Ikke alle stævnemøder er sjove.
Her hiver vi ekkoloddet op med fire knob.
Splitte mine bramsejl
Da jeg netop er hjemvendt fra Skoleskibet Danmark, vil jeg skynde mig at fortælle om nogle af alle de ting, jeg har lært.
Der bliver brugt et hav af fagudtryk på sådan et skib, ja, faktisk fattede jeg ikke en klap de første to måneder, og følte mig sejlet flere reblængder agterud. Nå, men så kom det, og det er faktisk ikke så svært.
De lette
Langt de fleste ord sætter man bare sø-, hav- eller vand- foran eller bagved, men ellers betyder de det samme.
Eksempler
Andre gange skal du udskifte land med vand eller sø. Eksempler:
- landgang svarer til vandgang
- landmand svarer til sømand
- landmåler svarer til vandmåler
- landmand svarer også til vandmand
Det svære er dog at vælge den rigtige forstavelse/præfix, da ord som søslange og vandslange ikke betyder det samme.
Det hedder også en sømand og ikke en vandmand eller en havmand.
Undtagelser
Hvis ordene i forvejen starter med land, skal du ikke sætte hav-, sø- eller vand- foran, men erstatte land med en af de tre muligheder, bortset lige fra, hvis det er land. Så land bliver altså til vandland. Jeg ved godt det er irriterende med alle de undtagelser, men det er derfor det tager så lang tid at blive sømand, som i øvrigt svarer til den fugtige udgave af landmand.
Så landkort svarer til søkort og landrover svarer til sørøver. Ja, her var der igen en lille afvigelse fra reglen. Noget må du altså lære udenad.
Altså svarer landgang til vandgang og landmåler til vandmåler.
De svære
Men så er der også alle de andre ord, som ikke lige er til at gætte. Gulvet hedder for eksempel dækket, selv om det ikke er lavet af gummi, hvis det er udendørs, ellers hedder gulvet dørken. Dette gælder dog ikke for bildækket, der er indendørs. Man kan gå i dørken, men dækket dækket må man gå på (forbandede forholdsord!).
Foran i båden hedder det stævnen, og det bagerste af et skib hedder agter, og højre og venstre hedder styrbord og bagbord, mens spisebordene står i kabyssen. Hvor fribordet var, fandt jeg aldrig ud af, da alle bordene hele tiden var optaget langs vandlinjen. Og så hedder det om bord i to ord, når man er ombordværende.
Når det rigtigt blæser, siger man at det river i piver i riggen.
Masten fandt jeg aldrig ud af hvad hed. Det samme med ræerne og riggen. Skøder og fald er snore eller reb, som man haler i eller slækker på. Ligesom biler kan skibe have et rat, der styrer roret.
Livet om bord
Sømænd er jo længe hjemmefra, så på et tidspunkt vil de fleste gerne i land (som her kaldes vandland) hvis de bare kan få lov til at gå i land (det hedder af samme grund landlov). Kaptajnen og styrmanden klarer sig bedre og længere ude på søen (eller havet, eller vandet), fordi de som de eneste om bord oppe på broen må fokke sextanten, som efter sigende er fuld af amningsmærker. Vi andre forsøger bare at være søstærke og lade være med at gøre for meget søvæsen ud af det. Og så kan vi jo altid kølhale svinet, mens vi holder i barmen. Tiden måles i glas, så når styrmanden har fået tilstrækkeligt med glas, går man på grund.
Og sådan er det hele vejen igennem.
Man skal også huske at vande kompas-rosen, ellers vil skibet gå ned efter nogle dage.
Nå, jeg smutter igen, jeg skal ud og trimme fenderen og splitte et bramsejl.
--Anker Bøje Bom 27.okt 2008, 20:06 (UTC) N 56 007,003 - E 12 231,452 (position)
