigvis også forbundet kausalt, tror vi da nok.[12] I almindelighed kan man sige:
A sker (held-tiltrækker begivenhed eller handling), og derefter B sker;
Derfor A inspirerede B.
Hvor går heldet hen, når det forsvinder?
Heldige noter (de kom med, andre gjorde ikke ...)
<references>