<span class="mw-page-title-main">Ib Schønberg</span>

Tjener Sørensen læser de lokale nyheder i køkkenet på Rønneby Kro

Ibbermand i sin aller-allerførste filmrolle fra 1922. Han ligner sig selv, tyksakken t.v. Stående ses en tidligere inkarnation af Kaptajn Haddock Karl Stegger

Her viser vor panserbasse kollegaen Arthur Jensen hen til Amagergade, hvor der er et ledigt job som vicevært

Prokurist Birger får skæld ud af sin ambitiøse kone, spillet af Karin Nellemose, der ikke er vred, men skuffet. Nej, så var hun meget sødere i Baronesssen fra Benzintanken

Ib Schønberg, fulde navn Ib Christian Albert von Cotta Schønberg blev født helt tilbage i 1902 og døde lørdag den 24. september 1955 i Skodsborg.

Ibbermands far var farmaceut. Han var pillen. Moderen var hjemmegående alkoholiker husmor.

Ibbermand var skuespiller, og for at det ikke skulle være løgn, var han også gift med sådan en; Astrid Hammer hed hun. De vidste aldrig hvor de havde hinanden.

Trind og glad

Lille Ibbermand levede af sit fyldige ydre, så slankekure var bandlyst. De kan vel lige se for Dem, en Ibbermand på 42 kg, der løber H.C. Andersen-maraton og spiser klid til morgenmad? Nej, vel? Ibbermand var stor og trind og glad og folkekær og var med i stort set alle danske film, mere end 100 stk., der handlede om alt fra Far til fire til drukkenbolten i Café Paradis.

At Ibbermands hjem var åbent for alle fremgik tydeligt at skiltet på hoveddøren:

Autografbøger modtages kl. 14-15 og kan afhentes næste tirsdag, samme tid.

— Hoveddøren

Og ville man ringe til ham, så stod nummeret såmænd i telefonbogen. Under S, kig selv efter.

Og Ib Schønberg

Ibbermands første rolle var som munk, ja, man tror det er løgn. Det var i en stumfilm fra 1922, der hed Heksen, hvor munken Ibbermand dømmer den stakkels heks i skikkelse af Astrid Holm til døden på bålet fordi hun har sagt "sgu" til bageren. Musikken var af selveste Emil Reesen, synd man ikke kunne høre den, men det var jo en stumfilm.

Siden kom tonefilmen - eller talefilmen, som det hed i baggårdene - frem, og Ibbermand blev folkeeje i 1936, da han spillede den rare betjent i Panserbasse, der handler om et lydløst maskingevær og en flygtet kriminel amerikaner. Og lille Connie, den fede unge. Og hvad er lige ideen med et lydløst gevær, når det er en tonefilm? Hmpfff.

Fremover spillede Ibbermand mest den joviale type med det gode hjerte og de lange fingre. Ikke mindst i Tag til Rønneby kro, hvor han spiller tjener Sørensen, der skriver 20 pct. i drikkepenge på regningen uden at afvente, hvad kunderne synes.

I 1949 var Ibbermand så populær, at han var med i samtlige spillefilm, der blev lavet det år. Frem til 1955 medvirkede han i 60 film, stort set uden porno bananer, dem havde vi nemlig ingen af, fordi de skulle købes med fremmed valuta.

Men han turde godt bryde sit image som glad julegris. Fx i Cafe Paradis, hvor han spiller prokurist Birger, der stræber efter at få direktørstillingen i et skotøjsfirma. Men de mange firmafrokoster nedbryder evnen til at sige nej til spiritus, så den kære prokurist ender på et nervesanatorium og må skrue grundigt ned for snaps og bajere, hvis han ikke vil ende kronisk på kølbøttefabrikken snarere end skofabrikken.

Dyrevennen

Når Ib sang om mariehønen, der flyver op imod himlen og be'r om dejligt vejr, så lå det dybt i hans gener. Dyr elskede ham. Han elskede med dyr. Han havde huset fuldt af hunde og katte, gerne i en lille pose, som han bankede på med et boldtræ, når de kære dyr ikke ville holde kæft lystre.

		Jeg vil kæmpe resten af mit liv for at dyr skal have det godt. Men det skal ske snart, for jeg har det ikke så godt.
	Ibbermand

Og det var nemlig rigtigt. Ibbermand fik lungebetændelse og kunne slet ikke komme sig igen. Efter fire måneder i sygesengen var han svundet ind til det rene ingenting og ikke engang hele Danmarks positive bølger var nok til at holde hans puls igang.

		Ku' du ikke sige noget pænt til min begravelse, Lau? Pænt be' om.
	Ib til Lau Lauritsen Jr.

Det kunne Lau Jr. godt. Bagefter blev Ibbermand kremeret, så man slap for at indvie en ekstra fløj på Bispebjerg kirkegård.