<span class="mw-page-title-main">Preben Møller Hansen</span>

Preben og Svend tager sig en lille diskussion i den bedste sendetid.

Preben Møller Hansen, Danmarks sidste betonkommunist, blev født den 6. september 1929 i Brønshøj, hvor man ellers talte så pænt - dengang. Han døde den 11. september 2008, kun 79 år gammel. Preben var først og fremmest kendt for sit beskidte sprogbrug, der har sendt mangen en velopdragen kapitalistisk udbytter ud og vaske ører - eller ringe tudende hjem til mor.

Sømandsbossen

I 1968 blev Preben formand for Sømændenes Forbund og gik straks i krig mod de skide reaktionære udbytterøve, der profiterede uhæmmet ad helvede til på den danske sømands pissehamrende arbejdskraft.

Bare fordi Preben var lidt produktiv med HK'eres løn, blev han fandenpeterfisemig smidt ud af Kommunistpartiet i 1979. Nå, hvad fa'en de var sgu osse mere lyserøde end en bøsses tånegle, så op i røven med dem.

Da bryggeriarbejderne i 1985 gik i overenskomststridig ølstrejke og var ved at løbe tør for klejner, fik vores kære sømandsboss heldigvis en papkasse med 500.000 kr. af en tilfældig mand på gaden, som han straks overgav til de strejkende. Ikke at Preben ikke selv kunne have brugt pengene, for han måtte spytte ca. 5.000 kr. i familiens bandekasse hvert kvarter. Heldigvis fik han lov at beholde papkassen, til hvis det skulle være en anden gang.

Så Preben stiftede da bare sit eget skide lorteparti, Fælles Kurs, og røg direkte i Folketinget i 1987 med fire pissemandater og kom op og toppes med Svend Jakobsen (fig. 1), der ville ha', at han skulle sige "De" og "det ærede medlem" til alle de hottentotter og skidesprællere, der danderede den med fingeren i næsen og bare optrådte som lakajer for A.P. Møller og Amaliehaven og Ronald Reagan.

Men danskerne havde som sædvanlig ikke forstået en hujende fis af det hele, så ved næste folketingsvalg røg Fælles Kurs lige ad helvede til ud igen. Så sad Svend Jakobsen og røvkedede sig i Folketingets formandsstol og måtte nøjes med at sige "lortemødet er pissehævet ad helvede til" og det ville Preben sgu da skide på. For heldigvis var han endnu ikke røget ud af Københavns borgerrepræsentation, så de fik læst og påskrevet, så de måtte på valium hele koret, indtil Fælles Kurs også røg ud ved kommunalvalget.

Nå? Men Preben ville ikke være forbundsformand, når Sømændenes Forbund ikke var på størrelse med LO og Ledøje Pilefletterforening tilsammen, så han sagde farvel og rend mig i røven til lortetjansen i 1988.

Krofatter

Og hvad gør en sømandsboss uden sømandsforbund? Han åbner sgudda en skide kro af helvede til, så folk kan stoppe i sine småliberale vomme, mens de får læst og påskrevet af bossen himself. Af en eller anden grund holdt konceptet ikke helt, for Prebens holdingselskab, Fælles Konkurs, gik på røven den ene gang efter den anden. Men maden? Det var god beskidt dansk mad, når den er allerbedst, hakkedrenge og stegte løg og brun sovs og... øjeblik, jeg skal lige ha' en mellemmad. gumle, gumle

Det er jo så selvindlysende, at det gør ondt helt ud i røvhulsrynkerne, at sådan en lysende stjerne på madens himmel, må udgive en madbibel som er til at forstå: Den danske kogebog, kom den til at hedde, og det var jo meget godt, for der er ikke ret meget italiensk pizzalir over Dyrlægens Natmad. Savl!

Men hvordan var han egentlig, ham Preben?

Preben var slet ikke den hårdkogte bavian, han pustede sig op til at være. Han var så skidesød af helvede til, at han var nødt til at spille skuespil. Hør bare hvad Svend Auken har at sige:

		Der var et ansigt, der vendte udad mod offentligheden og som var præget af eder og forbandelser og voldsomme udsagn mod politiske modstandere, og så var en anden side indadtil. Den høflige, den venlige, den hjælpsomme Preben Møller Hansen
	Svend Auken

Ja, man tror det er løgn.

Ka' du sove godt, Preben! Og hils Skt. Peter, den gamle sømand!