<span class="mw-page-title-main">Smokie</span>

Smokie på forsiden af det tyske neonazistiske organ, Bravo, der oversat til dansk betyder wienerschnitzel mit Lederhosen in der Neofundamentalistische Übergegebungsgerat.

Smokie eller Smokey som de kaldte sig oprindelig, inden Smokey Robinson gjorde vrøvl, var et britisk orkester fra England, der nød stor succes op igennem 1970'erne og lidt ind i 1980'erne, hvor det hele gik i skuddermudder. Nå pyt, orkestret eksisterer stadig og med rimelig succes endda.

	Hvis du tror du ved, hvordan man elsker mig, og du tror du ved hvad jeg mener, og hvis du virkelig virkelig gerne vil ha' at jeg bliver her, så må du vise vej!
Smokie før GPS'ens tid

Båret oppe af Chris Normans sprukne røst, der konstant led under, at han røg 40 Cecil om dagen og kun drak vand med glasskår, lavede de det den ene ballade efter den anden. Og noget rock og sådden. Nogen egentlig stjernestatus fik de sådan set ikke, for der er ingen der kan huske hvad de forskellige hedder havde en stribe melodier, som hverken passede til Swiiit, Suzi Quatro eller Mud. Derfor fandt de det hersens band og hældte de mere sentimentale melodier på dem. Det gik sådan set meget godt. Deres første single blev If you think you know how to love me, som var så stille og rolig, at vi troede kassettebåndoptageren kørte for langsomt. Snart blev Chinnichap da osse trætte af at skrive stille sange, og så skrev de Elvis Presleys hit His latest Flame om, ja næsten helt fra bunden af, men de beholdt dog musikken, og så fik Smokie sit første store hit: Don't play your rock'n'roll to me.

Elvisdrengen His latest Flame

Smokie Don't play your dittendatten to me

	Hva' fa'en ska' vi nu gøre? Nu vil folk pludselig høre dem! Og jeg gider bare ikke skrive flere sentimentale sange!
Nicky Tjinn

	Det gør ikke noget, Nicky! Vi skrev den dersens om Alice til New World i 1970... Den skriver vi sgudda bare igen!
Mike Tjapman

Og det gjorde de så - altså, skrev Living next Door to Alice og Smokie blev så glade for den, altså, men det var før det forstod, at de aldrig ville slippe af med den igen.

	Who the fuck is Alice?
Den ivrige læser, der higer efter større viden om gammel popmusik

Vi kan osse klare os selv!

... Sagde Smokie, og så begyndte de at skrive deres egne hits, som var rigtig store dengang i 70'erne, men er glemt i dag. Chinnichap var ligeglade. De havde så meget andet kørende.

De fik dog liiiige klemt et enkelt hit mere ind, ikke med Smokie, nixenbixen, men med sangeren, ham dersens Chris Norman og så hende dersens den frække lædertøs, Suzi. Stumblin' in, hed den.

Nå... Så indspillede Smokie nogle tresserhits, såsom Needles and Pins og Take good care of my Baby og så løb pigerne efter ham dersens George Michael og glemt alt om Smokie. Snøft, snøft.

Nedtur, Tut, nedtur

Så gik det jo som det skal gå for et 70'er-band: Ad helvede til. Det hele faldt fra hinanden og snart sad de igen på deres gamle værtshus i Bradford og lod som ingenting. Så fik Chris Norman et tilbud om noget sentimentalt dillerdallermusik i Tyskland, og så tog han derned. Så hørte vi ikke mere til ham.

Men ham guitaristen og ham bassisten, som ingen kan huske hvad hedder kørte bandet videre med sangeren - og dette er utrolig morsomt - fra Black Lace der havde spillet for England i et eller andet melodi grand prix og som allerede dengang lød som en parodi på Smokie - Alan Barton - ha! Og fandengaleme om ikke de fik lidt succes på både pladefronten og i de større pubber! Ha! Det er Alan Barton der synger på 90'er hittet Who the Fuck is Alice, som også er det første hit i England, hvor ordet fuck indgår. Nå, så døde ham dersens Alan i et trafikuheld sammen med Alan Silson, der ikke døde, og så var der lidt stille om dem igen.

Nå, ingen grund til at græde over spildt mælk. Alan blev erstattet af en levende sanger, Mike Craft, der også drak vand med glasskår i og op igennem 90'erne og 2000'erne havde gruppen en vis succes.

I dag

I dag er kun Terry Uttley tilbage af den oprindelige gruppe. Smokie håber nu kun på, at Chinnichap vågner fra de døde og skriver et nyt hit til dem. Ellers må de nøjes med hende dersens Alice, som jo forlængst er flyttet. Ak, ja.

---