<span class="mw-page-title-main">Jakob Sunesen</span>

Vi ved ikke rigtig hvordan hr. Jakob så ud, så her er lidt nonnehumør, så teksten lettere glider ned.

Jakob Sunesen døde den 17. maj 1246 og her kunne vor beretning såmænd godt være sluttet, mere er der ikke at sige om den gamle ged.

Jamen, så godnat og sov godt

Jooooo, hans kærlige forældre hed Sune og Cæcilia Ebbesen. Det har deres helt egen artikel med et link i bunden. Og brødre havde han også, Anders, Ebbe, Johannes og Peder. Ingen søstre - sikkert en sag for ligebehandlingsnævnet.

Hr. Jakob af Møn

Lille Jakob havde et gods på Møn, hvor han var kongelig lensmand og havde til opgave at holde venderne væk, for de kom hele tiden på plyndringstogter, gjorde de, så det næsten ikke var til at sidde på terassen med en kop kaffe i fred og ro. Men Jakob anede ikke hvor heldig han var, for ovre i Asien rendte Djengis Khan rundt og invaderede Risland, se det var i en helt anden boldgade.

Men Møn, herregud, ja, det kunne han slet ikke nøjes med, denne sande kirkens mand, han havde også godser i Roskilde og Holbæk, ja, helt oppe i Nordsjælland, så der ikke var så langt til Malmø, hvis han skulle hente noget billig chokolade.

Man havde sgudda ikke kaffe og chokolade dengang!

Nå? Men det var nu heller ikke fordi hr. Jakob var så meget hjemme ved kaffestellet, for kong Valdemar ville hele tiden have ham med på krigstogter, fx ved Lena i Sverige i 1208, hvor hr. Jakob kun slap fra danskernes nederlag ved at lade som om han var socialdemokrat.

Noget skal man jo få tiden til at gå med

Og skulle han ikke på krigstogt for kongen, så skulle han forhandle ham ud af en gidselsituation, hvor den ærede konge var blevet taget med bukserne nede under en jagttur til Lyø i 1223. To år fik den ærede konge lov til at sidde som gidsel hos grev Henrik af Schwerin, før greven blev så træt af at høre på alt hans lort, at han selv lånte ham løskøbelsessummen. I mellemtiden var det hr. Jakob der bestemte næsten alting i Danmark, så han blev da lidt ærgerlig, da Valde kom dalrende hjem igen.

Ellers slappede hr. Jakob lidt af ved at være høvedsmand for de besatte områder øst for Elben, hvis der kom kurrer på tråden imellem polakkerne og tjekkerne, det var jo meget normalt dengang, ikke som i dag, hvor vi alle er medlem af EU.

Moderne boligbyggeri

Som en sand milliardær kirkens mand byggede hr. Jakob en kirke i Auderød, byggede lidt til ved Roskilde Domkirke og gav gods og jord til Sorø kloster, fordi han var så ked af, at nonnerne aldrig måtte få noget. Han blev også en vaskeægte broder i kannike-ordenen. Så hvis du går igennem Lille Kannikestræde i København, så er den en lille smule opkaldt efter ham.

En kunstners fortolkning af hr. Jakobs sidste timer.

Hvad har jeg dog ikke set med disse øjne!

Sagde hr. Jakob på sit dødsleje. Ikke alene overlevede han alle sine brødre, men også sine tre sønner: Kammermester Andreas Jacobsen døde i 1223, biskop Peder Jacobsen i 1225 og Johannes Jacobsen i 1240. Og for at hr. Jakob ikke skulle more sig alt for meget, nåede han også at se Danmark gå neden om og hjem og Hvideslægten miste sit nære forhold til Kongehuset efter den store kødpølseskandale, som vi ikke skal komme nærmere ind på her.

Hvorfor helvede hed børnene Jacobsen?

Sådan var det jo den gang, ikke. Når faren hed Jacob, så hed sønnen Jacobs søn. Ideen kan selvfølgelig ikke bruges i dag, hvor ingen ved, hvem ens far er, men det er jo omkostningen ved sæddonation. Ja, og så det, at den samme person let kan blive far til 100 børn.