|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Erwin Schrödinger''' blev født [[1887]] i [[Wien]]. Han blev i byen og studerede [[fysik]] ved [[univers]]itetet i Wien. Efter at have aftjent værnepligt i den [[østrig]]ske [[hær]] i [[1. Verdenskrig]], genoptog han sin karriere som [[fysik]]er, først som den [[gal]]e [[professor]] ''Max Wiens'' [[as]]sistent ved [[univers]]itetet i Jena, men hurtigt fik han sneget sig til studieophold på [[København]]erskolen hos [[Niels Bohr]] på [[Bleg]]damsvej..<br /> | | [[Fil:Skrodinger.jpg|thumb|636px|right|[[Eks]]emplet [[Medier|med]] [[kat]]ten er vilkårligt. '''Erwin''' havde en kat ved navn ''Lucifer'', som han inderligt [[had]]ede, og dét er måske forklaringen på hans opstilling af [[tanke]][[Ekspropriation|eksperiment]]et. Da vi her på Spademanns er [[and]]erledes [[human]]istiske ''og'' [[Følelser|empati]]ske, har vi i stedet arrangeret en opstilling med nogle [[an]]dre [[Lille|små]], [[pels]]ede [[dyr]], som er ganske uforudsigelige ...]]'''Erwin Schrödinger''' blev født [[1887]] i [[Wien]]. Han blev i byen og studerede [[fysik]] ved [[univers]]itetet i Wien. Efter at have aftjent værnepligt i den [[østrig]]ske [[hær]] i [[1. Verdenskrig]], genoptog han sin karriere som [[fysik]]er, først som den [[gal]]e [[professor]] ''Max Wiens'' [[as]]sistent ved [[univers]]itetet i Jena, men hurtigt fik han sneget sig til studieophold på [[København]]erskolen hos [[Niels Bohr]] på [[Bleg]]damsvej..<br /> |
| I [[1926]] offentliggjorde ''Schrödinger'' så den første af fire berømte artikler om [[bølge]]mekanik, hvori han udregner en bølgeligning for [[Kvantum-zeno effekten|temporalt kapriciøse systemer]]. Som det er beskrevet i [[disse]] [[hemmelig]]e [[papir]]er, så illuminerer bølgemekanikken den [[bizar]]t [[Inflation|unduler]]ende og [[ofte]] [[Paradoks|ulogiske]] [[kvant]]everden. | | I [[1926]] offentliggjorde ''Schrödinger'' så den første af fire berømte artikler om [[bølge]]mekanik, hvori han udregner en bølgeligning for [[Kvantum-zeno effekten|temporalt kapriciøse systemer]]. Som det er beskrevet i [[disse]] [[hemmelig]]e [[papir]]er, så illuminerer bølgemekanikken den [[bizar]]t [[Inflation|unduler]]ende og [[ofte]] [[Paradoks|ulogiske]] [[kvant]]everden. |
| ''Schrödinger'' opfandt til lejligheden udtrykket [[sammenfiltring]] for den [[mær]]kelige [[kvant]]eforbindelse [[mellem]] [[Sammensatte ord|sammenflettede partikler]], der ''ikke'' er sammen, og han udtænkte [[tanke]][[Ekspropriation|eksperimentet]], hvor en [[kat]] i en [[Gift|kasse]] er ''samtidigt'' død og levende.<br /> | | ''Schrödinger'' opfandt til lejligheden udtrykket [[sammenfiltring]] for den [[mær]]kelige [[kvant]]eforbindelse [[mellem]] [[Sammensatte ord|sammenflettede partikler]], der ''ikke'' er sammen, og han udtænkte [[tanke]][[Ekspropriation|eksperimentet]], hvor en [[kat]] i en [[Gift|kasse]] er ''samtidigt'' død og levende.<br /> |
Nuværende version fra 14. aug. 2016, 00:06
Erwin Schrödinger blev født 1887 i Vin. Han blev i byen og studerede fysik ved universitetet i Wien. Efter at have aftjent værnepligt i den østrigske hær i 1. verdenskrig, genoptog han sin karriere som fysiker, først som den gale professor Max Wiens assistent ved universitetet i Jena, men hurtigt fik han sneget sig til studieophold på Københavnerskolen hos Niels Bohr på Blegdamsvej..
I 1926 offentliggjorde Schrödinger så den første af fire berømte artikler om bølgemekanik, hvori han udregner en bølgeligning for temporalt kapriciøse systemer. Som det er beskrevet i disse hemmelige papirer, så illuminerer bølgemekanikken den bizart undulerende og ofte ulogiske kvanteverden.
Schrödinger opfandt til lejligheden udtrykket sammenfiltring for den mærkelige kvanteforbindelse mellem sammenflettede partikler, der ikke er sammen, og han udtænkte tankeeksperimentet, hvor en kat i en kasse er samtidigt død og levende.
Schrödinger måtte i 1933 lide den tort at skulle dele Nobelprisen i fysik med Paul Dirac for deres "opdagelse af nye, forbrugervenlige former for atomenergi."
I sine senere år skrev Schrödinger flere bøger. Blandt de mest indflydelsesrige var "Hvad er liv? Det fysiske aspekt af den levende celle" (1944), hvori han foreslog, at livets genetiske information er lagret i et aperiodisk krystal. Bogen inspirerede Francis Crick og James Watson til at søge efter dette DNA-krystal, og efter en hurtig konference med Erwin over mobiltelefonen en onsdag i 1953, så fandt de DNA-strukturen, og endnu en Nobelprisen var hjemme!
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.