<span class="mw-page-title-main">Kvanteteorien</span>

Gud spiller ikke med terninger

— Albert Einstein om determinisme

Jo han gør! Jo han gør! Jo han gør!

— Niels Bohr om at bruge retorik til at få ret

Kvante-teorien er et populært udtryk for det, som vi seriøse videnskabsfolk rettelig kalder for kvantefysik (eller kvantemekanik). Det er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stoffers mekaniske egenskaber på atomart niveau og endnu mindre (subatomart) niveau. Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi, har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner og anden tågesnak. I starten af det 21. århundrede var der meget tale om kvantecomputere og alle deres vidunderlige egenskaber. Men kvantecomputere viste sig at være en gaveæske med et blandet indhold, og ligesom med hjernetransplantationerne tidligere i samme århundrede, så er der veje, man ikke skal følge og gaveæsker, man ikke skal åbne.

Hvor går lyset hen, når det går ud?

— Max Karl Ernst Ludwig Planck om entanglement mellem lys og kontakt

Kvantemekanik har fået sit navn fra planten kvan, fordi vi syntes det lød sejt. Men det er jo ikke nok bare at opfinde kvantemekanikken; vi skulle også have fat i nogle kvanter til at eksperimentere med. Det fik vi så hos Materialisten.
Efter nogen eksperimenteren frem og tilbage, skrev jeg en doktorafhandling om emnet og offentliggjorde den i det videnskabeligt anerkendte tidsskrift New Scientist. Herunder følger et par eksorbitante uddrag fra min fremragende afhandling.

Et par eksorbitante uddrag fra min aldeles fremragende afhandling

• Energi bevæger sig nogle gange i fuldt firspring, hvor man ellers - klassisk set - (fejlagtigt) ville forudsige, at ændringen sker kontinuerligt. Det gør den altså bare ikke!!!
• Dette fænomen er bl.a. iagttaget i et meget lille atom, hvor elektronen skifter energiniveau i kvantespring, fordi Schrödinger-ligningen kun "tillader" få energiniveauer, nærmest som en slags "togskinner".
• Derfor findes der altså "forbudte" energiniveauer, hvor elektronen ikke må eksistere, og energiskiftet må kun ske i helt bestemte "mængder" (på latin heddet det quant). Så fat det dog!!!
• Lys består af en forsamling af lyskvanter, hvis antal afgør lysets intensitet. Nu om dage kalder vi lyskvanterne for fotoner. I denne sammenhæng angiver en Watt den energimængde per tid, som svarer til et 18-cifret antal fotoner i sekundet
• Og til sidst en tak til Robert Oppenheimer: Alle guten Leute lieben die Atomphysik!, som vi altid skreg i fredagsbaren i Los Alamos.

Kvantificerede noter

<references>