Selv om 1947 ikke gør meget væsen af sig, var det et af de helt store år hvad angår fødsel af popstjerner.
- Og så var der flyulykken i Kastrup Lufthavn, der ryddede grundigt ud i stakken af nordiske kendisser.
- Og dødehavsrullerne, som bliver fundet imellem nogle forårsruller i en grotte. Den heldige finder, hyrden Muhammed edh-Dhib, var inde og lede efter en ged.
- Og endelig var der grundstoffet Prometium, der lukkede det sidste hul i den periodiske tabel, så den nu er helt tæt.
Særprægede begivenheder
- 4. januar - Det første nummer af det storsælgende tysksprogede blad Der Spiegel udgives - i starten som fagblad for glarmesterlauget.
- 8. januar - David Bowie beames ned til jorden og får straks kælenavnet Ziggy.
- 26. januar - Gerda Neumann og arveprins Gustav Adolf af Sverige omkommer i Danmarks største flyulykke, da KLM sætter en lærling til at oplåse haleroret. Det får han ikke lige gjort, før han beordres til at hente ti bajere.
- 7. februar - Flemming Bamse Jørgensen springer ud, helt oppe fra Gud.
- 21. februar - Edwin Land demonstrerer sit nyudviklede Polaroid kamera, hvor det færdige billede popper ud af kameraet efter et par minutter, for de mange fremmødte ved blindekongressen i New York.
- 12. marts - Harry S. Truman udsteder sin Truman-doktrine, der forbyder alle andre end USA's præsident at vælge først, når frikadellerne sættes på bordet. Det bliver begyndelsen på Den kolde krig imellem præsident Harry og hans kusine, Uma.
- 15. marts - Ry Cooder, den amerikanske guitarist og Grammyvinder i 1988, 1993, 1995 og 1998 fødes uden arme.
- 25. marts - Elton John fødes som sjette barn af Elton Johansson, den i klassiske kredse anerkendte banjospiller.
- 14. august - Pakistan bryder ud som en selvstændig nation, da den er træt af af blive betragtet som Indiens blindtarm.
- 27. august - Den franske regering nedsætter den daglige brødration til 200 g pr. næse, hvilket sender de langnæsede franskmænd på barrikaderne. I trods navngives alle piger født på denne dag Baguette til mellemnavn. (Drengene kaldes bare Jaques, det er det sædvanlige...)
- 14. oktober - Testpiloten Chuck Yeager gennembryder som den første lydmuren, da lillemor har lavet frikadeller med nye kartofler. Flyet, en Bell X-1, lander planmæssigt en halv time senere.
- 29. november - FN opdeler Palæstina i to "ligeværdige og selvstændige stater" og siden har alt været fred og ufordragelighed mellem israelere og palæstinensere.
Årets darnske Philm
Hvem husker ikke...
- My Name is Petersen
- Sikken en nat og
- Ta', hvad du vil ha'
Ja, det var tider, var det. Hvilke klassikere! Dem tales der sikkert om i skolegårdene den dag i dag, kan vi tænke mig. Vi ville ihvertfald gerne tale om dem i kaffestuen på plejehjemmet, hvis vi ellers måtte komme derind, men ih-nej, ikke med de beskidte sokker og en ble, der ikke er blevet skiftet siden nytår.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.