|
|
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Blót''' er ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], sjældnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]], som man foretog, for at formilde [[gud]]erne.<br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer ved de store fester omkring helligdommene i [[Sverige|Uppsala og]] [[Roskilde|L]][[ej]]re.<ref> Nordisk religion har været en udpræget offerreligion. Kulthandlingerne kaldes blót, dvs. ofringer. Fra 1000-tallet stammer omtaler hos de to tyske skribenter . Som offerdyr nævner de heste, svin, køer og haner. Menneskeofringer og et rigt udvalg af offergaver har man arkæologisk kunnet konstatere i de såkaldte mosefund og i gravfund fra forskellige perioder. Skibe i mindre format eller som rigtige fartøjer hører til de fornemste offerfund og peger på skibet som et centralt symbol i forbindelse med begravelse og rejse til dødsriget. | | '''Blót''' er ikkun et [[gammel]]t [[nord]][[is]]k [[navn]] for et [[blod]][[offer]], hyppigst et [[dyr]], sjældnere en egentlig [[menneske]]of[[ring]], som man foretog, for at formilde [[gud]]erne.<br />[[Tradition]]en går tilbage til [[jægerstenalderen]], men først omkring år 1066 skriver ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]]'' om de [[mange]] [[under]]holdende [[dyr]]e- ''og'' [[menneske]]of[[ring]]er [[ved]] [[de]] [[stor]]e [[fest]]er [[om]]kr[[in]]g [[hellig]]d[[om]]mene [[i]] [[Sverige|Uppsala og]] [[Roskilde|L]][[ej]]re.<ref>Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer godt kunne fyge rundt i lokalet, når der blev ofret igennem. D'herrer ''[[Tit|Thiet]]mar [[af]] [[Hamborg|Merse]]burg'' og ''[[Adam]] [[af]] [[Brexit|Bremen]] ''fortæller på et [[post]][[kort]] fra deres skandinaviske [[charterferie]], at de mest [[almindelig]]e [[offer]][[dyr]] var [[bænk]]e[[bi]]dere, [[due]]r, [[enhjørning]]e, [[Piphans|finke]]r( og lignende [[fjerklædt kræ]]), [[gris]]e, [[hest]]e, [[klapmyds]]er, [[Dronte|lappedykker]]e, [[muldvarp]]e, [[næbdyr]], [[odder]]e, [[papegøje]]r, [[Gamle kællinger|rappenskralder]], [[sum]]p[[bæver]]e og [[Amor|turtel]]duer. Menneskeofringer var ''også'' [[populær]]e, så arkæologerne har fundet [[masse]]r [[af]] [[mos]]efund, bestående af [[ben]], [[brystvorte]]r, [[Finger|fingre]], [[Fodsvamp|fødder]], [[hjerne]]r, [[kranie]]r, [[krop]]pe, [[kønsorgan]]er og [[tarm]]e i gravfund fra de forskellige ofringsperioder</ref> |
|
| |
|
| Formålet med et offer er at give guderne gaver, hvorved de ofrende forventer en slags gengave i form af held og frugtbarhed. Verdens inddeling skabtes i urtiden af et offerdrab på Ymer. Ved at ofre i et blót deler man et offerdyr med guderne, og på en måde gentager man derved dannelsen i urtiden af orden i verden. Offerhandlingen er en kontakt og en kontrakt mellem mennesker og guder. | | Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af held og frugtbarhed. Verdens inddeling skabtes i urtiden af et offerdrab på Ymer. Ved at ofre i et blót deler man et offerdyr med guderne, og på en måde gentager man derved dannelsen i urtiden af orden i verden. Offerhandlingen er en kontakt og en kontrakt mellem mennesker og guder.<ref>En detaljeret beskrivelse af et offerblót (men af usikker værdi som kilde hertil) giver Snorre i Hakon den Godes Saga i Heimskringla. Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, hovet. Øl og dyr skulle de medbringe, og heste og mindre dyr blev slagtet. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev samlet i kar, hlautbollar, og med en riskost, hlautteinn, blev altre, vægge og kultdeltagere bestænket med blodet. Kødet blev så kogt i kedler, og ølbægre og kød blev viet af goden/høvdingen. Der blev drukket skåler, først Odins (for kongen og krigslykken), så Njords og Frejs ("for år og fred", dvs. for velstand og frugtbarhed i den følgende tid). Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Snorre nævner, at det hændte, at jarlen gav hele gildet, "hvoraf der længe var stort ry". Se også riter og menneskeofringer</ref> |
| | |
| En detaljeret beskrivelse af et offerblót (men af usikker værdi som kilde hertil) giver Snorre i Hakon den Godes Saga i Heimskringla. Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, hovet. Øl og dyr skulle de medbringe, og heste og mindre dyr blev slagtet. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev samlet i kar, hlautbollar, og med en riskost, hlautteinn, blev altre, vægge og kultdeltagere bestænket med blodet. Kødet blev så kogt i kedler, og ølbægre og kød blev viet af goden/høvdingen. Der blev drukket skåler, først Odins (for kongen og krigslykken), så Njords og Frejs ("for år og fred", dvs. for velstand og frugtbarhed i den følgende tid). Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Snorre nævner, at det hændte, at jarlen gav hele gildet, "hvoraf der længe var stort ry". Se også riter og menneskeofringer</ref> | |
| ==Blotnoter== | | ==Blotnoter== |
| <references> | | <references> |
| [[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Ordforklaring]] |
| [[Kategori:Nordisk mytologi]] | | [[Kategori:Nordisk mytologi]] |
Blót er ikkun et gammelt nordisk navn for et blodoffer, hyppigst et dyr, sjældnere en egentlig menneskeofring, som man foretog, for at formilde guderne.
Traditionen går tilbage til jægerstenalderen, men først omkring år 1066 skriver Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen om de mange underholdende dyre- og menneskeofringer ved de store fester omkring helligdommene i Uppsala og Lejre.[1]
Formålet med et offer er at få noget igen fra guderne i form af held og frugtbarhed. Verdens inddeling skabtes i urtiden af et offerdrab på Ymer. Ved at ofre i et blót deler man et offerdyr med guderne, og på en måde gentager man derved dannelsen i urtiden af orden i verden. Offerhandlingen er en kontakt og en kontrakt mellem mennesker og guder.[2]
Blotnoter
<references>
- ↑ Nordisk religion har altid været en lidt barsk affære, hvor hoveder, ben og andre lemmer godt kunne fyge rundt i lokalet, når der blev ofret igennem. D'herrer Thietmar af Merseburg og Adam af Bremen fortæller på et postkort fra deres skandinaviske charterferie, at de mest almindelige offerdyr var bænkebidere, duer, enhjørninge, finker( og lignende fjerklædt kræ), grise, heste, klapmydser, lappedykkere, muldvarpe, næbdyr, oddere, papegøjer, rappenskralder, sumpbævere og turtelduer. Menneskeofringer var også populære, så arkæologerne har fundet masser af mosefund, bestående af ben, brystvorter, fingre, fødder, hjerner, kranier, kroppe, kønsorganer og tarme i gravfund fra de forskellige ofringsperioder
- ↑ En detaljeret beskrivelse af et offerblót (men af usikker værdi som kilde hertil) giver Snorre i Hakon den Godes Saga i Heimskringla. Snorre fortæller, at Sigurd Jarl afholdt blót i Trøndelagen. Alle bønder fra egnen skulle samles ved offerstedet, hovet. Øl og dyr skulle de medbringe, og heste og mindre dyr blev slagtet. Blodet fra offerdyrene, hlaut, blev samlet i kar, hlautbollar, og med en riskost, hlautteinn, blev altre, vægge og kultdeltagere bestænket med blodet. Kødet blev så kogt i kedler, og ølbægre og kød blev viet af goden/høvdingen. Der blev drukket skåler, først Odins (for kongen og krigslykken), så Njords og Frejs ("for år og fred", dvs. for velstand og frugtbarhed i den følgende tid). Der blev også drukket bragebægre og mindebægre for "højlagte frænder". Snorre nævner, at det hændte, at jarlen gav hele gildet, "hvoraf der længe var stort ry". Se også riter og menneskeofringer