Romantikken

Romantikken er en dødkedlig periode i den danske kulturhistorie, der kendetegnes ved sine overdrevne og latterligt muntre fremstillinger af naturen, mennesker (især kvinder) og dyr. Periodens brug af rosenrøde tillægsord havde så stor en overvægt, at selv den mest åndsformørkede fulderiks ord kunne komme til at fremstå som en større kærlighedserklæring.

I dag kan ingen elever i folkeskolen havde udgået at hørt eller vide noget om romantikken, da en eller anden deprimeret ventreshåndsonanist fra 60'erne, der arbejdede i undervisningsministeriet, kom i bukserne, da han læste nogle værker fra perioden, hvorefter han, stadig fyldt med glæde, besluttede at gøre disse værker til fast pensum.

Overblik

Her ses et optrin hvor Thorvaldsens statuer nægter at stå model til mere og nedlægger arbejdet

Romantikken varede i følge nogle selvudnævnte eksperter fra foromtalte undervisningsministerium, fra 1803 til ca. 1871.

Begyndelsen

Det er vigtigt at se på, hvad der denne tid skete for Danmark for at forstå romantikken. Det hele begyndte nemlig for alvor at gå galt, da Danmark vil være ven med Napoleon Bonaparte. Dette til fører at:

1. England bliver rimeligt sure på Danmark og sænker den danske flåde i 1801.
2. Danmark vil dog stadig være ven med Napoleon, så derfor bomber englænderne København i 1807.
3. På grund af de udgifter der er forbundet med at være ven med Napoleon, går Danmark konkurs i 1813.
4. I 1814 må Danmark opgive venskabet med Napoleon, og bliver tvunget til at afgive Norge til Sverige.

Med de traumer i baggagen skulle man tro, at der er nok for den danske befolkning at bearbejde. Men i stedet for selvransagelsen vælger danskerne selvbedraget og flygter ind i fantasien og kærlighedens univers, og omgiver sig med digte, eventyr og salmer bag lukkede døre langt væk fra virkeligheden og dennes besværligheder.

Enden

Men i 1864 taber Danmark endnu en krig og mister Slesvig-Holsten til preusserne. De endnu mere deprimerede danskere har svært ved at opretholde selvbedraget, og i 1872 får romantikken dødsstødet, da Darwins "Arternes Oprindelse" udkommer på dansk, og søger for at danskerne hellere vil underholdes ved at læse om naturens onde luner, end at høre på rablende fantasier.

Eksempel på romantikken

"Kvinde med suppeterrin" malet i 1889 af Vilhelm Hammershoi, er udtryk for højromantikkens stilsprog som bevidstløs changerer mellem det uskyldige og det vulgære på samme tid.

Her er et billede af guldhornene. Nej, de er sørme blevet stjålet igen!

Et godt eksempel på romantikkens forfatteres evne til at overforskønne alt de kommer i kontakt med kan med lethed findes. Se nu på disse uddrag fra Adam Oehlenschlägers digt "Guldhornene":

	Og med svævende Fied en Möe hendandser til Marken afsted. Violer hende krandser. Hendes Rosenkind brænder, hun har Lilliehænder. Let som en Hind med muntert Sind, hun svæver og smiler; og som hun iler og paa Elskov grubler — hun snubler! og stirrer og skuer gyldne Luer, og rödmer og bæver og zittrende hæver med undrende Aand, af sorten Muld, med sneehvide Haand, det röde Guld.
Adam Oehlenschläger

Fortolkning

En hver der kan bare lidt gammel dansk, kan regne ud, at han taler om en af de piger, man havde på gården i gamle dage til at udføre alt det sure arbejde, så som malkning, kornindsamling og fodring af kreaturende, både tobenene og firbenene. Det sidste folk med den slags arbejde har, er fine bløde hænder og evnen til at gå let på tå. Den eneste elskov disse kvinder fik, var når karlen, eller for den sags skyld bondemanden, havde kigget for dybt i brændevinsflasken, og den form for kontakt var det bedst at lade være med gruble over. Og så stort et chok over at støde på guld havde hun næppe fået. De fleste vil tænkte "Hurra! Hurtige penge", og så ville den ged ellers være barberet.

Konklusion

Det korte af det lange er, at Oehlenschläger og hans medforfattere fra romantikken giver den moderne dansker et forkert billede af det beskidte, deprimerende og tugtfulde 19. århundrede, hvilket kan give nutidens skoleelever et forvrænget indtryk af perioden som en kedelig og overromantisk tid, da de sikkert ikke gider at læse faktuel historie fra denne periode af dem selv.

Se også

Romantikken i dag

Se også

• H.C. Andersen
• Skattesvig
• B.S. Ingemann
• S.S. Blicher
• M.P. Møller