SPECTRE er titlen på 2015-udgaven af [James Bond]-filmene. Egentlig skulle den have heddet S.P.E.C.T.R.E., men kan De forestille Dem hvor lang tid det ville tage at ringe til Kinopalæet for at bestille 2 billetter til "S-punktum-P-punktum-E-punktum-C-punktum-T-punktum-R-punktum-E-punktum"? Man ville jo komme til at hænge i røret i næsten lige så lang tid, som hvis man havde ringet til lægevagten med tre indlagte tissepauser og en mellemmad.
Handlingen
Ja, handling er et stort ord, og det er der jo ikke meget af i denne film. Man sidder nærmest og småblunder i biffen, mens det ene kedelige naturlandskab efter det andet fiser forbi én. Men det starter altså i Mexico City, hvor agent 007 forklædt som et anorexi-spøgelse sprænger et hus i luften for at stjæle en blækspruttering fra den onde, onde Marco Sciarra, som bliver smidt ud af en helikopter og begravet i Rom.
Men ikke nok med det! SPECTRE har infiltreret den engelske efterretningstjeneste med et ondsindet program, der blotlægger hele MI5's porno websurfing, så forbryderorganisationen kan følge med i alt hvad de laver, lidt ligesom Echelon, google og Microsoft gør mod alle os andre. Der er ikke andet for Bond at gøre, end at voldtage Sciarras enke, så han kan blive forfulgt af psykopaten Mr. Hinx, der trykker folks øjne ud for et godt ord.
Nå, så må James låne Casper Christensen en pistol, så han kan skyde sig selv i krydderen og James kan forføre hans søde datter dr. Madeline på et beskidt hotel i Marokko. Efter en kedelig togtur viser det sig, at James' papbror ikke alene har et åndssvagt navn, men også er blevet tandlæge, der borer huller i folks kranier, men så eksploderer hele mulletjavsen og James rejser hjem til London med sine moderigtige solbriller.
Her slår han sig sammen med M, Q og Miss Moneypenny[1] om at skyde Blofeld ned med helikopter, så Westminster Bridge må spærres i flere timer og folk kommer for sent på arbejde med en tæskelam undskyldning om, at "jamen, djæms bårnd skulle liiiige vælte en helikopter ud over hele broen, mand". Umuligt at forsvare, det er ren fyreseddel.
Længde
Nå, du troede lige vi ville skrive noget frækt her, hvad? Længde, ha ha ha, ja nu kan vi godt se det. Måske skulle vi have skrevet varighed, men det er så let at være bagstiv bagklog. Hele herligheden varer kun 148 minutter, men det føles som flere timer.
Musik, musik
Og musik skal der til. Derfor synger den unge smørtenor Sam Smith et lille nummer, "Hvem fa'en har skrevet på væggen", der naturligvis bliver nr. 1 på den engelsk hitliste, der i øvrigt blev nedlagt i 2011.
Med i opløbet om titelmelodien var naturligvis også danske Lukas Graham med deres 007 years. Men da filmselskabet opdagede at de var christianitter, så blev der lukket for det varme vand, det er klart.
Kritik
Kritikken var nådesløs, men retfærdig:
|
|
Tænk at bruge 250.000 papirblomster i sådan en lille lortefilm. Hvor fa'en skal pengene komme fra? Det er os forbrugere, der får hele regningen, hvad fanden tænker de på?
|
|
|
P. Petersen, Ølgod Tidende
|
Og aftenavisen Morgenposten skrev:
Censur
- I [Indien] blev det rapporteret, at Filmcensuren havde fjernet kyssescenerne med Monica Belluci, Daniel Craig og Léa Seydoux[2]. De havde desuden fjernet lyden ved alle bandeord, hvilket fik mange indere til at tro, at der var tale om en stumfilm.
- I Danmark blev dele af filmen forbudt, fordi der ikke var nogen pornoscener i.
- I Finland måtte børn kun se filmen i følgeskab med en voksen, da de hurtige spring mellem scenerne kunne forvolde tissetrang.
- I Bangladesh blev filmen forbudt, da den indeholdt madscener. Og den slags er jo ikke til at holde ud, når man ikke har smagt pølse i flere år.
- ↑ Miss Moneypenny spilles i denne film af en kvinde, selv om Selvglædeforeningen af 1959 forsøgte at få deres formand, Ole-Bent, i rollen. Nå, bedre held næste gang.
- ↑ Det udtales sødø. Knap så glamorøst, ikke.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.