Versionen fra 21. mar. 2013, 12:43
All science is either physics or stamp collecting
Higgs-partiklen (eller Higgs boson) er en elementarpartikel, som videnskabsfolkene ikke kan finde, selvom de leder både højt og lavt. Partiklen menes at befinde sig i et elektrisk felt i masseværdien omkring 125 gigaelektronvolt (Gev). Higgspartiklen har en masse, der angivet i energienheden gigaelektronvolt, er i cirka dette område, hvis den ellers eksisterer. Fra forsøg med LHC’s forgænger, Large Electron-Positron Collider (LEP) i 1990’erne, ved man også, at Higgsmassen må være større end 114 GeV.[1] Ingen ved, hvad man eventuelt skal bruge partiklen til, men over for almindelige mennesker er forskerne kommet med vage antydninger om, at det har noget at gøre med bl.a. meningen med livet, sorte huller, universet, Big Bang-teorien og atomfysik.[2]
Desværre for menneskehedens ihærdige søgen efter partiklen, vil den ikke kunne findes. Oraklet Holger Bech Nielsen har haft en snak med de højere magter om sagen: Alle maskiner, som kan finde partiklen, vil gå i stykker pga. guddommelig indgriben.[3] Surt show!
Vi har fundet Hol... Higgs!
Den 83-årige Brian Flemming Valdemar Higgs måtte 4. juli[4] 2012 lide den tort at lade sig udstille på et pressemøde hos CERN i Schweiz. Da det gik op for ledelsen i CERN, at de to computerprogrammer Atlas og CMS aldrig nogensinde ville finde noget, der bare mindede om en partikel, så bortførte de Higgs fra hans hospice, bragte ham til Schweiz og udsendte en pressemeddelelse om, at man nu havde fundet Higgs.
Angiveligt skulle CMS have fundet spændingen i Higgs høreapparat til at være 125,3 GeV. Men Atlas-folkene havde målt på Higgs' pacemaker, så de havde målt batteriet til at have en spænding på 126,5 gigaelektronvolt. I virkeligheden var der tale om computer-simulationer, men det blev pakket ind i statistiske (og græske) termer såsom 4,9 tau, 5 sigma og 12 theta, og de påstod, at der var tale om en opdagelse frem for blot en observation. Det var selvfølgelig løgn! Andre fysikere pegede imidlertid på, at Atlas' resultat var tre gange 42,[5], så svaret på alting er - tilsyneladende - indenfor rækkevidde.
Mere nørderi
Og så er der Look-Elsewhere-Effekten (LEE) som betyder, at hvis man kigger 20 steder efter Higgs-bosonen, så skal man forvente, at der et sted kommer et uforståeligt resultat, som der kun er fem procent chance for at se i hvid støj!
De to parallelle forsøg, ATLAS og CMS, vil så finde et Higgs-signal med 3.6 (p=0.00016) og 2.8 (p=0.0026) sigma (p-værdien er chancen for at se dette, hvis der ikke er noget signal!). Men efter LEE blev dette til 2.3 (p=0.011) og 1.9 (p=0.029), hvormed ATLAS har divideret med omkring 70, mens CMS har divideret med omkring 12 (idet de gjorde det for deres "Light Higgs search")[6].
Interview med Higgs-partiklen
Her kan du læse et interview med partiklen
Andre ubetydelige partikler
Partikulære fodnoter
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.