Parkeringsvagter er en klart top-hitter, på listen over dette samfunds mest destruktive masseødelæggelsesvåben, og er samtidig en af de plager, der overgår Syfilis i et alt for sent udviklet stade. En anden sammenhæng med Syfilis er, at parkeringsvagter som oftest taber enhver intelligenstest i konkurrence med Treponema pallidum[1].
|
|
Har du spyttet på dit P-svin i dag?
|
|
|
Klistermærke på parkeringsskilt på Østerbro om daglige pligter
|
Parkeringsvagternes opståen
Tilbage i 1950'erne havde Josef Stalin stadig interneret et større antal tyskere, som han havde overtaget efter 2. verdenskrig. Tyskerne havde, selv efter 10 år i lejre i Sibirien, ikke helt lagt deres vaner med formynderi og "Ordnung muss sein" på hylden.
Derfor besluttede den mest sadistiske lejrkommandant i Gulag sig for, at han ville lave et eksperiment, hvor han udvalgte et antal tyske fanger (som nu havde modtaget supplerende opdragelse i kommunisme) og isolerede dem i en særlig lejr, hvorved man fremavlede de første deltagere i regimet "Kommunist-Nazisme". Kombinationen af tidligere lejr-vagter fra KZ-lejrene, efteruddannet i kommunismens ånd, skulle vise sig at være noget nær perfekt til det følgende eksperiment.
Herfra gik det stærkt! Lejrkommandanten gav alle de udvalgte deres egen bødeblok, uden dog at give dem priviliger svarende til politiets, og så gik de ellers amok i lejren. Ikke så snart var der gået et par sekunder, før den frådende horde af nyuddannede "parkeringsvagter" havde kastet sig over alle køretøjer - fra cykler til togvogne - og havde udskrevet et utal af bøder, der hang alle steder!
Forsøget endte kaotisk! Indtægterne i Gulag-lejrene modsvarede på ingen måde den enorme mængde af bøder, der blev stanget ud til højre og venstre. Økonomien kollapsede og alle for hånden værende materialer blev anvendt til at udvikle større bødeblokke og mere sadistiske sofistikerede metoder til at øge bødemængden. Da der efterhånden ikke var flere at give bøder, gik de nu Zombie-agtige vagter i gang med at nedlægge de sidste tilbageværende parkeringspladser, at få opsat endnu flere forbudsskilte og vedtage restriktioner, som gjorde, at man nu kunne udskrive flere bøder til samme køretøj inden for få timer.
Sult og armod væltede ned over lejren. Selv Stalin indså, at dette forsøg var rendt fuldstændig i hegnet, og at man for alt i verden måtte sørge for, at dette umenneskelige og fejlslagne forsøg aldrig kom til resten af verdens kendskab. Men Pandoras æske var åbnet.
Man havde fået skabt et samfund så uhyggeligt og så umenneskeligt, at det var nødvendigt at destruere det omgående, for at resten af verden ikke gik under, tynget ned af uendelige mængder af uberettigede parkeringsafgifter.
Stalin befalede en afspærret sikkerhedszone i en radius af 200 km, hvorfra intet levende måtte slippe ud. Derefter lod han lejren - og alt deri - bombe med Napalm og syre. Det siges at den ophobede mængde af bøder brændte i to år og oplyste himlen med et klart lys, der kunne ses mange hundrede kilometer væk. Solen formørkedes om dagen og den efterfølgende atomvinter forårsagede hungersnød i samtlige omkringliggende straffelejre. Gulag havde fået sit grumme rygte - alt sammen som følge af et skingrende vanvittigt eksperiment.
Brødebetynget henvendte Stalin sig til FN og sammen fik de indskrevet i menneskerettighederne, at "Parkeringsvagter" ikke måtte bruges som forsøg på levende mennesker.
Glemsel og genopstandelse
I begyndelsen af 1960'erne blev de sidste overlevende krigsfanger løsladt fra Gulag og sendt til Østtyskland. Her mødte de et samfund, der i mellemtiden havde fået et større antal biler Trabanter og Ladaer. Biler og mennesker myldrede rundt mellem hinanden, og selv om der kunne være mange års ventetid på at få adgang til en bil, manglede der alligevel orden, når de små og grimme biler skulle parkeres.
De hjemvendte havde hørt om det mislykkede forsøg i lejren ikke så langt fra deres. Alligevel besluttede de sig for at gøre endnu et forsøg på at få orden på parkeringssituationen i Berlin, og myndighederne tog derfor initiativ til at opdrage svin til at holde orden på parkeringspladserne.
Begrænset af deres fysiologi, kunne svin naturligvis ikke udskrive helt den samme mængde af bøder, og som sådan kunne de blot skubbende og gryntende gå omkring og opføre sig tilpas utilstedeligt, og samtidig tilsikre at bilisterne ikke bare gjorde som det passede dem.
Den moderne parkeringsvagt var opfundet!
I starten huserede de langs Berlinmuren, hvor de både kunne overvåge trafikken over langs muren, og samtidig fordoble den årlige omkostning til en "trabi" ved at udstikke en p-bøde[2] til de tilfældigt parkerede køretøjer. Siden spredtes konceptet over landegrænserne, og endte som en pandemi!
I 1968 kom parkeringsvagterne til Danmark, og startede straks med at slå ungdomsoprøret ihjel i København, ved at placere uberettigede bøder bag vinduesviskeren på alle Citroën 2CV'er de kunne finde. Ingen fra universiteterne magtede derefter at gøre egentligt oprør, da de i stedet nu var tvunget til at koncentrere sig om at få finansiering til deres eksplosivt voksende studiegæld.
Forsamlingssteder og vaner
Parkeringsvagter forsamler sig generelt alle steder, hvor der er biler. Under uddannelsen lærer de tilsyneladende at være nogle selvretfærdige bastarder, der giver bøder "fordi de kan", eller "fordi det er deres ret". Hensynet til andre mennesker er forlængst bortgået fra deres univers, og i stedet hersker hensynet til mesters pengepung.
Parkeringsvagter er i dag indbegrebet af samfundets usleste afskum i manges øjne. Derfor bliver de udsat for megen fuldt fortjent spot og spe, og er skydeskive for alt fra menneskehedens mest indebrændte aggressioner over spytklatter til brosten. Selv om de "bare passer deres job".
Af den grund ses parkeringsvagter ofte i stimer af to ad gangen. Det er så også meget praktisk, da man således har tilsikret at have mindst én som holder vagt, mens den anden render og ruller sig i mudderet eller leder efter godbidder i græsset. Dog tør de ikke længere patruljere ude ved Christiania, for hashhandlerne giver dem bøllebank, fordi de generer parkerede kunder på Refshalevej.
Privat parkering
I nyere tid er der kommet "private parkeringsselskaber", der fungerer ved at de indgår aftaler med lodsejere (Typisk indkøbscentre) om at forvalte parkeringen på området. Herefter opsætter de en myriade af skilte og nedlægger et antal parkeringspladser. Så sender de endelig et antal privatansatte parkeringsvagter ud, med en medfølgende instruks om at skrive alt!
Vagterne hos "de private" er typisk de svin som ellers skulle være slagtet på grund af sindssyge dem, der grundet total mangel på pli og evne til at kommunikere, ikke har kunne opnå ansættelse hos den offentlige parkeringssektor.
|
|
Hvad så, P-svin? Har du sørget for, at der var en børnefamilie, der ikke havde råd til tøj for nyligt?
|
|
|
Et hvert anstændigt menneske om at se en fra et parkeringsselskab i gang med at skrive en afgift
|
Da verden indtil videre har valgt at leve i uvidenhed om de forfærdelige begivenheder i Gulag tilbage i 1950'erne, har man i store træk været totalt uforberedte på denne aktion, uanset hvor direkte den måtte være rettet mod verdensfreden!
Det betyder så, at der ikke findes nogen som helst form for klage- eller ankemulighed, når et svin en fra et firma som rimer på "neuro-park" har sat en billet i din forrude. Det er ikke engang tilladt at pakke vedkommende ind i et tæppe, og køre ham/ hende ud på et øde sted og slippe af med sine aggressioner. Den går bare ikke![3]
Det er jo dit eget ansvar, hvor du parkerer. Heldigvis er der stadig mange centre og butikker, der ikke har valgt at lade deres matrikler terrorisere af private parkeringsselskaber. Valget er dit ...
Noter om parkeringsvagter
- ↑ Syfilis-bakterien - det hedder den altså.
- ↑ Dengang kostede sådan en 10 D-mark.
- ↑ Som sagt, med mindre det er på Christiania