For den som ikke ved, hvilken større provinsby han styrer imod, er intet navigationsinstrument nyttigt
Kombinationen af GPS og hovedet under armen, har vist sig at kunne forårsage vand i hovedet[1] - og knæene.
De første gps'ere krævede ikke strøm, men var heller ikke helt pålidelige.
Bryggerhesten Børge, der ellers var lidt af en kraftkarl, havde næsten ikke kræfter til at dyrke sin hobby, efter at den fik installeret gps i 1977.
GPS er en forkortelse for Globalt Prokrastinerings System. Navnet bruges nu om nogle små apparater, som man installerer i sin bil for at kunne finde vej.[2]
Desværre lader det til, at når GPS'en kommer ind, fiser fornuften ud:
|
|
|
Drej til venstre ved havnekanten og fortsæt 2,8 km til Ærø.
|
|
|
|
Din GPS
|
PLOP!
Som regel kan en GPS'er - eller navigationsdippedut, som det hedder i fagsproget - modtage et signal fra en eller flere såkaldte satellitter. Når dette positionssignal kædes sammen med GPS'erens indbyggede kort, kan møget finde ud af, hvor du er. Systemet virker særlig fint, hvis du befinder dig på en offentlig vej, der var færdigbygget senest i 1980. Nordjyske motorveje og projekterede rundkørsler, der ikke rigtig er blevet anlagt, volder ofte systemet besvær.
Krav GPS'eren stiller
Ja, elektronik stiller krav, og GPS er ingen undtagelse.
- Der skal være skyfri himmel.
- Der skal være en cigartænder i bilen, også selv om du ikke ryger cigar.[3]
- Dimsen skal være monteret på foruden af bilen[4],
- Man må ikke befinde sig på steder, der ikke er kortlagt i nyere tid, og sidst, men ikke mindst:
- Du er nødt til at anskaffe en GPS.[5]
Den historiske udvikling
I gamle dage, hvor man ikke havde en akkumulator, man kunne slæbe rundt på, var man nødt til at bruge et kompas. Og hvad er så et kompas? Det er - med endnu et fagligt udtryk - en dingenot, der kan finde ud af, hvor den magnetiske nordpol er. Disse ædle apparater,[6] der fungerede uden brug af strøm, kan desværre ikke anvendes mere, da den magnetiske nordpol er skyllet ud i Beringshavet på grund af drivhuseffekten.
I 1957 opsendte russerne satellitten Sputnik og startede dermed kapløbet om at udvikle en GPS - det såkaldte rumkapløb. De første GPS'ere vejede 785 kg og kunne let lægge en ellers solid bryggerhest ned.
I 1987 kom vægten ned på 28 kg, og så var den liiiige ved at være der. Men desværre; når man monterede GPS'en på forruden, blev ruden trykket ind og føreren af Lada'en alvorligt kvæstet.
I 2003 var det derimod alvor. Møget vejede nu kun 1 kg, hvilket de fleste forruder kunne holde til. Desværre var prisen omkring 10 kilo, og det dækkede vejnet omfattende hverken Skåne, Halland eller Blekinge,[7] hvilket fik forsvaret til at aflyse den planlagte generobring af de tabte områder.
I 2008 er vægten røget ned på 800 gram og prisen ligger på under 2 kilo. Alle og enhver har en. Mest bilister, dog, da de på grund af den øgede hastighed på motorvejene ikke kan nå at læse vejskiltene:
|
|
|
Om 250 m tag afkørsel til højre...
|
|
|
|
Den tuttenuttede damestemme, der aldrig hidser sig op
|
VROOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOMMMMMM
|
|
|
Beregner ny rute....
|
|
|
|
Din GPS på overarbejde
|
|
|
|
Om 2,4 km tag afkørsel til højre...[8]
|
|
|
|
Hende den elektronisk tuttenuttede igen
|
VROOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOMMMMMM
|
|
|
Årh, fuck det!
|
|
|
|
Din GPS, der nu har mistet sin ellers sikre pædagogiske sans
|
Til gengæld har GPS-teknologiens uendelige milliardomkostninger skabt mulighed for at geocachere kan finde tabt Tupperware ude i skoven. Og det er på grund af GPS'en at Metrotoget kan køre uden fører.[9]
Nutiden
I dag er det helt almindeligt at have en GPS monteret i forruden. Det er ikke bare helt almindeligt, det er tilsyneladende også en almen nødvendighed, at den sådan sidder og generer dig mest muligt under kørslen.
Når du bevæger dig på gader og stræder, og i særdeleshed på motorvejen, så er det uundgåeligt, at du skal have sådan en bastard til at fortælle dig vejen. Guderne må vide, at du på præcis samme tidspunkt i går, var præcis det samme sted, mens du hørte præcis den samme sang på, på præcis den samme radiokanal. I morgen gentager hele scenariet sig igen.
Men alligevel skal har du en GPS i forruden. Det søde lille apparatur, der så insisterende kan spolere dit humør og dine køreevner bedst muligt.
Fremtiden
Hele verden i en og samme enhed.
Om føje år vil GPS-enheden være fast installeret i bilen og selv overtage styringen. På den måde vil al tale om indbyggede alkometre forstumme. Du kan bare kæve den, sætte dig bag rattet og fortælle elektronikken, hvor du skal hen:
|
|
|
Desværre. Kan ikke finde Hillehøpsrødhipsgade på kortet. Vent venligst. Politiet er tilkaldt.
|
|
|
|
Den skide GPS'er igen
|
Nå, ja. Intet er perfekt.[10]
Det med småt
- ↑ Bare se på Milena Penkowa
- ↑ Og nogle gange for at kunne finde bilen om bord på en færge, der er på vej til Polen
- ↑ Dette kræver at du har en bil. Ellers må du rende rundt med en akkumulator, der let kan veje 5-10 kg - pas på ryggen!
- ↑ Indersiden, helst. Ellers kommer vinduesviskerne i vejen.
- ↑ Hvorfor? Fordi jeg siger det!
- ↑ For slet ikke at tale om en sekstant
- ↑ Danmark til Po-sletten!!!
- ↑ Man mener at grunden til de mange spøgelsesbilister er de GPS'er, der i stedet siger "Vend Om"
- ↑ Selvom det nu også hjælper, at der er lagt skinner
- ↑ Men jeg er blevet meget bedre til fransk, takket være min franske damestemme ...
